På barndommens vinger

Dette er en opgave, som jeg fik for i dansk. - En erindring fra min barndom med titlen "på barndommens vinger". Håber i kan lide den. :)

3Likes
7Kommentarer
2227Visninger

1. Den lille pige

Den lille pige kiggede op på sin mor. Hun havde altid levet sammen med sin mor. Moderen var hendes bedste ven. Hendes legekammerat. Hun havde altid kunnet tale med sin mor, om det der stod hendes hjerte tættest. Moderen og faderen var skilt, da pigen var helt lille. Pigen tænkte slet ikke over, hvorfor de pludselig ikke boede sammen mere. De var stadig gode venner, forældrene. – Det kunne pigen ikke andet end at være taknemmelig for. Pigen flyttede meget i sin barndom. På et tidspunkt havde moderen fået et hus, hvor der kom svamp i den ene halvdel. Selvom halvdelen af huset var plaget af svamp, elskede pigen det stadig. En lille have havde fint taget sin entré op til huset. Pigen klatrede mange gange op på det stakit, der omkransede haven, og kiggede i smug over i naboens have. Selvom det var imod moderens mening, troede hun altid, at naboen var ond og led. Når hun ikke brugte sin tid som spion, så hun det tit nødvendigt at vande træerne. Pigen havde sine egne meninger. Hun mente blandt andet, at ordet ”flyvemaskine” ikke duede til sådan en tingest. Så hun indførte derfor ordet ”gundin”. En morgen da hun vågnede, fik hun at vide, at nu skulle hun starte i skole, selvom hun slet ikke kunne huske, at nogen havde informeret hende om det før. Hun var en glad lille pige. Hun fedtede for lærerne – eller også var hun bare sød af natur? Intet kunne gøre hverken hende eller hendes familie ondt. Det var en boble af tryghed. Hendes barndom var glad og tryg. Det var en let barndom. Ligesom hvis man kunne flyve. En barmdom på vinger. På barndommens vinger. Den lille pige tænkte faktisk ikke særlig meget. Hendes hjerne duede, ja, men hun tænkte ikke så meget. Hun levede i nuet. Hun overvejede ikke, om månen var lavet af ost. Hun var ligeglad med, hvordan det hele startede. Det eneste der var vigtigt for hende var, hvad hun lavede lige præcis nu, og hvad der blev serveret til aftensmad. Den lille pige var også meget livlig. Hun blev engang taget med til en ”bondefest” på Læsø, hvor alle mændene fik lov til at danse med hende. Hun var ikke bange for at tage en udfordring op. Hendes far sagde til hende, at hvis hun samlede affald fra festen i en skraldepose, ville hun måske få nogle penge af festarangørene. – det fik hun skam også. Ingen kunne stå for sådan en sød og lille pige.

I børnehaveklassen, havde den lille pige ikke mange venner. Det var ikke fordi, de ikke kunne lide hende. Hun var simpelthen bare ikke så social den gang. Måske var det fordi, hun aldrig havde gået i børnehave? Hvem ved? Når det en gang imellem blev mors fødselsdag, kunne den lille pige finde på at give sin mor en fødselsdagsgave. Sådan en gave bestod for det meste i tegninger, eller legetøj (som hun som regel skulle have tilbage, når hun begyndte at savne det). Det så hun meget rimeligt! Den lille pige havde en mormor, der rejste meget. En gang fortalte mormoderen hende, at når hun så en flyvemaskine (en gundin), så skulle hun vinke til den, for deroppe sad mormoderen. – Så kunne de vinke til hinanden. Fra den dag af, vinkede den lille pige altid til gundinerne, og hun var overbevist om, at selvom mormoderen for længst var blevet begravet, sad hun trygt og sikkert oppe i en af gundinerne, og vinkede ned til hende. Pigen lavede bestemt også mange ulykker. Tis havde altid været hendes yndlingsulykke. Da hun var helt lille, tissede hun engang på sin fars fine jakkesæt, en nytårsaften. Det var åbenbart ikke helt nok, for han fik vist også lidt opkast med i købet. Hun har også tisset af grin, engang da hendes far kørte på hendes lille trehjulede cykel. Efter hendes fars mening, var hun ikke altid et lige stort englebarn. Den lille pige havde mange forestillinger. Hun havde blandt andet et helt klart billede om, at når hun blev stor, så skulle hun være prinsesse. Prinsesse med blond bølget hår, der gik helt ned til jorden, en krone af guld, og en stor og lyserød balkjole. Hun havde bare ikke lige tænkt den del med, at man også lige skulle finde en prins, som man kunne blive gift med. - Og det var måske også det bedste. Den lille pige ville nok have droppet prinsessedrømmen, hvis nogen havde sagt til hende, at hun både skulle blive kæreste og kysse med en dreng. For det er jo klamt! Men om der så var en prins med i billedet eller ej, ville den lille pige inderst inde, nok altid være en prinsesse.

 

Efter hendes egen mening var den lille pige både sød og sej.

Den lille pige var nemlig ingen ringere end lille mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...