Right next 2 you {JDB}

Samanta har scoret sig en rolle i en musikvideo for en kunstner, hun ikke kender, da hendes manager ikke vil sige navnet. Da det vister sig at kunstneren er den verdensberømte sanger, Justin Bieber, kommer alle minderne tilbage, fra den tid hende og Justin var sammen..

9Likes
54Kommentarer
2854Visninger
AA

8. Starte på en frisk.. [Justins synsvinkel]

Jeg vidste ikke om jeg skulle være glad for om Samanta og jeg havde en kyssescene. Jeg vidste det fra starten, at der ville komme en mellem pigen og mig, men jeg havde ikke regnet med Samanta var pigen. Jeg glædede mig faktisk til at komme til Mexico. Jeg havde først fået det at vide i fredags, så jeg havde brugt hele weekenden på at pakke. ”Justin, vi kører nu!” Råbte min mor nede fra trappen af. Jeg rejste mig fra min seng, tog min kuffert og gik nedenunder. ”Ready” Sagde jeg og smilte kort til mor. Jeg var total smadret, da jeg ikke rigtig havde kunnet sove. Hvorfor, ved jeg ikke. Jeg trak min kuffert hen til bilen, lagde den ind i bagagerummet og satte mig ind. Det lignede lidt en limousine indefra, men det var langtfra en. Nogle minutter efter kom min mor ind og Kenny startede bilen og kørte mod Samantas hus. Mor havde lovet Scooter at vi kunne hente hende og kører hende til lufthavnen, så det skulle vi. Jeg lagde mig op af døren og lukkede øjnene. Vi havde lidt tid hen til lufthavnen, så jeg kunne måske få sovet lidt. Der gik ikke lang tid før bilen holdt stille igen. Vi var sikkert nået til Samantas hus. Jeg åbnede øjnene og kiggede ud. I det sekund jeg så ud, kom Samanta ud fra huset. Hun var iført nogle cowboy shorts og en oversize t-shirt, som sad helt perfekt på hende. Samanta var en af de smukkeste piger jeg nogensinde havde set, så jeg forstod godt hvorfor hun havde valgt at blive model. Med hendes udseende kunne man næsten ikke andet end at være model. Hendes lange lyse hår, som før i tiden var mørkebrunt, var sat op i en høj hestehale og hang ned langs ryggen på hende. Hun havde hendes slidte sorte converse allstar på. Hun fik sine to tasker ind i bilen og åbnede derefter døren ind til os. Jeg smilte forsigtigt til hende og blev faktisk overrasket, da hun sendte et lille smil igen. Hun hilste på mor og satte sig over ved siden af hende, så vi sad overfor hinanden. Samanta og mor faldt hurtigt i snak. Mor spurgte ind til hvordan hun havde det, hvordan det gik med hendes model karriere osv. Jeg valgte ikke at deltage i samtalen, men lagde mig op af døren igen og lukkede øjnene, imens jeg lyttede. Da min mor spurgte ind til hendes kærlighedsliv, spidsede jeg øre. Der blev et kort tid stille. ”Eh, jeg har ikke rigtig haft tid til en kæreste, så ja, jeg er stadig single..” Sagde hun lidt efter og jeg tog mig selv i at smile lidt. Hun var single. Nogle minutter efter, stoppede bilen igen og jeg sukkede lydløst. Jeg kom ud af bilen, fik min kuffert og var så på vej ind mod lufthavnen. Der var næsten ingen kø, til at få tjekket ind, så vi var hurtige igennem det og videre mod gaten. ”Der går stadig tyve minutter til vi skal flyve, så kig jer bare rundt og så sørg for at være her tilbage om 10 minutter, okay?” Mor så på os. Vi havde gået forbi butikkerne, så vi skulle gå tilbage, for at komme derhen. Samanta og jeg fulgtes ad, uden rigtig at sige noget. Lufthavnen var næsten tom, så der var ikke nær så mange inde i butikkerne. ”Sam, kan vi snakke?” Spurgte jeg, stoppede op og så på hende. Hun stoppede også op, vendte sig om mod mig og svingede sine arme om hendes krop. ”Jeg ved godt jeg aldrig bliver tilgivet for det jeg gjorde, dengang, men kan vi ikke starte på en frisk, og så få det bedst mulige ud af den her uge?” Spurgte jeg. Jeg kunne se på hende og tænkte det lidt igennem, før hun svarede; ”Godt du selv ved det. Jeg hader dig for det du gjorde..” Hun så lidt ned, men så, kort tid efter, op igen, og fortsatte; ”Men jo. Det kan vi godt.” Mit smil gik fra et lille usikkert smil, til et stort og glad smil. Hun havde ikke tilgivet mig. Fair nok. Men hun havde accepteret det. Vi stod og kiggede lidt på hinanden, men så trak jeg hende ind i et hurtigt kram. ”Tak..” Mumlede jeg og gav slip hurtigt igen. Hun undlod at svare, men smilte bare. Jeg var ikke et sekund i tvivl om at den her uge, nok skulle blive god nok nu. Det kunne den kun blive. Min drømmepige og jeg i Mexico, på et fem stjernet hotel. Selvom Samanta nok ikke så mig som sin drømmedreng længere, så var hun stadig min drømmepige. Jeg elskede hende stadig lige så meget som før, og tiden uden hende var et helvede..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...