Som en bi uden vinger.

Avery, som sammen med sin bedste ven, Luke, meget diskret planlægger at overtage verdenen i matematik timerne, så de endelig kan få gjort en ende på de forfærdelige sportsnørder og de omvandrende dufteprøver fra matas, er en meget normal pige. Selvom popularitet, fester, kærester og veninder ikke er noget der fylder meget i hendes liv, så er hun tilfreds. Hun har jo både Luke og lyssværdene som skal bruges til nakke herskerne af Pavilur-skolen. Kan det blive meget bedre?

24Likes
89Kommentarer
5053Visninger
AA

22. Elephants stepping on my heart.

Avery’s P.O.V

Havde den flabede møgunge ignoreret mig i en hel dag, efter at havde forladt mig på havnen den anden dag? Ja, ja det havde han. Ville jeg flå hans indre organer ud af øret på ham næste gang jeg så ham? Ja, ja det ville jeg. Ah, den store klaptorsk, kunne da ikke bare bilde sig ind at gøre sådan noget?

”Argh, jeg slår ham ihjel! Luke, jeg slår ham ihjel!” Udbrød jeg, fredag eftermiddag, i kantinen, med Luke ved min side. Han så ikke særlig begejstret ud, da jeg pludselig gav mig til at råbe, midt inde i kantinen. Det samme gjaldt den sure lærer der sad ovre i hjørnet og sendte nogle seriøst onde blikke, så jeg dæmpede mig lidt.

”Næste gang jeg ser ham, så får han verdens største skideballe, den store nar. Jeg skal-” Luke stoppede mig ved at holde en hånd op. Han rystede på hovedet, og kiggede så på mig med et blik der kun udviste medlidenhed. Jeg hævede et øjenbryn.

Han lænede sig lidt længere ind over bordet, og tættere på mig. ”Avery, har du glemt hvilken dag det er i dag?” Han kiggede nervøst på mig, på trods af mit spørgende blik. Dog gik der ikke lang tid før jeg regnede ud hvad det var han snakkede om. Fredag. Det var Fredag. Hvad skete der Fredag? Jeg skulle sige at jeg hadede Lawrence. Ja. Det skulle jeg. Og det ville jeg. Ja, det ville jeg helt sikkert. Ikke også?

Lawrence's P.O.V

Fredag. Det var Fredag. Det var skide Fredag, og hvad lavede jeg? Jeg gemte mig på mandetoilettet, på skolen. Sådan en tøsedreng havde jeg da aldrig i mit liv været. Men nu gemte jeg mig altså på toilettet, og ventede på at mine venner skulle gå deres vej, så jeg kunne skynde mig hjem.  Hvorfor gjorde jeg dette? Fordi det var Fredag. Det var ikke bare Fredag, det var den Fredag. Fredagen hvor mit hjerte ville blive flået ud og trappet ned af adskillige elefanter. Eller rettere sagt: Dagen hvor Avery skulle bekræfte sit had til mig.

”Lawrence! Kommer du snart? Vi skal ha’ fundet Avery,” lød en drillende stemme fra den anden side af døren. Ah, nu havde deres tålmodighed sluppet op. Sikke noget pis. En af dem begyndte at banke hårdt på døren til toilettet, mens han råbte en masse irriterende ting.

Til sidst låste jeg op, og trådte ud på gangen, til glæder for de 5 drenge der stod og ventede. ”Det var sgu også på tide. Jeg tror Avery er i kantinen.” De fem drenge begyndte at gå, og fik trukket mig med, mod min vilje selvfølgelig. Jeg var virkelig ikke klar til dette endnu.

Hun sad ved sin sædvandelige plads sammen med ham Luke-fyren.  Han var der da også hele tiden, den nørd. Jeg var dog åbenbart ikke den eneste der havde fået øje på dem, for snart stod vi alle seks rundt om det lille bord, i udkanten af kantinen.

”Hva’ så Avery. Må vi så høre hvad du har at sige?” Lød det fra den ene.

”Jeg har væddet 50 kr. på det her Avery, skuf mig ikke.” Lød det far den anden.

Jeg selv stod bare og kiggede ned i jorden. Dette var bestemt ikke tidspunktet for Avery at træffe den beslutning. Hun var nok pænt sur på mig lige nu, efter at jeg havde brændt hende af på havnen, og ignoreret hende hele dage i går, så nej, mine chancer var ikke gode.

Mine hænder var klamme af sved, og jeg er sikker på at mit hjerte kunne havde været et godt beat til en eller anden techno sang, på det tidspunkt. Aldrig i mit liv havde jeg været så skide nervøs. Det var uudholdeligt. Og dræberblikket Avery sendte mig hjalp ikke spor. Jeg vidste allerede hvad hun ville svare. Det var slut.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...