Justin Bieber. Baby! <3 (N) 2

Yep her kommer så 2'ern ;')


Igen det er ikke min novelle, men har fået lov til at lægge den ind...


Vis i vil vide noget om personerne så læs 1'ern..

Håber i vil læse den

20Likes
29Kommentarer
5393Visninger
AA

7. Cody.

Jeg parkerede min bil ude foran restauranten, og da jeg steg ud, stod Cody allerede foran mig. Han hjalp mig ud af bilen, og jeg smilede taknemmeligt til ham.
”Du ser godt ud” sagde han, og smilede til mig.
”I lige måde” sagde jeg, og smilede igen. Han havde nogle sorte bukser på, en hvid t-shirt, og en slags læderjakke udover. Vi gik indenfor, og vi fik hurtigt vores bord. Cody holdte stolen ud for mig, og jeg smilede igen taknemmeligt, og satte mig ned. Han satte sig over for mig, og vi fik hver et menukort.
”Hvad vil du havde?” spurgte han.
”En peppeironi pizza” sagde jeg, og smilede. Jeg havde lyst til pizza!
”Jeg tager en burger” sagde han, og klappede sit menukort sammen. Han fik en tjener herhen, der sagde bestillingen til kokken, også begyndte mig og Cody ellers bare og snakke. Han var nu meget sød…

Vi fik spist færdig, og lige nu gik vi på stranden, og snakkede.
”Er du egentlig stadig sammen med Bieber-fyren?” spurgte han. Jeg rystede på hovedet. Da han sagde Bieber kunne jeg mærke et stik i hjertet. Det var jo egentlig ikke fordi, at jeg ikke vil være sammen med ham mere, men jeg vil bare ikke blive såret… Vi satte os ned i sandet, og kiggede ude over vandet (Haha det rimer! Er det ikke bare sjovt?! Nej okay xD).
”Hvorfor er i ikke sammen mere?” spurgte han. Hans spørgsmål irriterede mig.
”Hvorfor spørg du så meget?” spurgte jeg irriteret. Jeg kunne se, at han blev chokeret.
”Undskyld Cody. Det er bare… Jeg savner nogen gange Justin, og i dag fortalte han mig, at han stadig har følelser for mig. Jeg ved bare ikke om, jeg skal give det en chance, eller bare komme videre” sagde jeg stille. Han sagde ikke noget, men kiggede bare sødt på mig.
”Her lugter altså af tunfisk” sagde han midt i det hele. Jeg flækkede af grin, og Cody grinede også lidt. Jeg stoppede med at grine, og pludselig blev Cody alvorlig. Han lænede sig lidt indover mig, og jeg gik i panik…

JUSTINS SYNSVINKEL:
Jeg gik rundt alene på stranden. Jeg kan ikke fatte, at Josefine faktisk er kommet videre. Jeg håbede på, at hun stadig havde følelser for mig, men det havde hun ikke… Jeg kunne oveni købet høre hendes latter. Det er vel bare mit hoved. Nej? Latteren blev ved. Jeg kiggede rundt, og så hende sidde på stranden længere nede, og grine med en anden dreng. Måske derfor at hun ikke føler det samme… Hun stoppede med at grine, og jeg kunne se, at drengen var Cody. Cody lænede sig lidt indover hende, og jeg var bange for, at han ville kysse hende… Mest af alt havde jeg lyst til at løbe ned til dem, og råbe ’NEEEEJ! STOP!’, men gjorde det selvfølgelig ikke. Et stik af jalousi var i min mave. Jeg savnede hende. Hendes kys, kram, duft, og hendes berøringer. Bare når hun rør min hånd, bliver jeg varm indeni. Hun gør et eller andet ved mig. Og jeg kan ikke fatte, at jeg var hende utro dengang. Den største fejltagelse i mit liv! Hvis jeg ikke havde gjort det, havde vi sikkert stadig været sammen, også var det mig, der sad på stranden med hende, og kyssede…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...