Som en bi uden vinger.

Avery, som sammen med sin bedste ven, Luke, meget diskret planlægger at overtage verdenen i matematik timerne, så de endelig kan få gjort en ende på de forfærdelige sportsnørder og de omvandrende dufteprøver fra matas, er en meget normal pige. Selvom popularitet, fester, kærester og veninder ikke er noget der fylder meget i hendes liv, så er hun tilfreds. Hun har jo både Luke og lyssværdene som skal bruges til nakke herskerne af Pavilur-skolen. Kan det blive meget bedre?

24Likes
89Kommentarer
5047Visninger
AA

15. Jaloux? Som om.

Avery's P.O.V

Den skingre stemme skar igennem mine trommehinder, og fik mig til at rette mit blik fra den smukke blomst, til den hæslige blonde babe der kom løbende mod os. Mod Lawrence. Hun var vidst ikke bange for at vise hendes former frem, kunne jeg se udfra hendes påklædning – en nedringet trøje, som vidst nok var et eller andet mærkevare halløj, som jeg ikke kendte navnet på, et par stramtsiddende shorts der ikke så ud til at være særlige behagelige at have på, da de så ud til at gnave hende godt og grundigt omme bagi, viste hendes ”fantastisk” former frem. Ah, jeg fattede ikke hendes slags. Jeg ville få spat af at skulle hive ned, jeg mener op, i den trøje hele tiden, blot for at imponere end eller anden pervers idiot, der sikkert ville dumpe mig efter at havde taget for sig af godterne. Ad, siger jeg bare.

”Lawrence-mus! Hvad laver du dog her? Ej, vi har jo næsten aldrig talt sammen her på det sidste. Jeg har savnet dig sååå meget. For resten så er der denne her fest på lør-.” Hendes uendelig plapren blev brudt med det samme idet hun fik øje på mig. Hun hævede et øjenbryn mens hun tydeligvis studerede mig fra top til tå, med et skeptisk blik. ”Hvem er det her så?” Jeg rejste mig op, idet Lawrence skulle til at præsenterer mig. ”Jo, jeg er en af de få personer der virkelig afskyr folk som dig. Du kan kalde mig: ’Hende-der-den-grimme-nørd’, hvis du altså ikke allerede gør det.” Jeg lagde ikke skjul på hvor meget jeg afskyede hende, hvilket hun tydeligvis heller ikke gjorde selv. Hun sendte et blik mod Lawrence, og kiggede så på mig igen. ”Nå. Jeg er Abby, Lawrence’s kæreste. Men det ved du jo sikkert allerede.” Nej, ved du hvad, det gjorde jeg ikke. Og udfra Lawrence’s udtryk så så det heller ikek ud til at han gjorde det. Dog tog han sig til hovedet lidt efter, som havde han først nu kommet i tanke om at han rent faktisk havde en kæreste. Ikke at det overraskede mig.

”Abby. Jeg har lidt travlt, kan du gå?” Han så ud til at være træt af hende lige nu. Ikke at jeg ikke forstod hende. Det måtte være anstrengende ikke at kunne lukke øjnene i to sekunder, for at blive ved med at se på hende, mens man mindede sig selv om hvorfor man var sammen med hende. Drenge havde det virkelig hårdt, hva?

Hun rynkede på næsen, og satte en hånd i siden, mens hun kiggede anklagende på ham. ”Undskyld mig,” Nej, du er ikke undskyldt. ”men hvorfor er du samme med hende her? Og hvorfor har i så travlt? Har du lovet at gå på en date med hende, hvis hun laver din matematik lektier eller hvad?”

Lawrence’s P.O.V

Undskyld mig, men jeg behøver særdeles ikke hjælp til matematik. Hvis du har glemt det så er din såkaldte kæreste et geni, modsat visse andre. ”Nej, jeg har bare brug for en undskyldning til ikke at se dig. Hvis du vil være så venlig at gå nu, så ville det være dejligt. Dine boobs blokerer mit udsyn til ’nørden’ derovre, og det er seriøst ved at tage livet af mig.” Var det for meget? Avery ville helt sikkert blive sur efter at jeg havde lagt an på hende, på den måde. 

”Hvad sagde du? Er jeg måske ikke bedre end den nørd?! Jeg er din kæreste!” Ah, nu begyndte hun at tale højere. Av mine ører. Det så også ud til at det irriterede Avery. Jeg burde nok få skaffet Abby afvejen før Avery fik et flip.

”Søde Abby, gå din vej.” Og det gjorde hun så. Hvor nemt var det lige? Hun drejede om på hendes små Prada stiletter* og forsvandt udfra vores synsvide, hvilket så ud til at lette Avery en hel del. Hun gik over mod mig, med et anklagende blik i hende øjne. Var hun jaloux? Det var hun helt sikkert. Hun ville ikke have at jeg havde en kæreste. Et skævt smil bredte sig på mine læber, dog forsvandt det hurtigt da hun bare sagde: ”Lawrence-mus. Det er dog lige godt det værste kælenavn i hele verdenen.” Hun brød sammen af grin, mens jeg blot kiggede skuffet på hende. Hvordan kunne det være at hun var totalt ligeglad emd at jeg havde en kæreste? Hun burde blive sur, da hun jo ikke vidste det. Var hun virkelig så ligeglad? Åh gud, dette væddemål vil blive sværere end forventet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...