Justin Bieber. Baby! <3 (N)

Hej :'D Før jeg begynder at lægge denne novelle ind, skal i lige vide at det IKKE er min. Hende der rigtig har skrevet den, har givet mig love til at lægge den ind.
Håber i kan lide den.. :')

Hovedpersoner:
Josefine: 15 år. (Jeg person) Mørke brunt hår, grønne øjne, normal krop
Nicoline: 15 år. Leverpostej farvet hår, grøn/blå øjne, slank.
Annette: Josefine's mor. 46 år.
Lars: Josefine's far. 47 år.
Magnus: Josefine's storebror. 20 år.
Rasmus: Josefine's storebror: 22 år.
Justin Bieber: 16 år. I ved hvordan han ser ud :)
Der kommer nok flere med efterhånden :)

23Likes
21Kommentarer
14584Visninger
AA

3. Den gode nyhed!

Jeg stilte min cykel op ad muren, og skyndte mig indenfor. Jeg løb ind i køknet, og der så jeg min mor og far sidde, og snakke om noget der stod i avisen. "Gud hej skat! Vi hørte dig slet ikke komme ind" Sagde min far smilende. Jeg gav dem blikket Hvad-Med-Den-Gode-Nyhed? Og det lagde min mor heldigvis mærke til, så jeg ikke selv skulle starte samtalen. "Josefine, vær sød og sæt dig ned" Sagde min mor meget alvorligt, og jeg blev faktisk lidt nervøs. "Vi ved at du ikke kan lide at bo her, og der er et fantastisk hus i U.S.A som vi faktisk har budt på" sagde min far meget smilende. Jeg var målløs, jeg kunne ikke fatte, at jeg faktisk fik en chance for at starte forfra. En chance for at få en ny veninde... "Josefine, hørte du slet ikke hvad din far sagde?" spurgte min mor. Jeg nikkede. "Jo jeg gjorde, jeg ved bare ikke hvad jeg skal sige... Altså ikke andet end mange tak!" Sagde jeg og krammede dem begge to. "Vi har meldt dig ud af skolen, fordi du jo skal gå på en skole som skulle siges at være en fantastisk skole ovre i U.S.A" Sagde min mor. "Vi skal pakke vores ting ned, her i dag og i morgen, fordi vi flyver søndag. Mormor og morfar, og farmor og farfar, kommer i morgen og spiser til middag, også siger vi selvfølgelig farvel der." Min far sad bare og smilte, mens min mor talte. Han havde heller aldrig været glad for sit arbejde. Jeg nikkede til hvad min mor sagde, og skyndte mig så op på mit værrelse.
Jeg lagde tøj frem til de næste 3 dage (altså det tøj jeg skulle gå indtil vi skulle flyve til U.S.A) også pakkede jeg mit andet tøj ned i en lilla kuffert. "Mor og far siger at du ikke skal tænke på møbler, fordi de har købt nye, du skal kun pakke det mest nødvendige ned" Jeg fik et kæmpe chok, da jeg ikke havde hørt at min dør gik op. Jeg kiggede i døren og så Magnus. Han fortsatte med at snakke "Glæder du dig?" sagde han pludselig meget smilende. Jeg nikkede og smilte, "Jeg har jo kun en veninde her og det er..." SONJA! Jeg skulle ringe til hende og fortælle det hele! Magnus gik ud igen og jeg begynde at rode efter mine mobil, og fandt den ovre på mit skrivebord. Jeg tastede Sonja's nummer ind. Der gik 4 bib'er også blev telefonen taget.

Sonja: Det er Sonja
Josefine: Hej Sonja. Det er Josefine.
Sonja: Hej Josefine (Man kunne høre på den måde hun sagde hej på, at hun var glad)
Josefine: Sonja jeg ringer egentlig for at sige at... Jeg skal flytte. Altså jeg kommer jo til Danmark på besøg, og...
Sonja: Hvor langt væk?
Josefine: Til U.S.A
Sonja: *Snøft* Det er jeg... Virkelig ked af at høre.
Josefine: Det beklager jeg Sonja... Jeg er altså virkelig nødt til at gå, men jeg kan komme over til dig i morgen eftermiddag (Jeg smilte, men hun kunne selvfølgelig ikke se det)
Sonja: Okay... Så ses vi vel i morgen?
Josefine: Helt sikkert! Ses.

Jeg pakkede mine mest nødvendige ting ned, der lå på "jorden", da jeg pludselig kom i tanke om at der jo var mine Justin Bieber plakater. De var nødvendige! (Synes jeg da selv). Jeg pakkede alle 17 plakater ned, meget fint så de ikke skulle blive krøllede. "Josefine der er mad nu!" Det var min mor der råbte på mig. Jeg kiggede på klokken. 19:10! Jeg havde fuldstændig glemt tiden. Og jeg var faktisk ret sulten. Jeg luntede ned i køknet og satte mig ved spisebordet. Så spiste jeg min mad (lidt hurtigt, ved ikke rigtig hvorfor :D), også gik jeg op på mit værrelse. Også sad jeg faktisk bare og pakkede mine ting ned, og spillede lidt computer indtil klokken var 00:17, det var jo faktisk lidt sent, så jeg gik i seng...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...