My Love Will Be Yours JDB

Bella Braun er en pige på 16 år. Hendes far en en verdens kendt manager. Mon alt ville ændre sig når hendes far Scooter Braun finder et nyt talent?

9Likes
172Kommentarer
7182Visninger
AA

25. Bellas syndsvikel

Vi havde lige hentet vores kufferter, jeg var nervøs og holdte mig til Justin. Det overraskede mig at ingen havde overfaldet min far eller mig endnu… min far spurgte ”skal vi se at komme ud?” nejnejnej plz tænkte jeg for mig selv. Jeg gik endnu tættere på Justin, men hans kuffert var i vejen, syntes jeg. Lige pludselig kom vi ud i ankomst hallen, jeg var slet slet ikke parat og blev forskrækket. Jeg blev nervøs, fordi jeg håbede på at Justin og mig ville blive mere end bare venner, så hvad nu hvis hans venner ikke kunne lide mig? jeg blev så nervøs at jeg begyndte at ryste. Justin opfattede det, han tog hans kuffert i den anden hånd ”det skal nok gå” hviskede han i mit øre. Jeg smilede, han var tæt på mig. Hans hånd i min, var en fantastisk følelse. Jeg gav hans hånd et lille klem, jeg var ude af stand til at snakke. Han trak mig tættere ind til ham, jeg var kommet i den syvende himmel med sukkersøde skyer. Justin kiggede rundt i det meget meget store rum. ”JUSTIN” jeg kiggede hen imod stemmen. FUCK… FUCK! FUCK!!!! Hvad gjorde jeg.. jeg kiggede panisk på Justin ”bare rolig jeg slipper dig ikke.” jeg smilede skævt. Han trak mig endnu en gang tættere ind mod sig, jeg nød det. Justin gik hen mod dem, jeg fulgte usikkert med. En dreng kom løbende hen mod os. Lidt efter kom 3 mere, den ene var bare en pige, hun var gudesmuk, jeg følte mig helt minde værdig end hende. Jeg blev utilpas. Justin krammede alle HANS venner. ”Ryan, Chaz, Christian og Caitlin det her er Bella. Bella det her er mine venner Chaz, Christian, Chaz og Ryan.” wow skulle jeg kunne huske alt de? ”hej” sagde de alle sammen næsten i kor. Jeg vidste virkelig ikke hvordan jeg skulle svare eller hvad jeg skulle svare. ”hej” blev det til. Jeg fik et lille smil frem på læberne selvom jeg allerede havde glemt deres navne… ”se det gik fint” konstaterede Justin, øhh nej Justin det gjorde det ikke tænkte jeg for mig selv. Vi skulle køre i to biler så meget havde jeg forstået. Men hellere ikke meget mere… Justin tog min hånd, jeg havde ikke helt forstået hvor lang tid vi skulle køre, men jeg skulle jo bare blive siddende. Alle andre end mig kvidrede løs, jeg sad og kiggede ned i mine lår, jeg var blevet tykkere? Jeg skulle helt sikkert tabe mig mindst 2 kilo når vi kom hjem.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...