Sorte Sommerfuglevinger

”Og Gud rev vingerne af ham og kylede ham til Jorden, og han faldt gennem De Syv Himle som en fugl med stækkede vinger”

7Likes
26Kommentarer
4126Visninger
AA

7. I Lygtens Kolde Skær

 

    Fader Pavel nikkede tavst og de gik sammen forbi Sigrid og Maria og ud i den lille kostald, hvor de kunne stå i tørvejr uden at nogen andre end den halvsovende ko kunne høre dem. Allan havde taget den gamle lygte med ud og han hængte den op på et søm der var banket ind i en af de lave loftsbjælker så de kunne se hinanden. Fader Pavel lagde mærke til at Allan så træt og langt ældre ud end sine tredive år.     Da Allan brød tavsheden var det med et spørgsmål Fader Pavel ikke lige havde forberedt sig på.     ”Hvor lang tid har du været præst, Pavel?”     Pavel blev underlig til mode ved spørgsmålet og begyndte at spekulere på om det nu også var den sårede Lucas’ tvivlsomme historie Allan ville tale om.     ”Jeg har kun fungeret som præst i fire år nu til vinter. Men jeg har boet i et kloster hele mit liv. Hvorfor?”     Allan så utilpas ud i den lille lygtes svage lys. Tavsheden bredte sig som et koldt pust i stalden og blev kun afbrudt af vindens hylen og koens raslen med spiltovet. Flammen i lygtens flakkede i trækvinden og kastede lange skygger op af staldens vægge.     ”Allan?”     En trækning gled over Allans ansigt. ”Hvad sker der hvis en præst tager sig en kone?”     Hjertet sank i livet på Fader Pavel og han kunne mærke kulden brede sig i kroppen. Han var nu sikker på at det ikke var Lucas Allan ville tale om. ”Det er ikke tilladt. En præst må ikke – ”     Allan viftede ham af. ”Men hvad nu hvis han gør det alligevel? Hvad sker der med præsten?” Allan så lige op i Fader Pavels mørke øjne. ”… og hvad sker der med kvinden?”     ”Allan det her er – ”     ”Hvad Pavel?”     Fader Pavel sukkede og lod træt en hånd glide igennem håret. ”Hun bliver brændt vil jeg tro. Som heks. Man vil sige at hun har… forhekset præsten for at få ham til at bryde sit kyskhedsløfte…”     Allans hårde blik hvilede ubarmhjertigt på Fader Pavel. ”Er det det du ønsker for Maria, Fader?”     Fader Pavels stemme var næppe hørlig da han hviskede: ”Nej…”     ”Jeg vil gerne have at du forlader mit hus nu, Pavel.” Allans stemme var lav og han sagde alle ord langsomt og tydeligt.     ”Men Allan, jeg..!” Han ville fortælle om Lucas. Om bristen i hans historie. Og nu hans tænkte over det også om korset der var blevet glohedt mod hans hud.     Men Allan rystede på hovedet og Fader Pavel kunne se at han ikke ville lade ham tale ud.     ”Gå. Nu. Og fra nu af vil Marias plads stå tom i kirken.” Allans ansigt var mørkt af foragt. ”Jeg håber du er stolt af dig selv, præst.”     Uden et ord, men med tunge skridt gik Fader Pavel ud af Familien Husmands kostald og gennem styrtregnen op mod kirkebakken, mens han kunne mærke Allans blik følge sig på vej som en glødende bølge af foragt og mistænksomhed.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...