Justin Bieber. Baby! <3 (N) 2

Yep her kommer så 2'ern ;')


Igen det er ikke min novelle, men har fået lov til at lægge den ind...


Vis i vil vide noget om personerne så læs 1'ern..

Håber i vil læse den

20Likes
29Kommentarer
5395Visninger
AA

6. ”Jeg kan stadig lide dig”, og inviteret ud.

Vi ankom til vandlandet, og det var VIRKELIG stort! Justin parkerede bilen, og vi gik alle ind i vandlandet. Caitlin, Nicoline og jeg gik op i pigeomklædning, og tog vores tøj, der var udover vores bikinier af. Vi gik hurtigt ned i selve vandlandet, og så at Chris, Ryan, Chaz og Justin allerede var klar.
”I er godt nok langsomme!” sagde Chris, og puffede til os. Jeg rakte tunge af ham, og gik hen for at ligge mine ting på en liggestol. Jeg følte hele tiden, at nogen kiggede på mig. Jeg foldede mit håndkæde ud på stolen, og lagde mig på den.
”Kom nu! Jeg vil prøve rutschebaner!” sagde Caitlin utålmodigt.
”Så gå ud med Chaz, og prøv dem?” sagde jeg som om, at det var total indlysende. Hun trak på skuldrene, og hev Chaz med op i den vildeste rutschebane.
”Kom vi skal prøve den der!” sagde Nicoline, og trak Chris med til en anden en. Ryan gik med dem. Jeg kiggede op på Justin.
”Vil du ikke med?” spurgte han. Jeg sukkede, og rejste mig. Vi stillede os i kø til en rutschebane, som der ikke var så vild. Jeg var egentlig ikke til vilde ting… Det blev endelig vores tur.
”Skal vi køre sammen eller hver for sig?” spurgte Justin.
”Jeg er ligeglad” sagde jeg, og trak på skuldrene.
”Så kører vi sammen” sagde han, og smilede frækt. Den skulle jeg havde set komme… Jeg satte mig først, og Justin havde et ben på hver side af mig. Turen begyndte, og vi skreg hele vejen. Mest for sjov. Den var egentlig ikke såååå vild, men det var bare grineren at skrige! Turen stoppede, og vi grinede begge to.
”Det var da sjovt” sagde han, og smilede. Jeg grinede bare, og gik hen i et bassin. Jeg lagde mig til at flyde, men pludselig blev jeg løftet op. Jeg skreg kort, og kiggede ned. Det var Justin. Jeg lå på hans skuldre, imens han gik rundt.
”Hvordan går det deroppe?” spurgte Justin, og grinede.
”Det går da fint, men Justin jeg vil ikke havde, at du ødelægger din ryg” sagde jeg, og smilede.
”Det gør jeg skam heller ikke” sagde han, og gik rundt med mig. Han tog mig ned fra skuldrene, og lagde mig i sin favn ligesom et spædbarn. Jeg grinede, og kiggede op på ham. Jeg stoppede med at grine. Hans søde øjne skinnede, og de var nærmest helt uimodståelige. Jeg rystede tanken væk. Jeg ville ikke være vild med Justin igen! Han havde såret mig en gang, og jeg ville ikke blive såret igen! Jeg kiggede ned i vandet. Jeg tror godt, at jeg kan bunde her? Justin tog drejede mit hoved mod mig, så jeg kiggede ham i øjnene.
”Kan du ikke se det?” spurgte han.
”Se hvad?” spurgte jeg undrende.
”Josefine” sukkede han, og slap mig.
”Justin hvad er der?” spurgte jeg.
”Hvorfor kan du ikke se, at jeg stadig kan lide dig?” spurgte han. Kunne… Kunne han stadig lide mig? Sætningen kørte rundt i mit hoved. Nu når jeg tænkte over det, kunne jeg faktisk godt se det. Jeg ville ikke blive såret igen. Jeg sagde ingenting, men kiggede bare ned i vandet.
”Bare glem det. Du føler tydeligvis ikke noget for mig længere” sagde han, og gik op af vandet. Jeg ville følge efter ham og snakke med ham, men jeg kunne bare ikke? Mine ben ville ikke lystre, og det ville min stemme heller ikke. Min hals havde nærmest lavet knuder, så jeg ingenting kunne sige.
”Jolle! Kom lige!” råbte Caitlin. SHÍT! Jeg gik tøvende der op, og kiggede på hende.
”Hvad sker der med Justin?” spurgte hun. Jeg fortalte hende det hele, og hun kiggede bare med åben mund på mig.
”Omg… Føler du stadig noget for ham?” spurgte hun. Jeg trak på skuldrene.
”Jeg ved det ikke… Jeg vil bare ikke blive såret igen” sagde jeg stille.
”Jeg forstår dig godt” sagde hun også stille.
”Jeg tager hjem” sagde jeg, og gik helt op af vandet.
”Hvordan vil du komme hjem?” spurgte hun.
”Gå eller en taxa” sagde jeg, og tog mine ting. Jeg tog min kjole på, og kiggede på Caitlin.
”Vi ses” sagde jeg, og krammede hende. Jeg gik ud af vandlandet, og valgte at gå hjem. Jeg havde brug for, at samle mine tanker sammen.
Jeg gik i ca. 15 minutter, hvor jeg bare tænkte, da jeg pludselig stødte ind i en. Jeg kiggede op. Cody?!
”Undskyld” sagde han smilende, og rakte en hånd ned til mig.
”Det gør ikke noget. Jeg skulle havde set mig for” sagde jeg, og tog imod hånden.
”Gud! Josefine.” sagde han, og grinede. Jeg grinede med. Han havde nok ikke set, at det var mig.
”Jeg har ikke set dig siden den dag i studiet” sagde han, og smilede.
”Nej… Jeg ville ikke rigtig lave mere musik. Jeg elsker musik, men det er for hårdt arbejde for mig lige nu” sagde jeg, og smilede.
”Tja det er jo hårdt” sagde han, og smilede. Jeg nikkede, og smilede igen.
”Jeg tænkte på, om du vil med ud og spise senere?” spurgte han, og smilede. Jeg nikkede, og smilede igen.
”Vi mødes på den italienske klokken 18:00” sagde han, og smilede. Jeg nikkede igen, og smilede igen.
”Vi ses” sagde han, og krammede mig. Jeg krammede igen, og satte kursen hjemad. Klokken var 15:30 lige nu, så jeg skulle lige hjem og i bad. Jeg skyndte mig hjem, og gik direkte i bad for, at skylde kloret ud. Da jeg havde været i bad, føntørrede jeg mit hår, imens jeg havde et håndklæde omkring livet. Da mit hår var tørt, fandt jeg noget tøj, som bestod af: sorte, stramme bukser, en guld top/kjole, nogle guld stiletter og en lille sort håndtaske. Jeg tog tøjet på, og det var faktisk virkelig fedt! Jeg lavede bølger i mit hår, glattede mit pandehår, og satte det op med et sort sløjfe spænde. Derefter lagde jeg noget make-up, som der bestod af en smule guld øjenskygge, en tynd streg eyeliner og noget mascara. Jeg kiggede kort på klokken. 17:45. Så skulle jeg også køre nu! Jeg tog min mobil, og kørte så imod den italienske restaurant…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...