Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
267474Visninger
AA

143. Kap. 143

Jeg vågnede af at solen skinnede ind gennem vinduet. Jeg åbnede øjnene let og kiggede rundt i lokalet. Justin var her ikke, desværre. Jeg satte mig op og gabede let. Min mave gjorde ret ondt. Jeg kiggede ud af vinduet hvor solen skinnede. Lidt efter kom det nogle bank fra døren af. En læge åbnede døren.
”Hej.” Sagde hun. Nu når jeg kom i tanke om det, var det faktisk Anna.
”Ehmm hej.” Sagde jeg hæst. Jeg rettede hurtigt på min stemme og smilede svagt.
”Hvordan har du det?” Spurgte hun og kom hen og satte sig på stolen hvor Justin havde siddet.
”Fint.” Sagde jeg roligt.
”Det var godt. Du føler ingen pres eller noget?” Sagde hun.
”Næhh.” Sagde jeg bare.
”Og du har ikke brug for en psykolog at snakke med?” Sagde hun. Jeg rystede hurtigt på hovedet.
”Fint.” Sagde hun og smilede.
”Ehmm lige én ting. Det her bliver på ingen måde sagt til nogen vel?” Spurgte jeg nervøst.
”Det her er et privathospital. Ingen folk udefra – medmindre at de har en aftale – kommer ind og os læger har tavshedspligt, så nej.” Sagde hun sikkert. Jeg nikkede og smilede igen.
”Godt. Forresten, Justin er taget på arbejde, men han har været meget nervøs for dig.” Sagde hun og gik ud. Jeg så at der lå en gucci-taske henne ved bordet. Den lignede ret meget min. Jeg stod op og gik hen og så hvad det var. Justin. Han har hentet noget tøj til mig. Jeg smilede for mig selv og gik ud på badeværelset og tog et bad. Det er overraskende hvor meget renere og pænere de her badeværelser er her. Jeg er overrasket over hvordan jeg har det. Jeg troede at jeg ville flippe sidelænds og dræbe mig selv... Det er nok fordi at mig og Justin har fundet sammen igen. Jeg et par af mine jeans på og en stram lilla trøje. Wiiii min mave bliver mindre og mindre. Jeg tog et par sorte sokker på og redte mit hår. Så lagde jeg til sidst en make-up. Det hele blev 100% perfecto! Jeg satte mig i sengen og ventede på at en læge ville komme ind og sige at jeg kunne gå hjem. Men selvfølgelig gik der 1 time inden...
Jeg skyndte mig ud gennem døren og mærkede den dejlige forårsvind suse gennem håret. Jeg smilede stort og fik fat på en taxa. Jeg gider ikke en limousine lige nu. Vi kørte hjem og jeg betalte og gik ind af indkørslen. Jeg kiggede på min iphone. Argh, tør for strøm. Jeg fandt mine husnøgler frem og låste glad huset op. Jeg ved ikke hvorfor, men det er nærmest som ”En ny start på livet.” Jeg indåndede luften og gik indenfor. Her så ud som der gjorde da Justin og jeg forlod det i går. Jeg tog mine sko af og gik ind og fandt noget at spise. Øv vi har ikke noget... Jeg sukkede kort og kiggede i skabene. Aha! Jeg bager da bare en kage! Jeg fandt en opskrift på min pc og fandt skål og alt det man skal bruge, frem. Jeg puttede mel i og rørte rundt og begyndte for sjovt at synge ”Der bor en bager, på Nørregade.” Så tændte jeg for oven, fandt en bageform, hældte dejen i og satte den i oven. Der skal den så stå i en halv time. Jeg sad i 30 lange minutter og stenede Anders And. Så lød bibben fra ovnen og jeg sprang hen og så hvordan den så ud. Mmmm, her dufter af dejlig chokoladekage! Jeg tog kagen ud og lod den køle af i endnu en halv time, hvor jeg nørdede Anders And. Igen. Så gik jeg hen og fandt flormelis og kogte noget vand og lavede en chokoladeglasur. Så pyntede jeg kagen med den og et lille drys flormelis over. Mine tænder løb lidt i vand. Jeg blev ret så optaget af kagen.
”Hej smukke.” Sagde en stemme og krammede mig bagfra. Jeg blev lidt forskrækket og vågnede op af min chokoladetrance.
”Hej.” Sagde jeg og krammede igen.
”Hvordan har maven det?” Spurgte han forsigtigt.
”Den er sulten.” Grinede jeg.
”Så er det godt at jeg har mad med. Og du har vist bagt kage?” Sagde han og kiggede på mit mesterværk.
”Ja.” Smilede jeg. Vi hjalp hinanden med at dække bord og alt det der. Så nu sad vi og spiste lækker pizza og så Criminal Minds. Der var 4 afsnit lige efter hinanden, så dem så vi. Jeg elsker faktisk Criminal Minds. Sådan nogle mord-serier er lige mig! Klokken blev 12 og jeg gabede højt.
”Er du træt?” Spurgte Justin og nussede mit hår.
”Ja.” Mumlede jeg.
”Kom.” Sagde han og begyndte at slukke fjernsynet og lyset. Vi gik ovenpå og ind på det dejlige varme værelse. Jeg satte mig på sengen og tænkte over alt det jeg har været igennem. Det er virkelig svært at tro at... Jeg virkelig har givet afkald, på noget så stort... Uden grund pressede tårene på. Jeg tror bare ikke kun at det er babyen. Men bare det hele... En abort. Jeg er16 år...
”Er der noget galt skat?” Spurgte Justin kærligt og satte sig overfor mig. Jeg rystede let på hovedet.
”Sikker?” Sagde han. Jeg hader at lyve for ham og når jeg snakker med nogen, når jeg er ved at græde, begynder jeg at græde. Tårene listede stille ned af mine kinder.
”Hvad er det søde.” Sagde han og trak mig ind til sig.
”Jeg føler bare at vi har været så meget igennem...” Græd jeg.
”Det har vi også. Især dig Kat. Du har gået så meget igennem, uden at jeg har vidst hvordan du har haft det. Caitlin... Aborten...” Sagde han sødt. Han sad og trøstede mig i lidt tid.
”Kom du alligevel til at holde lidt af den baby?” Spurgte han og fjernede håret fra mit ansigt. Jeg kiggede ned i gulvet og smilede svagt. Han trak mig helt ind til sig og kyssede mig inderligt og dejligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...