Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
269031Visninger
AA

12. Kap. 12

Vi gik i tavshed i den kolde nat. Sig nu noget Kat! Alle mine tanker kørte rundt i hovedet. Men det var kun de tanker med Justin i. Den følelse har jeg aldrig haft før. Jeg tror for alvor at jeg er blevet forelsket. Bare ordet gav mig sommerfugle i maven. Vi gik stille og roligt ind igennem stierne. Heldigvis var der ingen mennesker. Jeg kiggede på ham hurtigt. Han kiggede igen og smilede.
”Du har nogle rigtig flotte øjne” Mumlede jeg og rødmede.
”Og du har et rigtigt dejligt smil” Sagde han stille. Jeg kunne pludselig mærke en hånd tage fat i min hånd. Jeg kiggede ned på dem. Justin og mig. Gå hånd i hånd. Ordene svimlede lidt for mig. Jeg havde det dejligt.

Vi slentrende bare hånd i hånd i laaaaang tid, for da jeg så på uret var der gået 2 timer. Klokken var 12. Jeg havde ingen anelse om hvor vi var, jeg gik bare med. Jeg tror at vi var noget til centrum af parken, for der var en stor plads hvor alle stierne første ind til. Vi gik hen til den store plads. En stor gummiagtig plade hvor der stod nogle delfiner i jern dannede en stor cirkel. De sprøjtede med vand. ”Nå hvad skal vi så nu?” Spurgte Justin og brød tavsheden og kiggede på mig.
”Vi kan lege fangeleg!” Sagde jeg hurtigt og tog mine sko af og løb fra ham ud på gummipladen der var lidt våd, af vandet, fra delfinerne. Jeg grinede da han kom løbene efter mig. Jeg kunne ikke holde op. Jeg flækkede så meget af grin at jeg måtte stoppe og holde en pause og det gjorde jo at han kunne fange mig. Jeg fik overbalance da han rørte mig, og jeg væltede direkte ned på den bløde gummiplade. I stedet for at rejse mig op blev jeg liggende og så op på stjernerne. Han lagde sig ned ved side af mig. Jeg drejede hovedet.
”Du er altså fjollet nogle gange” Drillede han.
”Haha, det ved jeg godt” Sagde jeg.
Vi lå og kiggede hinanden i øjnene.
Han begyndte at kigge underligt på mig.
”Hvad?” Spurgte jeg og gloede dumt.
”Du fryser vist” Sagde han. Mine tænder klaprede og jeg havde gåsehud.
”Måske skulle vi gå” Sagde han med et nedtrykkende blik i øjet og var på vej til at rejse sig.
”Nej vi skal blive her!” Sagde jeg lidt for hurtigt.
”Hvad så med dig? Du skal ikke være syg.” Sagde han og så mig ind i øjnene.
”Jeg har en anden måde vi jeg ville få det bedre af” Hviskede jeg.
Og inden jeg vidste det rejste jeg mig op til ham og begyndte at kysse ham. Han kyssede med.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...