Never let you go - JDB

Lige når Justin Bieber har afsluttet sin My World Tour og regner med at holde ferie på et hotel med hans venner og familie, får han en stor surprise fra Scooter hans manager, som Justin i starten bliver ret irriteret over, da han havde planlagt og glædet sig til denne ferie, og bare slappe af.. Men måske ender det ikke som forventet?

35Likes
181Kommentarer
5608Visninger
AA

6. Amelias synsvinkel

Justin gjorde mig så .. forvirret, og fik mig til at fortryde dette, men alligevel... Var det ikke ham, der bad alle om at følge deres drømme? Det gjorde jeg nu, og gud hvor var han sød i mod mig, fordi jeg ville udleve den. Jeg sukkede tungt og tog min guitar i hånden og satte mig på vindueskarmen, eller der var et sted, hvor man kunne sidde. Langsomt begyndte jeg med at synge en sang, - en sang, som betød rigtig meget for mig.

"Right in the moment, this order's tall. And I told you to be patient, and I told you to be fine. And I told you to be balanced, and I told you to be kind. And in the morning I'll be with you, but it will be a different kind. 'Cause I'll be holding all the tickets, and you'll be owning all the fines. Come on skinny love, what happened here? Suckle on the hope in......".

 

Jeg stoppede, da jeg kunne høre en dør knirke. Døren indtil mit værelse. Hurtigt fik jeg rettet mit forvirrede blik op og mødte Justin. "Hørte du det?" sagde jeg med en lille stemme. Så lille, så stille. Jeg håbede al' i verden ikke, at han havde hørt det. Det ville jo være så flovt. Altså ikke fordi jeg selv synes jeg sang dårligt, men ved siden af ham, var jeg bare ingenting. Han nikkede med et smil om læberne og satte sig pludselig på min seng. Vi fik øjenkontakt, og da jeg prøvede at afbryde den, var det som om han ikke gav mig lov. Han bevarede kontakten i langtid, før jeg langt om længe kiggede rødmende væk, og prøvede at skjule mit ansigt med mit hår. "Du synger fantastisk" sagde han pludselig, og hans smil blev større og større. Hvorfor smilte han sådan? Det fik mig jo fuldstændig til at smelte. Jeg tøvede og bed mig nervøst i læben. "Tak... Og i lige måde" svarede jeg, men min stemme lød så anderledes. Jeg sank en klump der havde sat sig i halsen, og tøvede endnu engang, før jeg svarede på hans næste spørgsmål. "Hvor længe har du sunget?" spurgte han, men hvorfor spurgte han mig overhoved? Hvorfor interesserede ham, hvornår jeg var begyndt med at sunge? "Siden jeg kunne kunne huske" svarede jeg langt om længe. Han nikkede, og lignede en der tænkte sig om. "Så .. Har du en kæreste?" røg det pludselig ud af ham. Han lignede virkelig en der kunne skyde sig selv derefter, og det fik mig til at flække af grin. "Nej, det har jeg ikke" sagde jeg, og rystede på hovedet, dog slap der stadig et par grin ud af mine læber. Hold da kæft, den dreng var både mærkelig og sjov. Han rødmede langsomt, og mit smil på mine læber, blev nu større. Var det virkelig min tur nu? Ha ha. "Hvad sang du egentlig?" spurgte han nysgerrigt, og skiftede emne. "Bare en sang. Men jeg skriver også selv" mumlede jeg stille, og lagde guitaren fra mig. Jeg stilte den op af væggen, og lukkede hurtigt min bog, hvor jeg havde skrevet forskellige sange. "Må jeg se dem?" spurgte han. Hurtigt fik jeg rystet på hovedet. Det skulle han i hvert fald ikke. Nej, det skulle han ikke. "Narh.. Det er er lidt privat" stammede jeg, og kunne mærke nervøsiteten stige i min krop, og hvor hurtigt min puls var. Jeg havde virkelig skrevet mange sange, som handlede om mine gamle forhold, vrede og alt. Jeg skrev dem altid ned. Men der var en bestemt sang, der havde en helt anden betydning for mig. Det var efter min mening, den bedste jeg havde skrevet, men alligevel, havde jeg det ikke godt tilpas med at andre skulle høre den, da den var alt for personlig. "Hvorfor?" blev han ved. "Det er bare privat, okay? Men jeg vil gerne sove nu" sagde jeg koldt og irriteret. Hans ellers så sikre smil blegnede, og han nikkede forviret, før han gik ud af værelset. Jeg havde dummet mig, så ubeskriveligt lige nu, at det ikke var til at beskrive.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...