Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
267434Visninger
AA

104. Kap. 104

Vi sad og snakkede i noget tid. Så ringede Justins telefon. Han rejste sig op og tog den.
”Hallo?” Sagde han. Jeg kunne ikke rigtigt høre hvem det var, så jeg sad bare og hørte på hvad han sagde.
”Måske. Jeg ved ikke helt om hun vil...” Sagde han. Hans blik flaklede ned på mig.
”2 sekunder.” Sagde han og tog telefonen væk fra øret.
”Vil du med hen til Christian og Ryan i aften? Vi sover der.” Sagde han.
”Ja ja.” Sagde jeg og smilede. Han tog telefonen op til øret igen.
”Vi kommer.” Sagde han.
”Ja ses.” Sagde han og lagde på.
”Men hvad så med Jazmyn?” Sagde jeg.
”Vi venter med at gå til min mor kommer.” Sagde han.
”Okay. Så går jeg lige op og pakker noget tøj.” Sagde jeg og gik ovenpå. Jeg fandt min sportstaske frem og proppede lidt af hvert i. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tager altid alt for mange ting med andre steder hen. Justin kom op til mig og satte sig på sengen.
”De spurgte faktisk om vi ville med til en fest.” Sagde han roligt. Jeg vendte mig om og kiggede på ham.
”Hvis du vil?” Sagde han hurtigt.
”Det kan vi da godt.” Sagde jeg og smilede.
”Sikker?” Spurgte han og smilede.
”Ja.” Sagde jeg.
”Fedt.” Sagde han og tog sin iphone frem. Jeg gætter på han skrev til Ryan eller Chris.
”Hvad skal vi så?” Spurgte jeg dumt.
”Altså vi mødes bare med Ryan og Chris til festen også sover vi hjemme hos Ryan.” Sagde han og smilede stort.
”Du skal møde mine venner.” Sagde han og jublede nærmest. Jeg smilede stort.
”Så jeg skal altså gøre mig klar til fest?” Sagde jeg.
”Jeps. Har du noget tøj?” Sagde han.
”Med mindre du vil have at det er alt for fint?” Svaredee jeg.
”Et par jeans og en top eller sådan noget er fint.” Sagde han.
”Godt” Sagde jeg og smilede. Jeg roede min kuffert igennem og fandt et par stramme sorte jeans, en sort top og en tynd D&G top og tog det på. Eller jeg tog først et bad så jeg kunne få fjerne det klamme mel fra mit hår. Jeg tog så tøjet på og lagde en make-up. Lidt vildere end den plejede, men den klædte mig godt. Jeg redte mit hår og tørrede det med hårtørren. Justin var lige i gang med at tørre sit hår så det så perfekt ud som det plejede. Han kom ud i et par sandfarvet bukser og en sort t-shirt på. Uhh, han havde den halskæde på, som jeg har givet ham.
”Du ser godt ud.” Sagde han. Jeg rødmede lidt.
”Tak og i lige måde.” Sagde jeg og lagde et lille lag lipgloss. Jeg fandt min håndtaske og lagde nogle få ting deri. Så pakkede jeg en taske med skiftetøj, tandbørste og alt det der. Jeg hørte døren gå op nedenunder og Justin gik derned. Hans mor gætter jeg på. Han kom op igen efter 2 minutter.
”Er du klar?” Sagde han og smilede.
”Ja.” Sagde jeg og tog mine sorte Puma sneakers på, med blå, grønne, pinke og lilla snørebånd. Min yndlingssneakers! Justin tog sine sneakers på og en sort hættetrøje. Han tog vores ting og gik så ned.
”Mor vi går nu.” Sagde han og gik ind i stuen til hende.
”Okay hyg jer. Hvad med aftensmad?” Spurgte hun.
”Vi laver noget hos Ryan.” Sagde han.
”Okay. Elsker dig” Sagde hun.
”Moar!” Hviskede han lidt højt.
”Justin, det hedder det ikke.” Sagde hun og smilede.
”Øh tak?” Sagde han så. Han rødmede fuldstændigt og jeg stod bare og smilede.
”Justin.” Sagde hun og smilede endnu mere.
”Jeg elsker også dig.” Hviskede han.
”Det var bedre.” Sagde hun og grinede. Jeg fnes en lille smule. Justin vendte sig om mod mig og kiggede bare ned i gulvet. Vi gik udenfor.
”Øh Justin hvordan kommer vi derhen?” Sagde jeg dumt.
”Jeg har en reserve bil her. Min mor syntes at jeg skulle købe en så jeg ikke skulle betale for flytransport.” Sagde han og smilede. Jeg nikkede kort. Han åbnede garagen og en fed bil kom til syne.
”Wow.” Sagde jeg og smilede.
”Kan du lide den?” Spurgte han.
”Ja.” Sagde jeg. Vi satte os ind i bilen og han startede den. Så kørte vi.
”Det var sødt det du sagde til din mor.” Sagde jeg og smilede til ham. Han rødmede ret meget, og jeg grinede lidt.
”Ej Justin, det var altså sødt af dig.” Sagde jeg og tog hans hånd. Han flettede sine fingre ind i mine. ”Syntes du?” Spurgte han og kiggede på mig. Jeg nikkede og smilede.
”Jeg syntes ellers at det er ret pinligt når hun siger det!” Sagde han.
”Jeg syntes altså at det er sødt!” Sagde jeg og gav hans hånd et klem. Han smilede sit dejlige charmerende smil til mig og jeg rødmede en smule.
”Du er altså sød når du rødmer.” Sagde han og smilede endnu mere. Selvfølgelig rødmede jeg endnu mere. Vi kørte i et lille stykke tid, indtil vi var ved et ret stort hus.
”Så.” Sagde Justin og tog sin sele af. Jeg tog selen af og steg ud. En velkendt bil kom kørende og holdte vedsiden af Justin. Chris stod ud.
”Hej.” Sagde han og gav mig et kram.
”Hej,” Sagde jeg og smilede. Ryan stod ud i den anden side.
”Hejsa.” Sagde han og smilede. Justin kom hen til os.
”Hva så?” Sagde han og smilede.
”Ikke så meget.” Sagde Chris og smilede stort. Jeg kiggede op på Justin. Han smilede til mig og jeg smilede hurtigt igen.
”Nå, skal vi gå ind?” Spurgte Justin.
”Ja, det ville nok være en god idé, i stedet for at stå her og fryse.” Sagde Ryan. Han havde ret. Man kunne se ens ånde når man udåndede. Jeg nikkede kort og vi begyndte at gå ind mod huset. Man kunne høre at der var højt musik. Justin tog min hånd og vi gik op til hoveddøren. Ryan ringede på og en dreng på Justins alder dukkede op med en øl i hånden.
”Hvad så drenge?” Sagde han og smilede et kæmpe smil. Jeg kiggede nervøst på Justin. Jeg håber ikke at han har tænkt sig at drikke sig fuld! Han kiggede ned på mig og mimede et ”Hvad er der?” Jeg ignorerede ham og kiggede op på drengen.
”Justin?” Sagde han højt.
”Hey!” Sagde Justin og gav hinanden et skulderklap.
”Jeg troede ikke at du kom.” Sagde han. Hans blik flaklede hen til mig
”Er du ikke Katrine Johansson?” Spurgte han. Jeg nikkede genert.
”Nice! Velkommen til Canada. Jeg er Philip” Sagde han og gav mig hånden.
”Øhh, tak.” Sagde jeg lavt og tog imod den.
”Må vi ikke komme ind?” Spurgte Ryan.
”Nåå jo.” Sagde Philip og bød os indenfor. Vi gik indenfor. Føj her var varmt! Jeg tog min jakke af og lagde den vedsiden af Justins.
”Jason, kom her, Justin er her!” Råbte Philip. Justin smilede til mig. Okay, ufedt, jeg kender ingen! Jeg smilede igen. En sorthåret dreng kom ud.
”Hva såé man?” Sagde han.
”Ikke så meget.” Sagde Justin og grinede lidt. Lige nu havde jeg faktisk lyst til at tage hjem. Det var uhyggeligt at man ikke kender nogen.
”Det her er så Katrine min kæreste, men i kender hende garanteret godt...” Sagde han og smilede.
”Rart at møde dig.” Sagde Jason.
”I lige måde.” Råbte jeg for at overdøve musikken. Drengene gik ind i stuen igen. Justin vendte sig om mod mig.
”Er du okay?” Spurgte han.
”Jeg har det fint. Bare lidt varmt.” Sagde jeg.
”Er du sikker?” blev han ved.
”Ja.” Sagde jeg bare.
”Okay.” Sagde han og tog min hånd. Så gik vi ind i stuen, hvor der sad en masse folk. Nogen af dem dansede også. Nogle piger kom hen til os.
”Justin.” Sagde de og krammede ham på en gang. Heldigvis holde han fast i min hånd.
”Hey.” Sagde han og grinede.
”Hvordan går det?” Spurgte de i kor.
”Fint nok.” Sagde han. En af pigerne kiggede hen på mig.
”Ej, du er sq da Katrine!” Røg det ud af hende. Jeg smilede og hun rakte hånden frem mod mig.
”Lisa.” Sagde hun. Jeg tog hendes hånd.
”Katrine.” Sagde jeg og smilede.
”Søde, er det okay jeg går hen til de andre?” Hviskede Justin i mit øre. Jeg nikkede kort også gik han. Lisa så hvordan mit ansigtsudtryk ændrede sig.
”Haha du kan være sammen med mig.” Sagde hun og grinede. Jeg smilede til hende.
”Fedt!” Sagde jeg højt.
”Kom, lad mig vise dig rundt!” Sagde hun og trak mig med rundt i huset.
”Det her er så køkkenet.” Sagde hun lidt roligere. Musikken var ikke så høj ude i køkkenet.
”Her er flot.” Sagde jeg og smilede.
”Det er faktisk mig der bor her, så tak.” Sagde hun og grinede.
”Er det?” Spurgte jeg overrasket. Hun nikkede kort.
”Kom, du skal se mit værelse.” Sagde hun. Vi løb ovenpå som 2 små børn, der lige havde fået nye barbiedukker. Et stort skrige lyserød pigeværelse gik vi ind på.
”Hvor her nice!” Udbrød jeg.
”Syntes du?” Sagde hun og smilede stort.
”Ja!” Sagde jeg og grinede. Hun løb hen og smed sig på sin seng.
”Folk syntes at jeg er mærkelig fordi jeg har sådan en farve, og jeg er 16 år.” Sagde hun.
”Jeg syntes at det er fedt at du tør være dig selv på den måde.” Sagde jeg og smilede. Jeg satte mig vedsiden af hende på sengen.
”Hvor er det her egentlig mærkeligt.” Sagde hun og grinede.
”Hvad?” Sagde jeg og grinede med.
”Jeg sidder her og taler med en verdenskendt stjerne som om vi var totalt gode veninder, og vi har først lige mødt hinanden.” Sagde hun og grinede endnu mere.
”Det er dejligt at man kan tale sådan med nogen.” Sagde jeg roligt.
”Forstår jeg godt.” Sagde hun stille.
”Skal vi ikke gå ned til de andre?” Spurgte hun. Jeg nikkede og fulgte efter hende. Vi gik nedenunder.
”Vil du ha'?” Spurgte hun og pegede på nogle øl og sådan noget.
”Nej tak. Jeg drikker ikke.” Sagde jeg høfligt og smilede.
”Nå, det var en skam. Det smager skide godt.” Sagde hun og tog en Bacardi Brezzer. Hun bællede den på 0,5 imens jeg bare stod og så på.
”Øhm, er her et toilet?” Spurgte jeg og smilede.
”Ja, lige ude i gangen.” Sagde hun og smilede. Jeg nikkede og gik derud. Til min store overraskelse så jeg en person jeg ABSOLUT ikke ville se her....
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...