Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
269035Visninger
AA

161. Kap. 161

Jeg sad i en taxa på vej hjem. Eller, jeg ved ikke om det er mit hjem mere, eller om det kun er Justins. Jeg var begyndt at blive en smule nervøs for hvad han ville sige til mig. Vi drejede ind ad indkørslen og jeg spændte min sele op og rakte chaufføren penge. Jeg steg ud af taxaen med taskerne. Taxaen kørte væk og lille mig blev stående i indkørslen og kiggede op på huset. Nervøst sank jeg en klump og bevægede mig op til hoveddøren hvor jeg låste den op med min nøgle. Der var helt mørkt indenfor. Jeg satte taskerne i gangen og låste så døren igen og tog mine sko af. Så gik jeg ind i stuen og kiggede mig omkring. Ingen Justin. Han sover nok. Klokken er halv 3 om natten, så... Jeg tog min jakke af og hang op og gik så ovenpå og åbnede døren til vores værelse. Man kunne høre hans dybe vejrtrækning. Jeg sukkede og fandt min tandbørste i min taske og gik så ud på toilettet og børstede tænder. Bagefter gik jeg ind på værelset, tog mit tøj af og lagde mig i sengen vedsiden af ham, bare helt henne mod væggen. Jeg lukkede øjnene og faldt hurtigt i søvn.

Et vækkeur ringede og jeg farede op. Det er garanteret Justin der har sat det. Jeg satte mig op og kiggede på klokken der kun var 8 om morgnen. Justin åbnede øjnene og stoppede uret. Han kiggede hen på mig.
”Hej.” Sagde jeg og kiggede ned i gulvet.
”Hej.” Mumlede han bare og gik ud fra værelset. Jeg lagde mig ned igen og faldt næsten i søvn igen. Jeg kunne høre Justin komme ind og finde noget tøj. Han tog sine bukser på og satte sig i fodenden på sengen og kiggede på mig.
”Katrine, mener du virkelig at du vil have mig til at vælge mellem jer?” Spurgte han trist.
”Justin... ja.” Sukkede jeg.
”Men hvorfor?” Sagde han.
”Justin, sig ikke at du ikke ved det.” Sagde jeg en smule hårdt. Han kiggede ud af vinduet.
”Og jeg tror heller ikke at det var særlig fedt for dig i forgårs.” Mumlede jeg. Han rystede på hovedet.
”Du har vel ikke val...” Begyndte jeg.
”Nej.” Afbrød han. Jeg kiggede på ham. Han kiggede på mig med et brændende blik. Jeg kiggede hurtigt væk.
”Du ved godt hvor svært det er, ikk? Caitlin er min ex, plus en virkelig god veninde, og du er min kæreste. Kat, jeg elsker jeg begge virkelig meget. Selvfølgelig ikke på samme måde, men i er begge noget virkelig specielt.” Sagde han. Jeg blev ærlig talt en smule fornærmet. ”Jeg elsker jeg begge virkelig meget” I min bare róv!
”Hm.” Sagde jeg bare.
”Er du sur?” Spurgte han så.
”Faktisk ja.” Svarede jeg.
”Hvorfor det?” Spurgte han uforstående.
”Justin, jeg er din kæreste. Jeg tror vi har været en smule mere igennem, end dig og Caitlin har! Du har sagt at du ikke vil bytte mig for noget andet. Hvis du virkelig elsker mig så høj, hvorfor er det her valg så, så svært?” Spurgte jeg en anelse irriteret. Han sagde intet, men jeg kunne mærke at han blev sur.
”Katrine, det var før jeg så dig råbe og skrige af Caitlin.” Svarede han igen.
”Helt ærligt, som om hun ikke råbte og skreg af mig!” Sagde jeg hårdt. Han sagde intet.
”Justin, ved du egentlig hvilket svin hun er?” Spurgte jeg så.
”Hold mund Katrine!” Råbte han.
”Så vælg!” Råbte jeg tilbage.
”Jeg vil for helvede ikke vælge!” Råbte han endnu højere.
”Så skrider jeg!” Sagde jeg bare og tog nogle shorts på og en t-shirt og gik nedenunder og fandt nogle ballarinaer og tog dem på. Det regnede stadigvæk men jeg gik bare.
”Du kan ikke bare gå nu!” Sagde han og spærrede døren for mig.
”Det skal jeg nok selv bestemme!” Skreg jeg i hovedet på ham. Han blev stående.
”Justin, kan du ikke bare vælge, så slipper vi for det her lórt! Jeg vil hellere end gerne, være fri for Caitlin!” Råbte jeg igen. Han tænkte og jeg stod bare rasende og gloede på ham.
”JUSTIN!” Skreg jeg og prøvede at slå ham så han flyttede sig men han tog fat om mine hænder, og kom uheldigvis til at bøje min hånd helt tilbage.
”Av!” Råbte jeg og fik tåre i øjnene. Han slap mig hurtigt.
”Shít.” Mumlede han. Jeg satte mig ned på gulvet og begyndte at græde.
”Kat, det er jeg virkelig ked af.” Sagde han hurtigt.
”Lad mig så være!” Råbte jeg for fulde kraft. Mit håndled gjorde mega ondt, men jeg kunne ikke andet en at nyde smerten. Den smerte overtog smerten fra mit hjerte. Han så på mig, med et jeg-er-ked-af-det udtryk.
”Gå nu bare din vej!” Hviskede jeg, men han blev siddende.
”Kat, det her går ikke.” Sagde han. Jeg kiggede bare ned i gulvet.
”Jeg vælger Caitlin.” Hviskede han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...