En person kan ændre sig

Alex er en 17, snart 18 årig pige, som efter 3 år er vendt tilbage til sin barndomsby, men det er ikke smertefrit, og Alex må langsomt slippe sin fortid og se frem, men det er nemmere sagt end gjort.

3Likes
4Kommentarer
1640Visninger
AA

9. Accepteret

Efter jeg har fortalt min historie så kigger Tris og Jess forskrækket på mig med åben mund og store øjne, jeg er tæt på at grine hvis det ikke var for Cass som kigger surt ned i bordet og siger "Jeg håber virkelig de idioter fik mange år i fængsel! At ødelægge en så sød og dejlig person's liv!" Cass er ikke den type person der viser mange følelser så det kommer som et chok for os alle - undtagen Travis som havde samme udtryk som Cass. "Tak Cass, Det betyder meget for mig og ja de fik 10 år for hvad de gjorde" Svarede jeg og kiggede ned i bordet. Det fik dem alle til at komme og give mig et knus, og det føltes godt, faktisk rigtig godt!

De sætter sig ned igen og jeg kigger op på dem alle sammen, og siger "Jeg er ked af jeg skubbede jer væk venner, og jeg savnede jer, men havde det bare svært, men har virkelig savnet jer!" Mens jeg siger dette kan jeg høre snøftelyde fra Tris, så jeg kigger over på hende og ser at hun græder. Jeg tager hende ind i et kram og hun siger grødet "Jeg føler jeg svigtede dig! Du gik i gennem alt dette og jeg kæmpede ikke for at holde fast i dig. Jeg lod dig bare gå. Og det fortryder jeg nu!" Det fik hende til at græde mere og jeg trak hende mere ind til mig. Jeg opdagede ikke at jeg selv græd før jeg kunne mærke noget vådt på min kind. Jeg svarede Tris ærligt "Jeg var heller ikke nem, jeg skulle have reageret istedet for at presse jer væk" Hun kigger på mig med seriøse øjne og siger "Aldrig! Aldrig læg det over på dig smukke! Vi skulle have holdt fast i dig med næb og klør!" Det får mig til at smile "Tak Tris, Tak jer alle. Jeg elsker jer" Siger jeg mens jeg kigger rundt på dem alle, mit blik stopper ved Travis, som ser ud til han har det lidt ubehageligt ved situationen, som om han ikke burde have været der. Jeg forstår ham jo godt, han kendte mig ikke før for 3 dage siden. "Travis, det er ok, ved det er en underlig situation, men er glad for du ved hvad der skete." Det fik ham til at smile og nikke til mig.

For mig kunne det ikke blive perfekt! Nu mangler jeg bare at møde min søster, så er mit liv ved at være okay igen.

Jess kigger over på mig med et smirk og jeg føler mig lidt utilpas i hendes stirren. Til sidst kan jeg ikke tage det mere og spørger "Hvad?" Hun smiler og svarer "OMG! Alex! Du er bare blevet smuk!" Jeg giver mig til at rødme, jeg havde da ændret mig, også til den pæne side, men smuk? Jeg kigger rundt og ser at alle nikker og smiler til mig "Så meget har jeg da heller ikke ændret mig" Siger jeg og kigger ned, jeg har aldrig fået andre komplimenter end af mor og far, og det siger meget! "Ja hvis Damien så dig nu, ville han tage alt igen" Siger Jess og opdager for sent hun har sagt noget forkert, da mit smil blegner da jeg hører hans navn. "Undskyld jeg tænkte mig ikke om" Skynder Jess at sige og rødmer igen, og ligesom mig kigger hun ned i bordet, jeg kan se hun er ked af det, så jeg siger "Det er ok Jess, jeg er ved at være ovre det" og smiler opmundrende til hende, sandheden er at navnet stadig får mig til at få ondt, men det skal Jess ikke vide.

Pludselig mumler Tris "Nu hvor vi snakker om djævlen" Og jeg kigger i den retning som Tris kigger. Mit hjerte går i står og jeg føler at tiden står stille da jeg får øjenkontakt med ham, og han giver mig et smirk. Åh åh!

-------------------------------

Hvad tror i der sker? :D

Undskylder jeg ikke har helt overholdt mine oploads hver dag så her fik i 4 på 1 dag! Håber i kan lide det, og hvis i kan så stem gerne og kommenter rigtig gerne, især hvis jeg kan gøre det bedre!

Love you! - Mette

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...