Justin Bieber. Baby! <3 (N)

Hej :'D Før jeg begynder at lægge denne novelle ind, skal i lige vide at det IKKE er min. Hende der rigtig har skrevet den, har givet mig love til at lægge den ind.
Håber i kan lide den.. :')

Hovedpersoner:
Josefine: 15 år. (Jeg person) Mørke brunt hår, grønne øjne, normal krop
Nicoline: 15 år. Leverpostej farvet hår, grøn/blå øjne, slank.
Annette: Josefine's mor. 46 år.
Lars: Josefine's far. 47 år.
Magnus: Josefine's storebror. 20 år.
Rasmus: Josefine's storebror: 22 år.
Justin Bieber: 16 år. I ved hvordan han ser ud :)
Der kommer nok flere med efterhånden :)

23Likes
21Kommentarer
14695Visninger
AA

8. Fuck hvor vildt! <3

Og der stod jeg foran nogle helt fantastiske øjne! Jeg havde set de øjne før, faktisk tusindvis af gange! Det var ingen andre en fantastisk Justin Bieber! Jeg var lige ved at skrige, men holdte det inde. I stedet for smilte jeg helt vildt! Jeg stod faktisk foran selveste Justin Bieber, lækre, fantastiske, og helt utrolig talentfulde Justin Bieber! Jeg kiggede på Chris, som bare stod og smilte. Der gik 10 sekunder hvor jeg bare stod og kiggede ind i de helt fantastiske brune øjne, da jeg så endelig tog mig sammen til at snakke med ham. ”OMG! Jeg er en kæmpe fan af dig!” Jeg var ligesom et lille barn xD Ej men han stod bare og smilte til mig… Det fantastiske smil… Pludselig afbrød Chris stilheden (Heldigvis! Det var lidt pinligt at stå der) ”Mig og Justin har lært hinanden at kende fordi min storesøster Caitlin, du ved godt hvem hun er Josefine” sagde han og smilte til mig ”- fordi at hende og Justin engang har været kærester.” fortsatte Chris. Så gik jeg hen til Chris ”Hvorfor har du ikke sagt noget om det?” hviskede jeg en smule smilende, men stadig lidt irriteret fordi han ikke havde sagt noget, ”Det skulle være en overraskelse” hviskede han smilende.
Vi snakkede alle sammen lidt sammen, men pludselig skred Chris bare? Og Nicoline skulle åbenbart på toilettet? Så nu sad jeg tilbage med… Justin?! Det var planlagt! Jeg blev lidt sur indeni, men stadig glad, fordi nu havde jeg chancen for at lære Justin at kende. Jeg skulle lige til at spørge ham om hvor længe ham og Chris havde kendt hinanden, men han spurgte mig først. ”Så… hvor længe har dig og Chris kendt hinanden?” ”I en måned, og nogle dage” sagde jeg og grinte lidt af det jeg sagde, og han grinte lidt med. ”Kan du ikke fortælle lidt om dig selv?” spurgte jeg smilende. Han nikkede og fortalte, en masse om hans barndom, bla. at hans mor havde opfostret ham alene, og selvfølgelig en masse andre ting. ”Bor du her i U.S.A?” spurgte jeg. ”Nej ikke rigtigt, men jeg er her nogen gang for at besøge Chris” sagde han og smilte. Jeg smilte bare igen, jeg blev faktisk helt varm indeni når han smilte til mig. Jeg kendte ham ikke, men jeg følte allerede at jeg kendte ham? ”Hvor kender du Chris fra?” spurgte han med et smil igen. Man skulle tro at han aldrig var sur, eller ikke smilte. ”Jeg startede i klassen her for 1 måned siden, hvor jeg så kom til at sidde ved siden af Chris, og siden da er vi bare blevet bedre og bedre venner” sagde jeg smilende. Vi sad på en sofa, lidt væk fra hinanden, også sad vi bare og så hinanden i øjnene. ”Må jeg få dit nummer?” spurgte han. Man kunne høre han var lidt genert. ”Selvfølgelig!” sagde jeg og smilte. Vi fik udvekslet numre, og jeg boblede af glæde. Og vi snakkede faktisk rigtig godt sammen! Så lagde jeg mærke til at det nu var en halv time siden at Chris, og Nico var gået? ”Gad vide hvor Chris og Nicoline er henne?” sagde jeg. Han trak på skuldrene. ”Skal vi lede efter dem?” sagde jeg lidt smilende, han nikkede. Også listede vi af sted :D
”SHHHH!” hviskede jeg. Jeg fnes lidt for jeg kunne se deres fødder for enden af sofa’en. Jeg pegede på der hvor de lå, så Justin også kunne se hvor de lå. Han begyndte at grine lavt. Jeg holdte en hånd ud som tegn på at han skulle blive hvor han var. Jeg listede hen ved sofa’en, det var helt sikkert dem der lå der, men hvad de lavede vidste jeg ikke, så jeg gik helt tæt på, og jeg søgte "dækning" bag sofaen. Jeg rejste mig forsigtigt op for at se hvad de lavede… DET ER LØGN! DE...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...