Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
268992Visninger
AA

105. Kap. 105

Hun stoppede op og så på mig med kæmpe øjne.
”Hvad laver du her?” Spurgte hun surt.
”Det samme som dig vel.” Sagde jeg roligt.
”Caitlin kom nu.” Sagde den anden pigen vedsiden af hende. Hun gav mig et dræberblik og fortsatte ind i stuen. Jeg fik helt kuldegysninger. Jeg gik ud på toilettet og kiggede i spejlet for at tjekke make-uppen. Fint nok. Hvad skal jeg så? Jeg satte mig på gulvet og stirrede ud i luften. Måske var det ikke en særlig god idé at tage med herhen. Jeg tog min iphone frem og skrev til Tanya.

Mig: Heej (:
Jeg ventede i nogle minutter.

Tanya: Heej ;D
Mig: Laver du? XD
Tanya: Danser :DD
Mig: Nice ;)

Vi skrev i lidt tid indtil jeg indså at det nok er en dum idé at sidde og stene på toilettet. Jeg låste døren og gik ud. Gad vide hvor Lisa er. Jeg gik ind i den enorme stue for at se om Justin sad derinde. Det gjorde han så ikke. Jeg ledte efter ham i huset, men han var ingen steder. Jo, jeg mangler faktisk et værelse. Jeg gik ovenpå og gik ind på hendes værelse. Der gik mit hjerte i stå. Caitlin og Justin sad og... og kyssede? Jeg sank roligt og fik tårer i øjnene. Jeg prøvede at lade være med at græde men det gik ikke særlig godt. Jeg løb nedenunder og tog hurtigt min jakke på. Jeg så Ryan komme ud til mig.
”Hey Kat, hvad er der galt?” Spurgte han og kom helt hen til mig. Jeg rystede hurtigt og løb ud af døren imens tårene løb frit. Jeg fortsatte hen af nogle gader jeg overhoved ikke kendte. Jeg løb bare. Jeg ved ikke hvorhen, bare ud i det uendelige. Jeg fortsatte sådan i to timer. Jeg gik ind i en park og satte mig på en bænk. Min iphone ringede lidt efter. Uden at se på displayet tog jeg den.
”Hallo?” Sagde jeg grædende.
”Kat, hvor er du?” Jeg kunne høre at det var Justin.
”Hvad rager det dig?!?” Råbte jeg og lagde hurtigt på. Han ringede igen og igen og igen. Jeg blokerede nummeret og så på uret. Halv 2 om natten. Jeg græd endnu mere, da jeg overhoved ikke vidste hvor jeg var. Jeg kom til en hovedgade, tror jeg, og så et hotel. Jeg tjekkede i min lomme hvor mange penge jeg havde. Jeg gik indenfor og gik hen til receptionen.
”Hej.” Sagde jeg med en grødret stemme.
”Hej, hold da op du er?” Sagde hun. Jeg nikkede hurtigt.
”Øhh, hvad kan jeg hjælpe med?” Sagde hun lidt nervøst.
”Et værelse tak.” Sagde jeg. En tåre faldt ned af min kind.
”Så gerne.” Sagde hun og skrev mig ind.
”Hvad koster det?” Sagde jeg.
”Du kan få det gratis.” Sagde hun og smilede stort.
”Tak.” Mumlede jeg og smilede igen.
”Kom med mig.” Sagde hun. Vi gik hen af en gang. Hun fandt nr. 302 og låste op.
”Her.” Sagde hun og bød mig indenfor. Jeg nikkede og smilede.
”Bare ring på telefonen, der står på natbordet, hvis du har brug for noget!” Sagde hun og lukkede døren. Jeg tog min jakke og mine sko af og smed mig direkte hen på sengen. Jeg kiggede ud af vinduet hvor der lå et tykt lag sne. Tårne røg ned af mine kinder og jeg kunne ikke stoppe dem. Til sidst må jeg vist ha' faldet i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...