Magiens Magt(Ændret)

Jeg har lagt denne historie ind før, men denne gang har jeg ændret historien, og jeg ligger kun noget af den ind, så det bliver ikke noget hvor jeg ligger det hele ind, men kun et lille kapitel. Det vil betyde meget for mig hvis i ville læse den og give respons på det lille afsnit jeg har lagt ind.

Jeg vil nemlig gerne vide, om jeg skal fortsætte med at arbejde på den. :)

2Likes
9Kommentarer
1755Visninger
AA

2. Lille afsnit.

Det hele startede en søndag morgen. Jeg sad i toget på vej op til en familie i bjergene. De ville træne mig, så jeg kunne blive en langt bedre forvandler. Jeg var stået op klokken 04:00, for at nå toget. Klokken var 15:00. Jeg skulle bo hos dem de næste 2 år, så de kunne træne mig. Det havde været svært for mig at træffe denne beslutning, men Will sagde at det var en god idé, hvis jeg ville opnå noget med min magi. Det havde også været svært for mig at sige farvel til Will, den mand der havde hjulpet mig gennem min sorg, og taget mig til sig og til mine tre bedste venner. Jeg skulle rejse det meste af dagen. Jeg kom til at tænke på hvordan mit liv ville have set ud hvis jeg ikke havde mistet min familie. Jeg havde givet mine to bedste veninder Amber og Erica, og min bedste ven Jonas adressen til den familie jeg skulle bo hos, så de kunne sende breve til mig. De havde sagt de ville komme til at savne mig, men at det var en god idé, da de – Ligesom Will – synes det ville være godt for min fremtid. Døren til min kupé gik op. I døren stod en lille lyshåret pige. Hendes hår var sat op i en fletning. Hendes nøddebrune øjne hvilede på mig. ”Hej.” Sagde pigen med det lyse hår. ”Hej” Sagde jeg, og smilede. Hun havde mørke jeans på og en rød T-shirt.  Hendes hud var lys, men havde en glød af brun i sig. ”Må jeg sætte mig her?” Spurgte hun og smilede genert. ”Ja selvfølgelig.” Sagde jeg, og gengældte hendes smil. ”Tak.” Sagde hun og satte sig på sædet overfor mig. ”Mit navn er Viktoria Smith, men bare kald mig Viktoria. Og du?” ”Jeg hedder Diane Miller, men bare kald mig Diane.” Sagde jeg og smilede. ”Hvor gammel er du?” Spurgte hun. ”15. Hvor gammel er du?”  ”11. Jeg skal hen til min bedstemor, der bor i bjergene i en uge. Det er en slags tradition. Jeg er altid deroppe i en uge hvert kvartal. Hvor skal du hen?” ”Jeg skal op til en familie, der bor i bjergene fordi de har sagt ja til at træne mig, så jeg kan blive bedre til mit fag” ”Hvad er dit speciale?” ”Forvandling.” Svarede jeg. Hun svarede ikke men kiggede ud af vinduet.  Jeg kom til at tænke på, hvordan det mon ville have været, hvis vi boede i en helt almindelig by, ikke fordi det ikke er det, men her bor der kun magikere. På denne planet findes der kun magikere. Det er en planet, der ikke kan ses med det blotte øje. ”Jeg tror det kunne have været sjovt, hvis de så nogle magikere der udøvede magi” Sagde Viktoria og fniste. Jeg blev helt chokeret. Kunne hun læse mine tanker? ”Ja, jeg er Tankelæser. Undskyld jeg læste dine tanker men jeg har ikke lært at blokere for min evne endnu. Det er noget af det vi skal lære næste år. Jeg tror det bliver så fedt!” Sagde hun begejstret. ”Men du er vel gået ud af skolen.” Sagde hun. ”Ja” Sagde jeg, og smilede. Hun smilede tilbage til mig. ”Hvor er du fra?”  Spurgte hun. ”Jeg er fra øst. Hvad med dig?” ”Øst eller jeg stammer oprindeligt fra nord, men vi flyttede til øst, da min far fik arbejde som journalist på en avis.” ”Okay.” svarede jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...