På en knivsæg

"... Havde hun nu været klog var hun nok vendt om og begyndt at løbe mod motellet, men hendes eventyrlyst slog gnister og hun kunne mærke adrenalinen pumpe. Dumdristig! Det var hvad hendes mor havde kaldt hende! Hun hørte moderens stemme sige det igen og igen inde i sit hoved, da hun pludselig tog et skridt frem, så et til, og et til, indtil hun løb direkte mod fyrens ryg..." >> Deena er en eventyrlysten og lettere dumdristig pige, der ved et uheld lander i en lille fremmed by, langt væk fra hendes hjem. Her skal hun komme til at stå over for et eventyr der kan koste hende livet! Det hele starter da hun møder Alex...

4Likes
2Kommentarer
2306Visninger
AA

1. Sabotage

Deena løb hurtigt! Hun løb så hurtigt at hun nærmest troede hun fløj. Hendes muskler brændte og hendes åndedræt stod hende ud af halsen, men det generede hende nu ikke. Lige nu gjaldt det bare om at komme væk! Hun løb i udkanten af skoven og sprang over rødder, sten og huller i jorden. Ved siden af hende svajede bygmarken gul og støvet. Hun satte farten yderligere op. Der var ikke tid til at nyde naturen, selvom det var en dejlig dag, med høj solskin og temperaturer der kunne springe termometeret. Men der var ikke tid nu. Hun måtte løbe og komme væk fra den gård så hurtigt som muligt. Hun kunne stadig fornemme motorstøjen fra jeepen som havde forfulgt hende siden hun blev opdaget og var sprintet ud af gårdens store jernlåge. Nu var hun snart nået helt uden for deres felt. Hun måtte nå ud til hovedvejen, der kunne hun blaffe sig med en uvidende bilist, og så én gang for alle slippe væk fra de psykopater som forfulgte hende. Men for at komme derud, måtte hun krydse den sidste forhindring! For at komme ud til hovedvejen var hun tvunget til at komme ud, den vej som hun var kommet ind; gennem hovedporten! Den vej som lastbiler og personale altid brugte offentligt, som oprindeligt førte ned til grusgraven. Men de havde sgu været snedige, de lumske bæster! De havde bare anlagt en vej gennem sumpen, hjernedødt som det var. De passerede kun lige ind over den gamle grussede gårdsplads med den gamle faldefærdige lade og de gamle olietønder, og den der’sens store underlige tank, der formegentlig blev brugt til… ja, det vidste hun ikke lige, og det var egentlig også underordnet. Hun kunne se den nu, tanken. Og laden! Og til sidst porten! Hun satte farten lidt ned, så det næsten kun var rask trav.
- Pis os! Bandede hun sagte.
Det var tydeligt at mændene via radio havde advaret ”kontroltårnet” om den lille indtrængendes tilstedeværelse. På den støvede gårdplads holdte der jeeper læsset til randen med bevæbnede mænd, der stod vagter med hunde, der bare ventede på at hun skulle komme ud fra skoven, så de kunne gribe hende, og gøre gud ved hvad med hende!
Hun satte farten op igen. Hun havde fået en idé. Det ville være utroligt hvis den virkede, men muligheden var der da. Hun havde netop opfanget bilstøj igen, fra skoven, og vidste med det samme at det måtte være jeepen fra hovedgården der endelig havde opfanget hendes spor. Hun kunne også høre ophidset hørehundeglam, men det generede hende nu ikke. Hun nåede ind på grusset grund, og vidste at der nu kun var få meter der afskilte hende og den åbne gårdplads med mænd, hunde og gassende jeeper. Så var hun ude! Hun hørte ophidsede råb fra de overraskede mænd, og hunde der begyndte at glamme for fuld hals, men endnu ventede hun på den lyd hun lige nu allerhelst ville høre. Og som ved tankens kraft, kom den! Og med den, kom også hendes plan. Hun formåede næsten ikke at skjule sin munterhed ved hendes plans triumf! Ud fra skoven, direkte i hendes spor, sprang jeepen fra hovedgården, med mænd og pistoler og hele svineriet i! De havde kurs direkte ind i det rasende inferno af råbende og løbende mænd, af gøende hunde, jeeper der begynde at køre, af væltede olietønder og én stor støvsky, der forhindrede alle som en i at se hvad de lavede.
”STOP!”, ”PAS PÅ”, ”STANDS HENDE”, ”LUK PORTEN”, ”HOLDT!”, ”PUSH HENDE!”…!
Deena hørte det alt sammen ske bag hende, og et overstadigt grin steg fra hendes strube. Hun var allerede ude af porten, og snart efter stod hun oppe ved hovedvejen. Støvet stod om hende, og hun mærkede at hun blødte flere steder, efter grene der havde revet hende, og sveden drev fra hende. Det var ligeså meget det hektiske maraton, men også den lidt halvtunge oppakning, hun bar på ryggen. Men hun havde ikke tid til at stoppe. Netop nu passerede en truck med åbent lad hende. Hun var ikke sen i vendingen. Hun fik fat i et håndtag et sted, og med nogle få fjedrende hop trak hun sig op på ladet. Hun satte sig til rette op ad førerhuset, omhyggeligt placeret så man ikke kunne se hende ud af ruden i midten, eller sidespejlene. Hun kunne nu se tilbage på gerningsstedet, og se den kæmpe støvsky, som sted fra det kaos hun netop havde skabt. Hun grinede henrykt. Det havde det fortjent! Hun lænede sig tilbage, lukkede øjnene, og mærkede hvordan hendes krop brændte efter den krævende løbetur. Formiddagens begivenheder hvirvlede rundt i hovedet på hende. Hun kunne slet ikke fatte for heldig hun havde været! Det var en utrolig historie hun nu kunne fortælle! I bedste filmstil!
Selvom det aldrig var blevet ordentligt bevist og efterforsket grundigt, at den store gamle gård, der hørte til den gamle grusgrav, havde med lyssky eksperimenter at gøre, både med dyr og kemikalier, så var det almindelig kendt i den lille by at der foregik noget lusket. Man kunne for eksempel ikke gå ture i den store skov mere, uden at støde på barske mænd med hunde, der omgående sendte én væk igen, og det skete flere gange om ugen at der passerede lastvogne, med skjult last, ind og ud af den store port ved indgangen til grusgraven (som for øvrigt var meget stærkt bevogtet i forhold til at grusgraven ikke var i brug længere og at alt ting rent faktisk var øde, på nær sumpområdet i udkanten af skoven, der lå ud til grusgraven). Deena havde flere gange hørt folk tale om dette faldefærdige sted der åbenlyst havde med ulovligheder at gøre, og hun havde også set politiet deroppe et par gange, men luskeriet fortsatte, og til sidst havde Deena, som af natur var meget nysgerrig og eventyrlysten (for ikke at sige dumdristig), besluttet at tage sagen i egen hånd. I flere uger havde hun holdt øje med stedet og noteret alt ned, som hun observerede. Hun camperede sågar i skoven, en stykke væk fra stedet!
En dag fik hun sneget sig op til hovedgården, hvor hun så døde dyrkadavere blive slæbt væk og kastet op i en af lastvognene, og som den dyreven hun var, blev hun så berørt, at hun besluttede at gøre noget. Hun havde selvfølgelig omgående alarmeret politiet, men sandt at sige var de ikke særlig begejstrede for hendes oprigning. De fortalte hende at ”uden beviser, kunne de ikke gøre noget, og så var det slået klik for Deena! Kl. 5 om morgnen havde hun pakket sine ting sammen og sneget sig ind på forbudt område! Hun var endda trængt helt ind til hjertet af hovedgården (der bestemt ikke lignede en gammel forladt bondegård indvendig). Hendes mission drejede sig kun om at skaffe beviser, men da hun passerede en længe der var fyldt til randen med dyr, både hunde og katte, køer og heste, får og grise, og også skovvildt som hjorte, fugle, smådyr og ræve, havde hendes hjerte blødt på de stakkels dyrs vegne. Før hun vidste af det, havde hun sluppet dem alle sammen fri! Dyrene havde selv fundet ud af bygningerne i vild flugt. Desværre havde Deena selv ikke været lige så heldig, og pludselig var hun trådt direkte ind i en lang gang, hvor mænd, vagter såvel som ’forskere’ hyppigt gik. Hun kunne ikke undgå at blive set! Straks efter var en alarm gået i gang, og hun havde fulgt dyrenes eksempel, og var spænet ud af bygningerne med kurs mod skoven, med en jeep fuld af rasende og højt råbende mænd efter sig. (Resten af historien kender vi.)…
Deena følte sig udmattet (med gode grunde) efter dagens begivenheder, og lænede sig tilbage og nød brisen som bilens fart medførte. Det var en dejlig sommerdag med høj sol, ikke en sky på himlen, og rigtig varmt! Det var midt i juli, så kornmarkerne var modne og luften var støvet. Hjemme hos sig selv var de snart klar til høst, og Deena havde lidt samvittighedsnag over ikke at være hjemme og hjælpe. Hun var egentlig ikke nogen rebelsk type. Hun havde i sit 17årige liv gjort mange dumme og lidt for overmodige ting, (men denne her slog nok rekorder!) men i modsætning til andre børn der var ude af kontrol, var dette ikke forældrenes skyld. Hun boede sammen med en kærlig far (moderen var desværre død, for år tilbage) og sine søskende, ældre såvel som yngre. Hun var bare født eventyrlysten og med et vis mod og trang til action. Hendes ældre brødre kaldte hende >>action-man<<, på grund af hendes hang til action. Hendes mor plejede også at sige, at hun levede sit liv som i en actionfilm, og det var nok også sandt. Moderen havde prøvet at sætte klare rammer for Deena, allerede fra da hun var helt lille af, men efter hendes død, måtte faderen stå alene med 7 børn og deres opdragelse, og da Deena ofte levede lidt for sig selv og tilsyneladende var høflig, sød og hjælpsom havde faderen ikke formået at bibeholde de rammer som hans kone havde sat for hende. Deena havde dermed fortsat sit lidt vilde liv i hemmelighed. Hvad hun så ikke vidste var at denne trang til action og hendes vovemod skulle skaffe hende et vanvittigt og tragisk eventyr på halsen!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...