Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
267417Visninger
AA

163. Kap. 163

(Justin's synsvinkel)

Jeg vågnede og satte mig op i sengen. Det gik op for mig at det var nat, for klokken var kun 02.57 om natten. Jeg tænkte på i går og fik en blandet følelse i maven. Hun havde selv bedt om det. Jeg lagde mig ned igen og stirrede op i loftet. Her var så tomt... Jeg nappede min iphone på natbordet og fandt Chris' nr. Den ringede.
”Hallo?” Sagde han træt.
”Chris?” Sagde jeg.
”Justin, klokken er 03 om natten.” Sagde han. Jeg kunne tydeligt høre at han gabede.
”Undskyld. Ehmm Chris?” Spurgte jeg.
”Ja?” Sagde han.
”Kan jeg komme?” Spurgte jeg.
”What?” Spurgte han som om jeg var syg i hovedet.
”Jeg skal tale med dig...” Sagde jeg stille.
”Øhhhm okay.” Sagde han så.
”Godt, vi ses.” Sagde jeg og lagde på. Jeg stod op af sengen og tog et par bukser, en t-shirt og en hættetrøje på. Så gik jeg hen til skrivebordet og tændte min bærbar. Jeg gik hurtigt ind på flyselskabets hjemmeside og fik bestilt en flybillet. Jeg skulle allerede afsted om 10 minutter, så jeg fandt bare min taske som Kat havde taget med hjem. Eller Katrine... Jeg har aldrig nogensinde været sådan mod en pige før. Tænk hvis hun havde forstuvet sit håndled, på grund af mig? Jeg gik ud på badeværelset og redte mit hår hurtigt. Så tog jeg min taske, gik nedenunder og tog sko på. Så var jeg smuttet.

Vi var lige lettet og jeg sad og tænkte på mit liv, siden jeg mødte Katrine. Måske valgte jeg forkert? Nej, det gjorde jeg nok ikke... Caitlin hører nok mere til min familie, og jeg kan ikke have en pige som Katrine. Det fungerer bare ikke. Dét som hun sagde til Caitlin, var bare så....! Jeg lænede hovedet tilbage i sädet og slappede af. Hmm, gad vide om Caitlin så vil være kærester igen? Jeg savner hende faktisk enormt meget som kæreste. Og nu kan vi endda være sammen uden at Katrine skal blande sig. Det bliver dejligt! 2 timer efter sad jeg på vej mod Chris' og Caitlins hjem. Jeg håber ikke at deres forældre er hjemme. Gad vide hvad Chris egentlig siger til det her. Klokken var 6 om morgnen. Lidt efter kom vi til huset og jeg gav chaufføren penge og steg ud af bilen. Jeg tog min taske og gik op til døren og bankede på. Lidt efter kom Chris.
”Hey.” Sagde han og smilede.
”Hey. Svarede jeg kort.
”Nåårh, men kom indenfor. Min mor og far er hos min mormor og morfar, så vi har huset. Eller Caitlin er her også.” Sagde han glad. Jeg nikkede og trådte indenfor og tog skoene af. Chris satte sig ind i sofaen og det samme gjorde jeg.
”Nå, hvad var det så du ville tale om?” Spurgte han.
”Jo altså... Ehmmm... Jeg... Jeg har valgt.” Sagde jeg.
”Har du? Så hvem?” Sagde han hurtigt.
”Tjo.....” Begyndte jeg.
”Hej Justin.” Kom det henne fra trappen af.
”Caitlin.” Sagde jeg glad og rejste mig hurtigt op. Jeg gik hen og krammede hende hårdt.
”Det er løgn!” Mumlede Chris. Jeg vendte mig om og så på ham.
”Hvad?” Smilede jeg.
”Hvad med Kat?” Spurgte han. Jeg sagde intet.
”Justin!” Sagde han hårdt.
”Der er ikke noget mellem os.” Svarede jeg.
”HVAD?” Råbte han.
”Jeg... Caitlin vil du ikke lige gå?” Sagde jeg hurtigt. Hun nikkede og smuttede ovenpå. Jeg stillede mig lidt tættere på Chris, der så en anelse... sur ud.
”Jeg valgte Caitlin.” Sagde jeg. Han stod med armene over kors og kiggede på mig.
”Det havde jeg virkelig aldrig troet at du ville gøre.” Svarede han. Jeg kiggede direkte på ham.
”Så meget som du har fortalt om Kat, så burde du ikke sidde her, men hjemme med den pige som virkelig elsker dig.” Sagde han hårdt.
”Hun... elsker mig ikke.” Svarede jeg.
”Justin, det ved du at hun gør.” Sagde han. Jeg sagde intet.
”Justin ved du overhovedet hvorfor hun ville have dig til at vælge?” Spurgte han mig om. Jeg rystede på hovedet.
”Fordi at hun elsker dig så meget. Hun synes at Caitlin hænger alt for meget på dig, og er så bange for at der kommer noget mellem jer. Og det her siger jeg ikke for at være ond mod min søster, men du har virkelig valgt forkert! Katrine er den rigtige.” Sagde han. Jeg kiggede ned i gulvet.
”Nu er det heldigvis mig der vælger.” Svarede jeg.
”Justin helt ærligt! I har været kærester i snart 2 år, og i har oplevet en masse. Katrine har være gravid, i ha....”
”Det har hun bare IKKE fortalt!” Sagde jeg surt. Han kiggede hurtigt på mig, men kiggede så væk.
”Jo, hun har...” Sagde han så.
”Det havde hun fandeme ingen ret til!” Råbte jeg til ham.
”Justin, hun var så ked af det, og du vil jo ligesom ikke snakke med hende, så det er det mindste jeg kan gøre!” Råbte han igen.
”Du holder dig væk fra hende Chris!” Råbte jeg surt.
”Justin, det bestemmer du ikke! Hun er en af mine bedste venner og det skal du ikke ødelægge!” Råbte han og skred ud af døren. Jeg stod tilbage og kiggede efter ham.
”Justin?” Sagde en stemme. Caitlin stod og kiggede på mig.
”Ja?” Spurgte jeg.
”Har du valgt mig?” Sagde hun. Jeg nikkede. Hun gik hen og kyssede mig på munden.

(Katrine's synsvinkel)
Jeg vågnede af en ubehagelig drøm. Klokken var kun halv 9. Jeg satte mig op og fjernede mit hår fra øjnene. Jeg fjernede dynen fra min krop og ville finde noget tøj i min taske. Jeg lynede den op og... NOOOO!!!!! Argh!!! Jeg har taget den forkerte taske! Måske ikke særlig smart at have en taske magen til Justins. Hvad fxck gør jeg nu? Har han ikke noget tøj? Medmindre han bliver sur over det... Det må han så bare blive. Jeg fandt en af hans langærmet blå trøjer og tog den på. Den duftede dejligt af ham. Så tog jeg bare mine shorts på og gik nedenunder.
”Godmorgen.” Sagde Ryan og smilede, da jeg kom ned af trappen.
”Godmorgen.” Sagde jeg stille. Jeg gik hen og satte mig vedsiden af ham i sofaen.
”Hvorfor lugter du af Justin?” Spurgte han. Jeg kunne ikke lade være med at grine.
”Jeg kom til at tage hans taske i stedet for min egen...” Svarede jeg. Han smilede skævt.
”Ikke så smart...” Sagde han så.
”Ryan!” Kom det fra gangen af. Chris. Han kom ind i stuen og kiggede med store øjne på mig.
”Kat.” Sagde han overrasket og krammede mig.
”Hej.” Sagde jeg og fremtvang et smil.
”Ehmmm....” Begyndte han. Han gjorde et eller andet mærkeligt med øjnene til Ryan.
”2 sekunder.” Sagde Ryan. De gik hurtigt udenfor. Jeg blev efterladt helt alene tilbage. Et øjeblik efter gik døren op og de kom ind. Jeg sad i sofaen og ventede på dem sige noget. Så satte de sig.
”Ehmm Kat?” Spurgte Ryan.
”Ja?” Svarede jeg.
”Justin... Er ligesom her i Canada...” Sagde han stille. Jeg lavede store øjne.
”Hvorfor det?” Spurgte jeg nervøst.
”Han tog hen til mig i nat.” Sagde Chris. Vi hørte en sms tone og Ryan fandt sin mobil frem og læste den.
”Shít!” Sagde han højt.
”Hvad?” Spurgte jeg hurtigt.
”Justin er på vej herhen.” Sagde Ryan.
”HVAD?” Råbte jeg.
”Kat, rolig. Ehmm, spil ligeglad.” Bedte Chris.
”Chris, jeg kan ikke spille ligeglad. Jeg begynder at græde, eller...” Mere nåede jeg ikke at sige før man hørte et par hjul i indkørslen. Vi alle tre udvekslede blikke.
”Gå ovenpå værelset.” Forlangede Ryan. Jeg nikkede og løb hurtigt derop og smed mig på sengen. Jeg kunne høre døren gå op nedenunder og at Justin, Chris og Ryan begyndte at tale om mig. Virkelig ubehageligt at høre på. Hvorfor kan jeg ikke bare give slip på Justin? Han har jo bevist at han er en kæmpe idiot over for mig, så hvorfor ikke bare lade ham få Caitlin? Da der var gået timer sad jeg bare og lyttede til hvad de sagde. Eller i hvert fald så godt jeg kunne. Måske skal jeg bare vise at jeg er stærk? Jeg åbnede døren og gik ud på gangen. Så begyndte jeg at gå nedenunder. Jeg kom til stuen og gik derind. Justin sad med ryggen til mig imens at Ryan og Chris så direkte på mig. De så at jeg kom ind og kiggede nervøst på mig. Jeg satte mig højlyst i sofaen og tændte for fjernsynet.
”Hvad laver du her?” Kunne jeg høre Justin sige. Jeg kiggede hen på ham. Han så helt... anderledes ud. Jeg ved godt at folk ikke ændre sig fra dag 1 til dag 2, men han så bare anderledes ud. Mere... kold.
”Noget.” Svarede jeg koldt. Jeg rettede blikket hen mod skærmen, men kunne se at Justin bare sad og kiggede på mig.
”Ehmm Ryan, jeg skal lige vise dig noget.” Sagde Chris hurtigt.
”Jeg kommer nu.” Sagde Ryan også var de ude af døren. Typisk dem.
”Katrine, hvorfor er du taget til Canada?” Spurgte han.
”Hvor skulle jeg ellers tage hen?” Spurgte jeg. Han sagde intet.
”Nå, hvad siger din nye kæreste?” Spurgte jeg så. Han svarede stadigvæk ikke.
”Justin!” Sagde jeg så, irriteret.
”Hvorfor sagde du det?” Spurgte han.
”Hvad?” Jeg lignede et spørgsmålstegn.
”Du fortalte det til Chris.” Sagde han og kiggede mig direkte i øjnene. Jeg ville flytte blikket fra ham, men det var nærmest limet fast. Jeg tog mig sammen og kiggede væk. Hvorfor har Chris fortalt det?
”Fordi at han ville se om der var noget som vi to havde haft, som dig og Caitlin ikke havde haft. Også...” Tårene kom frem i øjnene på mig.
”Katrine, det var dig der sagde at jeg skulle vælge.” Sukkede han.
”Justin jeg ved det jo godt. Men lad være med at lade som om du ikke også syntes at det var irriterende at vi altid skulle skændes om Caitlin.” Sagde jeg hårdt. Han sagde intet.
”Justin, svar nu!” Sagde jeg, imens tårene stille røg ned af kinderne.
”Ja, jeg syntes at det var irriterende!” Sagde han så.
”Så slipper du jo for det nu.” Mumlede jeg.
”Ja, det gør jeg vel...” Hviskede han. Jeg kiggede hen på ham.
”Græder du?” Spurgte han. Jeg kiggede hurtigt væk.
”Kat?” Sagde han.
”Justin, jeg gider ikke.” Svarede jeg ham.
”Det bliver du altså nødt til! Du kan ikke bare vende mig ryggen, når jeg endelig taler til dig!” Sagde han surt.
”Jo, jeg kan!” Svarede jeg.
”Nej du kan ej! Ønsker du virkelig at se mig sammen med Caitlin?” Råbte han. Tårene røg mere ned af mine kinder nu. Jeg sagde intet.
”Du er simpelthen for meget!” Råbte han og rejste sig og gik ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...