Som at lege med ilden.

Linn er 13 år, og aner ikke hvad hun skal med sit liv. Af en grund, selv ike hun er klar over, bliver hun draget af de adrenalin kick hun får, ved nær dødsoplevelser. Hun begynder derfor at lege med sit liv. Men hvor tæt på kanten tør hun gå, før hun stopper? Og er det overhovedet mugeligt at stoppe, når de er noget så stort som dette?

2Likes
3Kommentarer
1091Visninger

1. Indledning

Hendes hoved var vendt ned i skam, hun kunne ikke kigge op. Dette var for meget. Hun havde længe haft det på denne måde. Hver gang hun kiggede i spejlet stod hun længe og så på den skikkelse der stod og stirrede på hende. hun holdt en øjenkontakt med sit ukendte spejlbillede og blev skræmt ove aldrig at finde sig selv. hun havde set nøje efter, men ike fundet én lille bagatel at holde fast i.  Denne stakkels pige, var ikke længere til at at kende. Hendes øjne var røde og vildt udseende. Hendes hår rodet, filtret. Tårerne løb, og løb. Hun kunne ikke stoppe dette her. Hun var ikke længere klar over hvem hun selv var. Hun var frustreret over sig selv. Kunne ikke se at dette her kunne være den virkelighed hun levede i. Badeværelsets lys gik ud, men hun gjorde intet for at hjælpe det op igen. Ligesom lyset, var noget blevet slukket den nat. Pustet ud. Ikke en flamme. En gnist. Det var hvad hun havde haft tilbage. Nu var der kun sorthed. Selv ikke hun, kunne klare noget som dette.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...