Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
267434Visninger
AA

189. Kap. 189

”Kat, husk nu hvad lægen sagde.”
”Justin, jeg er træt, jeg vil sove.”
Klokken var 3 om natten og Justin ville ikke lade mig sove. Han var bange for at jeg ville besvime. Helt ærligt, hvor slem tror han lige at den hjernerystelse er?
”Justin, der sker jo ikke noget. Det er bare en mini hjernerystelse.” Sagde jeg irriteret. Han ignorerede mig.
”Så lægger jeg mig bare til at sove.” Sagde jeg bestemt og lukkede øjnene. Jeg kunne mærke hans ånde, og pludselig hans læber mod mine. Eller ikke pludselig. Det har jeg kunne i de sidste mange timer. Hvis jeg var ved at falde i søvn kyssede han mig bare.
”Justin, jeg bider snart i din læbe hvis du ikke lader mig sove.”
Men næh nej, han kyssede bare videre. Jeg skubbe ham blidt væk.
”Jeg er træt.” Sagde jeg så. Han grinede.
”Justin jeg mener det. Og hvis jeg er træt, bliver jeg sur også går det udover dig!”
Han sukkede.
”Er du virkelig så træt?”
Jeg nikkede.
”Fint. Men det er ikke min skyld hvis du dør.” Sagde han for sjov. Jeg rullede med øjnene og lagde mig tæt ind til ham.
”Godnat smukke.” Mumlede han.
”Godnat dejlige.” Svarede jeg og sov.

Jeg vågnede med en slem hovedpine. Klokken var 10 om formiddagen. Justin sov stadigvæk. Jeg lukkede øjnene og prøvede at sove, men det lykkedes ikke. Jeg sukkede og så på sovende Justin. Der lå jeg så i en time, da det blev kedeligt. Jeg satte mig op og blev lidt svimmel. Så rejste jeg mig op på et ben og humpede nedenunder. Jeg støttede mig til gelænderet på trappen. Jeg kom endelig nedenunder og gik ud i køkkenet. Jeg fandt noget at spise. Jeg gik ind i stuen og satte mig i sofaen og tændte for fjernsynet og så NCIS imens jeg spiste mine cornflakes med mælk på. I reklamepausen skruede jeg om på E! Der var en dame der stod og fortalte om Maria og mig. Der kom et billede op på skærmen hvor jeg bliver båret ind i ambulancen og et hvor Maria sidder i politibilen. Hun plaprede løs om at Maria havde dræbt mig og alt muligt crap. Jeg sukkede og skruede tilbage på kanalen med NCIS.
”Godmorgen søde.”
Jeg vendte mig om. Justin kom hen til mig og satte sig i sofaen ved siden af mig.
”Godmorgen.” Sagde jeg og smilede.
”Du er ikke død?” Spurgte han undrende. Jeg så dumt på ham, så han fnes.
”Nej virkelig?”
”Nej, heldigvis ikke.” Sagde han sødt og kyssede mig hurtigt på kinden.
”Hvordan går det med hovedet og foden?” Spurgte han.
”Jeg har lidt hovedpine, men foden er okay.” Svarede jeg. Måske løj jeg en smule. Mit hoved dunkede af helveds til!
”Sikker?”
”Ja.” Sagde jeg usikkert.
”Kat. Du skal ikke have det dårligt og ikke sige det til mig.”
Minder fra min graviditet. Uheldigvis!
”Justin jeg har det fint. Bare lidt hovedpine.” Sagde jeg så sikkert. Han så ikke særlig overbevist ud. Han sukkede.
”Fint. Jeg tror dig. Jeg kan bare ikke lide at du skal gå og have det dårligt.” Sagde han sødt. Jeg fik lidt skyldfølelse over at lyve overfor ham. Jeg ved jo han kun gør det fordi han elsker mig.
”Jeg elsker dig.” Mumlede jeg. Han smilede stort.
”I lige måde.”
”Forresten er vi på E!” Sagde jeg.
”Ej, hvorfor dog det?” Spurgte han dumt. Jeg grinede lidt så det gjorde lidt ondt i hovedet.
”Har du spist?” Spurgte han. Jeg nikkede kort. Han rejste sig og gik ud i køkkenet og tog noget morgenmad og kom ind til mig igen.
”Skal du ud og synge i dag?” Spurgte jeg. Han rystede på hovedet.
”Men jeg skal ud til et par interviews i dag.”
Jeg sukkede lidt. Jeg troede lige at vi skulle have en dag for os selv.
”Noget galt?” Spurgte han.
”Næhhh. Jeg vil bare savne dig!” Sagde jeg og krammede ham. Han grinede og kyssede mig i håret.
”I lige måde. Du har fri til på torsdag ikke?”
Jeg nikkede smilende.
”Godt.”
Han kiggede på sit ur.
”Jeg er nødt til at gøre mig klar.” Sagde han. Jeg nikkede. Han rejste sig endnu en gang og smuttede ovenpå. Jeg slukkede for fjernsynet og gloede ud i luften. Hvad skal jeg så lave? Hmm, måske kan jeg invitere Stephanie og Tiffany herover. Det er efterhånden virkelig lang tid siden jeg har set dem. Jeg tog min iphone og fandt Stephanies nummer og ringede op.
”Hej det er Stephanie.” Sagde hun.
”Hej Steph!” Sagde jeg med et smil i stemmen.
”Kat! Hvordan går det?”
”Det går rigtig ehhh godt.”
Mit blik vandrede ned til min fod.
”Fedt.”
”Hvad med dig?” Spurgte jeg.
”Helt fint. Jeg keder mig. Der er slet intet at lave her...” Svarede hun.
”Kan du så ikke komme hen til mig. Jeg har det samme problem.” Sagde jeg.
”Ehh jojo. Giv mig lige din adresse, jeg har ikke set dig i en evighed!” Grinede hun, så hendes stemme skar i mit øre.
”Jeg sender den altså lige på sms.”
”Okay. Men så ses vi. Jeg kører når du har sendt den. Ses!”
”Ses.”
Jeg lagde på og sendte smsen med adressen. Justin kom ned og krammede mig.
”Hvem snakkede du med?” Spurgte han.
”Bare Stephanie.” Svarede jeg. Det gik op for mig at han egentlig ikke vidste hvem hun var.
”Stephanie?”
”Ja, en af mine veninder. Faktisk en af de piger jeg stod sammen med, allerførste gang vi mødtes.” Sagde jeg og smilede. Han nikkede.
”Okay.” Sagde han så og smilede stort. Jeg grinede lidt.
”Går du nu?” Spurgte jeg.
”Ja. Jeg bliver hentet om lidt.”
Jeg nikkede langsomt med hovedet. Han tog sine sko på og lavede sit dejlige hair-flip. Jeg smilede stort.
”Du ringer hvis der er noget, okay?”
”Ja. Men nu kommer Stephanie altså også, så hvis der går noget galt har jeg hende.” Svarede jeg.
”Men alligevel. Jeg er først hjemme i aften, ret sent.” Sagde han.
”Jaja far!” Drillede jeg. Han himlede med øjnene. Man kunne høre at der kom en bil ind af indkørslen.
”Vi ses min dejlige pige.” Sagde han kærligt og kyssede mig hurtigt på munden.
”Vi ses.”
Han gik ud af døren. Jeg låste døren og humpede ovenpå. Jeg tog mig et hurtigt bad og tog noget tøj på. Jeg redte mit hår og lagde make-up. Lige da jeg kom nedenunder ringede det på døren. Jeg humpede over og åbnede den.
”Kat!” Skreg Steph. Av mit hoved.
”Steph!” Grinede jeg og krammede hende.
”Fxck det er lang tid siden.” Sagde hun og smilede til mig. Jeg lukkede hende indenfor.
”Ej hvad er der sket med din fod?” Spurgte hun mig. Jeg smilede skævt.
”Ehh en sindssyg person. Med enkelte ord.” Svarede jeg. Hun nikkede. Vi gik ind i stuen og satte os i sofaen.
”Hvordan går det så med Justin?” Spurgte hun og smilede frækt.
”Helt fint.” Sagde jeg enkelt.
”Bare helt fint?”
Jeg nikkede.
”Æv, jeg havde ellers håbet at du havde en masse spændende at fortælle mig!” Sagde hun og grinede.
”Altså spændende ved jeg nu ikke ligefrem...” Mumlede jeg. Okay, måske havde jeg et par småting der var lidt spændende. Altså jeg har været gravid, Justin og jeg har haft nogle skænderier og sådan lidt, men det er også bare det.
”Kan du ikke bare fortælle om jer?” Spurgte hun bedende.
”Ehm okay.”
Så begyndte jeg ellers at fortælle om mig og Justin. Jeg udelukkede dog graviditeten og alle vores store skænderier.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...