Som en bi uden vinger.

Avery, som sammen med sin bedste ven, Luke, meget diskret planlægger at overtage verdenen i matematik timerne, så de endelig kan få gjort en ende på de forfærdelige sportsnørder og de omvandrende dufteprøver fra matas, er en meget normal pige. Selvom popularitet, fester, kærester og veninder ikke er noget der fylder meget i hendes liv, så er hun tilfreds. Hun har jo både Luke og lyssværdene som skal bruges til nakke herskerne af Pavilur-skolen. Kan det blive meget bedre?

24Likes
89Kommentarer
5067Visninger
AA

20. Rejection.

Lawrence's P.O.V

Jeg var efterhånden ved at få fjernet den klistrede is fra min trøje, og det så ikke ud til at det ville efterlade pletter, efter at jeg havde fået det vasket, heldigvis. Ah, Avery den møgunge. Hun skulle få betalt, skulle hun. Man slap ikke ustraffet fra at smadre en is i hovedet på mig.

Klask. Et højt smæld hørtes idet jeg trådte ud fra toilettet. Jeg rettede mit blik over mod Avery, for at sikre mig at der ikke var sket hende noget, selvom det var der at lyden var kommet fra. Heldigvis, så var der intet sket hende. Nogen andet gjaldt pigen overfor hende. Hendes ene kind var helt rød, efter at Avery højst sandsynlig havde givet hende en verdensklasses lussing.

”Hvem tror du lige du er, hva’?” Det var Avery der snakkede. Hun lød temmelig sur. Faktisk havde jeg aldrig hørt hende være så sur før. Ikke siden at jeg havde svinet Luke til, lige foran næsen på hende. Det var Abby der nu stod overfor hende, og tog sig til kinden, mens hun peb over hvor ondt det gjorde. Jeg havde ingen anelse om hvad der var sket, eller om hvorfor Abby lige pludselig stod overfor Avery, men jeg var sikker på at hun lige havde sagt noget meget dumt.

Imens jeg stod der, helt paf, fortsatte Avery med at snakke. ”Jeg er totalt ligeglad med om du så er Lawrence’s forlovede, jeg er sammen med Lawrence på grund af et væddemål. Ikke andet. Ikke kan stadig møsse videre, selvom jeg lige for tiden stjæler lidt af hans tid, så lad mig for guds skyld være i fred!” Av. Det gjorde mere ondt end jeg havde regnet med. Jeg vidste allerede at Avery stadig hadede mig, så hvorfor gjorde det så ondt at høre dette direkte far hendes egne læber? Hvorfor føltes det som havde hun lige dumpet et klaver ned over mig, ligesom i alle de der tegnefilm? Det var forfærdeligt. Jeg havde lyst til bare at vende mig om, og springe direkte ned i vandet, hvorefter jeg ville synke til bunden, og aldrig komme op igen. Jeg ville ikke gå over til hende igen. Det kunne jeg simpelthen ikke.

Abby så ud til at blive glad over Avery’s svar, og hun smilede hendes lille snobbede smil, idet hun satte en hånd i siden, og vendte sig mod Avery igen. ”Hvis det er det, så er jeg glad.” Med et så hun sur ud igen. ”Men hvis du nogensinde slår mig igen, så brækker jeg dine spaghettiarme.” Hun fnøs, og forsvandt så igen, på få sekunder. Avery sukkede lettet, og tog sig til hovedet. Jeg selv drejede bare om på hælene, og gik den anden vej. Væk fra hende. Væk fra smerten. Sikke en tøsedreng jeg dog var.

Avery’s P.O.V

Lawrence kom ikke tilbage. Ikke efter fem minutter, ikke efter 30 minutter, nej ikke engang efter en time kom han tilbage. Jeg havde selvfølgelig tjekket toilettet, som ikke længere var optaget, men jeg havde bare regnet med at han var gået et eller andet sted hen for at købe en anden trøje, så han ikke skulle rende rundt med den beskidte. Han var jo lidt fimset hvad sådan noget angik. Men han kom altså ikke tilbage. Overhovedet. Hold da helt op en nar han var. Godt nok så han mig ikke som en pige, men han kunne da ikke bare gå uden at sige noget. Jeg hadede ham stadig, det var helt sikkert. Nu hadede jeg ham bare endnu mere. Dumme nar.

Jeg blev dog stående i 30 minutter mere. Jeg skulle jo være der i tilfælde af at han kom tilbage, så jeg kunne give ham en omgang tæsk, for at havde været væk i så alng tid. Det kunne jo være at han havde svært ved at vælge en pæn trøje, eller noget i den stil. Men sådan var det ikke. Han kom ikke, og det endte med at jeg måtte gå hjem. Alene. Hvorfor ville jeg så gerne have at han var ved min side lige nu? Hvorfor var jeg skuffet over at han aldrig var kommet tilbage? Hvorfor havde jeg ventet i halvanden time på ham?

Jeg var ved at blive en idiot…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...