Justin Bieber. Baby! <3 (N)

Hej :'D Før jeg begynder at lægge denne novelle ind, skal i lige vide at det IKKE er min. Hende der rigtig har skrevet den, har givet mig love til at lægge den ind.
Håber i kan lide den.. :')

Hovedpersoner:
Josefine: 15 år. (Jeg person) Mørke brunt hår, grønne øjne, normal krop
Nicoline: 15 år. Leverpostej farvet hår, grøn/blå øjne, slank.
Annette: Josefine's mor. 46 år.
Lars: Josefine's far. 47 år.
Magnus: Josefine's storebror. 20 år.
Rasmus: Josefine's storebror: 22 år.
Justin Bieber: 16 år. I ved hvordan han ser ud :)
Der kommer nok flere med efterhånden :)

23Likes
21Kommentarer
14707Visninger
AA

46. Jeg tilgiver dig ikke!

”EJ HELT SERIØST?! GJORDE HAN DET?!” spurgte Caitlin overrasket. Jeg nikkede. Jeg var igen i skole. Jeg havde ikke snakket med nogle i weekenden. Jeg havde bare grædt, slået på en pude, knust ting, og fået skæld ud. I dag var det mandag, og skolen var kedeligere end normalt! Jeg havde fortalt Caitlin, Nicoline og Chris det hele! De var godt nok ikke glade for Justin lige nu!
”Kæft en nar!” sagde Nicoline. Jeg nikkede enigt.
”Er det bare mig, eller bliver skolen kedeligere og kedeligere?” spurgte jeg, og kiggede rundt. Lige pludselig begyndte alle pigerne at skrige. Jeg holdte mig for ørerne. For helvede! Det var lige som slemt, som når pigerne så Justin i gaderne!
”Josefine!” sagde Caitlin, og fjernede mine hænder fra ørerne. Jeg kiggede forvirret på hende, men hun pegede over på en… Jeg kiggede derhen. Det her må være en ond drøm! Hvad laver han nu her?! *** *** *** ***!
”Kom” sagde Chris, og tog min hånd. Han trak mig væk fra dem. Pigerne var begyndt, at samle sig om ham, og han kunne ikke komme ud. Tak for hjælpen piger! Så slipper jeg for, at måske at tale med den idiot! Christian trak mig indenfor, og hen til en gang.

”Hvad laver han nu her?” spurgte jeg, og bed mig i læben.
"Jeg ved det ærlig talt ikke!" sagde Chris, og kiggede rundt.
"Han ødelægger alt for mig" mumlede jeg. Chris kiggede med medlidenhen på mig.
"Du elsker ham stadig ikke?" spurgte han, og sendte mig et blik, jeg ikke rigtig kunne tyde.
"Jo... Selvom han har været mig utro, så elsker jeg ham! Jeg elsker den spade, som der har været mig utro sikkert hele ugen, men alligevel elsker jeg ham..." sagde jeg, og kiggede ned i jorden.
"Det ved vi du gør... Selvom du siger, at han er en idiot, kan man se, at du stadig elsker ham" sagde Chris, og holdte om mig. Jeg var faktisk en smule højere end ham. Jeg trak mig fra ham, og gik ud i gården. Hvem ved? Måske ville Justin slet ikke tale med mig? Måske Caitlin eller Chris for nogle gode råd om Selena? Hvad ved jeg...

Jeg gik ud i gården, som om intet var galt, men Nicoline kunne straks genkende min falske facade.
"Snak nu med ham" sagde hun opgivende.
"ALDRIG! Hvis han vil snakke, så må han komme til mig! Han har såret mig dybt, og det er ham der har dummet sig, så jeg vil ikke komme til ham!" sagde jeg bestemt.
"Okay så" sagde hun, og gik. Hvad? Nu stod jeg jo alene?! I fare for at skulle snakke med Justin! Jeg ledte efter Caitlin og Chris, men de var ingen steder at se. MØG! Justin havde næsten givet alle pigerne et billede og en autograf, og ingen længe ville han sikkert kommer over til mig... Jeg ledte efter en smut vej, men kunne intet finde på! Jeg var i panik! Hvad fanden skulle jeg gøre!
"Josefine?" sagde en stemme, og foran mig stod Justin selvfølgelig. MØG! Jeg må til at blive bedre til, at finde på noget hurtigt!
"Mmmm?" mumlede jeg irriteret. Jeg var irriteret på mig selv og på ham! På mig selv fordi jeg ikke fandt på noget hurtigt nok, og på ham på grund af Selena selvfølgelig!
"Gider du lige komme med mig?" spurgte han, og kiggede bedende på mig. Jeg sukkede, men fulgte efter ham.
Vi kom ud til en gang, hvor ingen andre var.
"Jeg ved, det her er underligt at spørge om, men altså..." startede han, men tøvede lidt.
"Sig det nu bare" sagde jeg, og kiggede på ham.
"Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det" sagde han, og kiggede ned.
"Kom nu" sagde jeg bare.
"Okay... Ser du... Paparazzierne spørger om jeg har udnyttet dig, har noget med Selena, har været i seng med hende osv., og jeg har mistet mange fans af vores lille episode" sagde han tøvende.
"Og hvor vil du hen med det?" spurgte jeg koldt.
"Kan du ikke sige, at dit billede var redigeret og fake? Folk holder med dig, fordi de tror jeg er en idiot og en player, der leger med pigernes hjerter. Vores lille brøler til premieren er over alt! Og folk tror jeg er en player, og jeg har mistet flere fans end nogensinde!" sagde han, og smilede et bedende smil til mig. WHAT?! Som om at jeg ville gøre det! Han er sgú selv uden om det! Den store nar.
"Det kan du godt glemme! Du er skam selv uden om det! Du kunne bare lade være med at være mig utro! Jeg NÆGTER at gøre det!" sagde jeg bestemt.
"Please Jolle" sagde han bedende.
"Skal jeg skære det ud i pap for dig? Eller måske stave det for dig! Jeg nægter at gøre det! N-Æ-G-T-E-R!" sagde jeg, og stavede nægter. Jeg gik vredt derfra. Hvordan kunne han tro, at jeg ville gøre det! Man skulle være FULDSTÆNDIG idiot for at gøre det! Tårerne gled ned af mine kinder. Hvordan kunne han bede mig gøre det? Hvorfor skulle jeg dog gøre det? Folk kiggede underligt på mig, og hviskede til hinanden.
"Er du lidt forelsket i Justin Bieber?" sagde Jessica. Skolens snoppede og populære pige.
"Luk Jessica!" sagde jeg hårdt og koldt. Jeg fik et dræbende blik i øjnene. Sådan et blik jeg selv, ville havde været rædsenslagen for. Hun krøb stille tilbage, og sagde ikke ét ord! Så kunne hun holde kæft!
"Josefine..." kom en person, og holdte om mig. Det var Christian. Jeg lod tårerne glide ned af mine kinder. Mine varme, røde kinder.
"Kom" sagde han, og hev mig med hen til Caitlin og Nicoline.
"Hvad skete der?" spurgte Caitlin. Jeg fortalte hele historien, og begyndte at græde en smule igen.
"Sikke en idiot!" sagde Nicoline irriteret.
"Det er jeg ked af" sagde Caitlin, og trak mig ind i et kram. "Men glem ham! Han er ikke det værd!" sagde hun, og de andre nikkede enigt. Måske havde de ret...

Skolen sluttede, og jeg gik som sædvanligt normalt bare udenfor, men kunne ikke komme igennem. Paparazzi OVER ALT!
"Er dine billeder sande? Er dig og Justin sammen alligevel? Hvad synes du egentlig om Selena Gomez lige nu?" spurgte en masse forskellige fra forskellige sider.
"HEY!" råbte jeg udover det hele, og de holdt alle sammen mund.
"Jeg er ikke sammen med Justin! Han er en idiot, der bare har såret mig! Og hvad jeg synes om Selena? Tja hun har i hvert fald ikke givet mig et specielt godt indtryk af sig selv, og ja mine billeder er sande" sagde jeg, og gik videre.
"Ét sidste spørgsmål!" sagde en mand. Jeg vendte mig irriteret om.
"Kunne du finde på at tilgive Justin? Og måske give ham en chance til?" spurgte han.
"Nej... Han har såret mig dybt, og jeg vil i hvert fald ikke tilgive ham!" sagde jeg hårdt, og gik væk. Jeg løb nærmest væk! Jeg ville væk fra dem! Væk fra det hele! Justin havde lavet en stor fejl, og jeg ville IKKE tilgive ham!
Jeg løb, og løb, og til sidst endte jeg i parken. Jeg satte mig på en bænk, og lod tårerne få frit løb. En person satte sig ved siden af mig, og jeg kiggede op, og så Justin. Jeg kiggede hurtigt væk, og tørrede mine øjne.
"Det var ikke pænt gjort, det jeg gjorde. Det ved jeg godt, og du må virkelig undskylde" sagde han, og sendte mig et undskyldende smil. Jeg kiggede bare tomt på ham.
"Josefine vil du ikke nok tilgive mig?" spurgte han stille. ALDRIG I LIVET! Havde jeg bare lyst til at skrige i hovedet på ham, men jeg gjorde det ikke! Jeg sagde i stedet ingenting.
"Josefine jeg elsker dig, og det var en STOR fejl med Selena" sagde han, og smilede sit charmerende smil til mig. ARGH! Han ved jeg ikke kan stå for det, og et øjeblik var jeg bare væk i hans øjne, men jeg vågnede op igen, og kiggede surt væk. Han vendte mit hoved mod mig, og smilede charmerende til mig. Han nærmede sig mig, og i et øjeblik blev jeg revet med. Jeg skulle lige til at kysse ham, da jeg husker det med ham og Selena. Jeg gør ingenting, og han skal til at kysse mig.
"Justin det her går ikke. Jeg kan ikke stole på dig!" og med de ord løb jeg væk. Tårerne væltede ned af mine kinder, imens jeg løb. Jeg løb væk fra parken og fra Justin. Jeg ville bare væk, og jeg ville ikke se mig tilbage...


SLUT!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...