Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
317Kommentarer
265558Visninger
AA

132. Kap. 132

Jeg vågnede tidligt næste morgen. Jeg stod op og tog et bad og fandt tøj og tog det på. Justin var ikke hjemme. Jeg var så ked af det der var sket i går. Jeg prøvede at lade være med at græde, men det var for sent. Tårene røg ned af kinderne på mig. Jeg tørrede mine øjne og lagde make-up. Jeg havde virkelig ondt i maven, så jeg tog en panodil. Jeg skal garanteret til at have min menstruation. Jeg gik nedenunder og spiste morgenmad. Bagefter gik jeg ovenpå og børstede tænder, også kørte jeg på arbejde. Jeg skulle bare ud til Mike i dag, så det var ikke så slemt. Til gengæld, havde jeg ikke den samme glæde ved at køre derud. Det ændrer sig garanteret når jeg er i gang med at synge. Jeg kom derhen og vi sad nu i studiet. Jeg havde sunget nogle sange og øvet min stemme igennem. Efter 5 timer var jeg på vej hjem, selvom jeg mere havde lyst til at stikke af og væk. Jeg havde ikke lyst til at tale med Justin. Jeg kan ikke lide når han er sur. Jeg kørte hjem og gik træt indenfor. Justin kom ud i gangen og betragtede mig tage mine sko af. Jeg tog også min jakke af og hang den op. Jeg vendte mig om mod ham og kiggede ned i gulvet. Han kom hen og krammede mig.
”Undskyld.” Sagde jeg og begyndte at græde.
”Så så, skat.” Sagde han og trøstede mig. Hvorfor skal de tåre være i vejen? Han trak sig væk og kiggede mig i øjnene.
”Kat, du har virkelig opført dig underligt i snart 2 uger... Er der noget galt? Jeg mener, jeg er her for at hjælpe, og du kan fortælle mig alt.” Sagde han.
”Justin, der er ikke noget galt, jeg har bare de mest forfærdelige humørsvingninger i øjeblikket.” Græd jeg. Han tørrede mine tårer væk og kyssede mig på kinden.
”Det okay.” Sagde han.
”Nej. Det går udover dig.” Sagde jeg.
”Nu ved jeg idet mindste hvorfor det er, du er underlig.” Mumlede han. Jeg kiggede ned i gulvet.
”Ikke på den måde underlig, men jeg syntes at det var mærkelig at du plejer at elske når jeg nusser dit hår, og du har bare været så.. sur på det sidste.” Sagde han. Jeg nikkede og smilede svagt. Han tog min hånd. Vi gik ind i stuen og satte os i sofaen.
”Må jeg godt?” Sagde Justin. Jeg forstod ikke hvad han mente, så jeg nikkede bare. Han satte sig bagved mig og begyndte at massere mine skuldre. Jeg blev dejlig afslappet af det.

(Ved godt at de HELE tiden får pizza, men fxck det C:)

4 dage efter.
Jeg var på vej hjem fra arbejde. Jeg var virkelig virkelig træt. Jeg havde kun været på arbejde i 4 timer, og jeg var allerede mega træt. Justin var på en tredages turné, og kom hjem i dag. Jeg havde savnet ham rigtig meget og græd hver gang når jeg skulle sove. Mit humør svingede stadigvæk rigtig meget. Nogle gange var jeg virkelig glad og andre gange sur. For eksempel, i går, kylede jeg et glas ned i gulvet, så det smadrede, fordi Justin ikke svarede på en sms inden for 5 minutter. Jeg kom til huset og gik indenfor. Justin var her desværre ikke. Jeg gik ovenpå og smed mig på sengen. Jeg bestemte mig for ikke at sove, men vente på Justin. Mine øjenlåg var ved at gå i da jeg fik kvalme. Rigtig slem kvalme. Jeg løb ud på toilettet og kastede op. Jeg havde det rigtig rigtig dårligt og begyndte at græde. Jeg tørrede tårene væk og børstede tænder. Jeg skulle til at gå ind på soveværelset da jeg hørte en dør gå op nedenunder, av min nedenunder og der stod Justin. Med røde kinder.
”Hej.” Sagde jeg udmattet.
”Hej smukke.” Sagde han. Jeg gik helt ned til ham og krammede ham. Han kyssede mig på munden og tog sin jakke af.
”Er du træt?” Sagde han. Jeg nikkede som svar. Jeg fik kvalme igen, men holdte maden inde. Mærkeligt! Jeg følte mig sulten samtidig med at jeg havde kvalme.
”Har du overvejet hvad vi skal have at spise?” Sagde han sødt og smilede.
”Nej ikke rigtig.” Sagde jeg.
”Hmmm... Pizza?” Jeg nikkede og smilede svagt. Vi fik bestilt pizza og jeg spiste ret meget. Igen. Mere end jeg plejer.
”Hold da op.” Mumlede Justin.
”Undskyld.” Sagde jeg dumt.
”Nej det er godt at du spiser.” Grinede han. Jeg grinede med og smilede stort. Jubiii mit gode humør er vendt tilbage. Jeg var virkelig mæt og sagde tak for mad. Jeg gabede stort.
”Kom!” Sagde Justin og tog min hånd. Vi gik ovenpå og satte os i sengen. Han begyndte at kysse mig som så blev til snav. Desværre kunne jeg mærke det komme. Jeg trak mig hurtigt væk fra Justin. Pyha det blev nede. Jeg sank og fik en klam fornemmelse.
”Er du okay?” Spurgte Justin.
”Jeg har det fint.” Sagde jeg.
”Skal vi gå i seng?” Sagde han så. Jeg nikkede og gik ud på badeværelset for at tisse og børste tænder. Jeg gik ind til Justin igen og lagde mig vedsiden af ham i sengen. Jeg lagde mig helt ind til ham og kyssede ham på maven. Spørg mig ikke hvorfor men jeg havde en trang til at kysse ham.
”Kat, hvad har du gang i, smukke?” Sagde Justin.
”At kysse dig.” Sagde jeg og smilede. Han tog mit ansigt og førte det op til hans læber hvor vores læber mødtes i et dejligt kys.

Næste dag
Jeg vågnede med kvalme igen. Gå nu væk, jeg beder dig! Jeg havde fået fri af Mike i denne her uge, da han tydeligt kunne se jeg ikke havde det godt. Jeg havde haft det dårligst ude hos ham, og underligt nok fik jeg det bedre når jeg kom hjem og var sammen med Justin. Til gengæld ved Justin ikke en gang at jeg er ved at kaste op hele tiden og har det rigtig dårligt. Jeg har det ikke særlig godt med ikke at fortælle ham det, men han vil garanteret have læger til at se på mig hvis jeg siger det...!
”Godmorgen.” Sagde en velkendt stemme i døren. Justin stod i underbukser og kiggede sødt på mig. Han er vist lige stået op.
”Godmorgen.” Mumlede jeg, rejste mig op og gik hen til ham. Han krammede mig og kyssede min hals. Til sidst nåede han min mund og det blev et langt kys. Vi gik nedenunder og spiste morgenmad i sofaen.
”Skal du ud og synge i dag?” Spurgte han.
”Nej, skal du?” Sagde jeg.
”Nej, jeg skal blive her sammen med min dejlige kæreste.” Sagde han stolt. Jeg nikke og sad bare og kiggede på fjernsynet. Lidt efter kom der en reklame op med en lille hundehvalp der reklamerede for dyr der var i nød. Jeg kunne mærke tårene ryge ned af mine kinder og snøftede.
”Græder du?” Sagde Justin uforstående. Jeg kiggede på ham. Han så ret chokeret ud.
”Det er bare synd for de dyr.” Forklarede jeg. Justin så underligt på mig og trøstede mig.
”Ehh, de skal nok klare det.” Sagde han. Jeg puttede mig ind til ham. Lidt efter gik jeg ovenpå og tog noget tøj på. Selvfølgelig fik jeg det så dårligt at jeg kastede op. Justin kom hurtigt ind til mig.
”Ikke igen.” Mumlede han. Jeg børstede mine tænder og kiggede på ham. Jeg smed mig udmattet på sengen og lukkede øjnene.
”Er du okay?” Spurgte Justin. Jeg nikkede og faldt næsten i søvn. Jeg havde stadigvæk kvalme og min mave gjorde rigtig ondt. Mine bryster var også begyndt at gøre ondt. Min krop arbejder vist på højtryk. Jeg føler mig som en oppustet klam pige.
”Er du sikker på vi ikke skal få en læg...” Begyndte han.
”Ingen læger!” Sagde jeg irriteret.

3 uge efter.
Jeg fik det hele tiden dårligere. Jeg havde ikke været på arbejde i snart 1,5 uger. Justin var bekymret for mig hele tiden. Det irriterede mig lidt. Jeg lå under dynen lige nu og orkede virkelig ikke at stå op. Justin kom ind og satte sig på sengen.
”Katrine jeg ringer altså snart efter en læge.” Sagde han. Her på det sidste har jeg haft klamme opkastninger.
”Nej du gør ej.” Sagde jeg og begravede mig i dynen.
”Jo søde, dine fans savner dig, og jeg savner altså også dit gode humør.” Sagde han. Jeg blev såret over det og begyndte at græde.
”Hvorfor græder du hele tiden søde?” Sagde han uforstående og krøb ned under dynen til mig.
”Humørsvingninger.” Mumlede jeg.
”Burde de ikke snart være væk?” Spurgte han.
”Aner jeg ikke...” Sagde jeg. Han nikkede og kyssede mig på kinden.
”Jeg elsker dig.” Hviskede han.
”Jeg elsker også dig.” Hviskede jeg. Jeg stod op og fandt noget tøj og tog det på. Jeg gik ud på toilettet og redte mit hår og tog en panodil. Mit hoved gjorde rigtig ondt. Jeg gik nedenunder til Justin og spiste morgenmad. Vi sad og så fjernsyn. Jeg følte ikke ligeså meget kvalme i dag og var taknemmelig for det!
”Jeg kører nu skat.” Sagde Justin og kyssede mig på munden. Jeg nikkede og kyssede ham på kinden hurtigt. Så smuttede han på arbejde. Jeg sad og så på fjernsynet indtil jeg hørte en ”Ding dong” på døren. Jeg rejste mig og åbnede den.
”Tanya” Smilede jeg.
”Kat! Hvor fxck har du været, vi er så bekymret for dig!” Sagde hun.
”Jeg har det bare ikke så godt. Humørsvingninger.. Kvalme.. Du ved.” Sagde jeg træt.
”Og træthed.” Sagde hun og grinede.
”Ogs' det.” Mumlede jeg.
”Er du okay?” Sagde hun så. Jeg nikkede og smilede svagt.
”Jeg er nødt til at gå.” Sagde hun og pegede på bilen.
”Hvad skal du?” Spurgte jeg.
”Til London.” Sagde hun og smilede.
”Fedt! God tur!” Sagde jeg og vinkede.
”Tak!” Råbte hun fra bilen. Gid det vare mig, der kunne stikke af fra alt det her l0rt! Jeg hader bogstavligtalt mit liv lige nu. Jeg gik ovenpå og faldt i søvn med det samme.

Jeg vågnede af at døren gik op til soveværelset. Jeg satte mig op og så Justin komme ind.
”Hey smukke. Har du sovet?” Sagde han. Jeg nikkede træt og smilede lidt. Han kyssede mig på kinden.
”Jeg har lavet mad.” Sagde han.
”Hvad skal vi be'om?” Sagde jeg.
”Spaghetti.” Sagde han. Vi gik ned og jeg kunne lugte en klam lugt af spaghetti. Vi satte os ned og begyndte at spise det. Det smagte virkelig IKKE godt! Og jeg som plejer at elske det?
”Kan du ikke li' det?” Sagde han.
”Øhh jo.” Sagde jeg hurtigt og tog en mundfuld. Det skulle jeg ikke ha' gjord. Jeg spurtede ud på badeværelset og kastede det op igen. Justin kom ud til mig.
”Er du okay?” Sagde han. Jeg nikkede kort.
”Jeg er ikke sulten.” Sagde jeg. Han nikkede kort. Jeg gik ovenpå og fandt en bog. ”Shopaholic & Baby” På en måde vil jeg gerne være mor, men der er så meget arbejde i det. Jeg tror heller ikke jeg vil have tiden til det. Også er jeg også for ung. Men hvis jeg skal være mor, skal det helt klart være Justin der er far! Jeg begyndte at græde nogle steder i bogen. Argh! Humørsvingninger er til at blive sindssyg over! Justin kom op til mig da klokken var 21.30. Jeg havde lige gjord mig klar til at sove.
”Går du i seng nu?” Sagde han.
”Ja.” Sagde jeg bare. Han begyndte at tage sit tøj af og gik ud på badeværelset og børstede tænder. Han kom ind og lagde sig hen til mig. Jeg lagde mig helt op af ham og kyssede ham godnat på kinden.
”Godnat skat. Elsker dig.” Sagde jeg.
”Godnat. Elsker også dig!” Sagde han.

1 uge efter
Heldigvis var kvalmen og trætheden næsten forsvundet, men jeg havde det stadigvæk ikke tiptop. I dag skulle jeg til gengæld på arbejde selvom jeg ikke orkede. Jeg skulle til en skolekoncert, hvor jeg bare skal synge for eleverne. Jeg fik mig bevæget ud af sengen og tog mig et bad. Jeg tog bagefter en lang top på og en hvid cardigan udover. Så skulle jeg have mine bukser på.
”Det er løgn!” Sagde jeg højt.
”Hvad?” Sagde Justin henne fra sengen af. Jeg ignorerede ham og løb ud på badeværelset og fandt vægten. Jeg har taget 2 kilo på! L0RT! Man kunne godt se det lidt, men jeg skal bare have en hættetrøje på, så kan man ikke se det.
”Hvad er det?” Spurgte Justin bekymrende.
”Jeg har taget 2 kilo på.” Sagde jeg og græd.
”Kat, rolig nu. Du taber dem igen.” Sagde han.
”Nej, jeg bliver mega fed og grim!” Sagde jeg hysterisk.
”Nej du gør ej!” Sagde han.
”Jo...” Sagde jeg opgivende.
”Din læge ringede i dag. Du skal have en vaccination i morgen. Hun kommer ved 3-tiden.” Sagde han.
”Øv.” Mumlede jeg. Jeg gik nedenunder og spiste cornflakes. Jeg æder efterhånden som en kæmpe gris! Så tog jeg afsted.

Jeg kom først hjem klokken 5 om eftermiddagen og havde det af HT! Jeg var træt, havde kvalme og var sur som jeg ved ikke hvad. Justin prøvede bare at være sød mod mig, men jeg skubbede ham væk og sagde at jeg ville være alene. Han var blevet lidt ked af det, men han må bare finde sig i det lige nu. Jeg sad og så Bride Wars og græd så snart den mindste ting kom.
”Kat?” Sagde en stemme ude fra gangen. Justin kom ind og så på mig. Han kom hen og krammede mig.
”Hvad græder du over søde?” Sagde han trøstende.
”Noget... sørgeligt.” Hulkede jeg. Han tørrede mine tårer væk fra kinderne.
”Jeg har bedt lægen undersøge dig i morgen. Du er altså ikke helt rask, og det ved jeg.” Sagde han. Jeg nikke bare som svar.

Klokken 3 næste dag
Det ringede på døren. Et kort øjeblik havde jeg bare lyst til at gemme mig på værelset og lade som om der ikke er nogen hjemme, men for Justins skyld. Jeg åbnede og min privatlæge Janice kom ind.
”Hej Katrine.” Sagde hun og satte sig i stolen overfor mig.
”Hej.” Sagde jeg surt og træt.
”Humørsvingninger?” Sagde hun. Jeg nikkede.
”Det er jo meget normalt når man er i din alder, men Justin vil gerne have jeg tjekker dig for en sikkerheds skyld.” Sagde hun og smilede. Hun startede med at stikke den 5 meter lange sprøjte ind i mig. Okay ikke 5 meter, men den er lang og skræmmende! Jeg sad bare træt og kiggede på. Det var virkelig som om min hjerne gerne ville alting, men min krop vil ikke.
”Sådan.” Sagde hun.
”Nå. Hvad er det så der foregår i hverdagen?” Sagde hun. Jeg ved ikke hvorfor men mit humør røg direkte ned af bakke og jeg begyndte grædende at forklare.
”Jo altså, jeg kaster nogle gange op, har ofte kvalme.. Så har jeg rigtig mange humørsvingninger..” Sagde jeg. Hun tænkte sig lidt om. Jeg kunne ane et eller andet i hendes øjne. Er der virkelig noget galt med mig?
”Er der... Noget andet?” Sagde hun.
”Ikke rigtig... Nogle gange går jeg bare amok på Justin og han blev såret over jeg ikke kunne li' hans mad... Så har jeg også taget 2 kilo på fordi jeg æder som et svin!” Udbrød jeg.
”Katrine, jeg er nødt til at tage en blodprøve.” Sagde hun. Hun tog min blodprøve og vi sad og snakkede.
”Katrine, der kan godt være at du ikke vil svare, men hvornår har dig og Justin sidst haft ***?” Sagde hun. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare og græd bare endnu mere.
”Det var da.. Da vi var på Bahamas. Jeg tror 9 uger siden.” Græd jeg. Hun nikkede og så på mig.
”Hvorfor?” Sagde jeg.
”Nu får du noget at vide du nok ikke vil bryde dig om. Og det er okay at græde. Katrine.. Du er gravid.” Sagde hun. Gravid? Ordet kørte rund i mit hoved og tårene styrtede ned af mine kinder.
”Hvad er jeg?” Sagde jeg højt.
”Gravid.” Sagde hun.
”Hvordan det?” Græd jeg.
”Havde dig og Justin ubeskyttet ***?” Spurgte hun.
”Det var i en pool...” Hviskede jeg.
”Det kan godt lade sige gøre.” Sagde hun. Jeg græd og græd og græd.
”Skal jeg bestille en tid til en abort?” Sagde hun. Jeg nikkede kort og græd videre. Hvordan skal jeg fortælle det til Justin? Han vil ikke være far så tidligt!
”Bare rolig. Det vil aldrig blive sagt til nogen og du kan komme ud og synge som du plejer.” Sagde hun støttende. Jeg nikkede og tørrede tårene væk, men de røg bare videre ned af kinderne. Hun fandt nogle brochurer til mig om børn og gav mig dem. Jeg tog modvilligt imod dem. Mig? Mor? Jeg kunne ikke få det til at passe sammen.
”Desværre er du nødt til at holde på barnet i 2 uger endnu. Der er ikke tid før.” Sagde hun. Jeg nikkede bare. Jeg havde allermest lyst til bare at... Dø. Hun gav mig tiderne og nummeret til en psykolog hvis jeg ville snakke med en. Så gik hun. Hun gik bare sin vej. Jeg sad bare og græd henne i sofaen. Hvordan kan det lade sig gøre? Jeg rystede på hovedet. Der sad jeg i en time, til døren gik op. Jeg kunne høre Justin tog sine sko og sin jakke af og kom ind til mig i stuen.
”Hej smukke. Hvad sagde læg... Hvad er der galt?” Sagde han.
”Justin?” Begyndte jeg.
”Ja?” Sagde han bekymret.
”Jeg..” Jeg kunne ikke afslutte sætningen.
”Du, hvad?” Sagde han.
”Jeg er..” Græd jeg.
”Søde, hvad er du?” Sagde han hurtigt.
”Jeg er gravid.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...