Never let you go - JDB

Lige når Justin Bieber har afsluttet sin My World Tour og regner med at holde ferie på et hotel med hans venner og familie, får han en stor surprise fra Scooter hans manager, som Justin i starten bliver ret irriteret over, da han havde planlagt og glædet sig til denne ferie, og bare slappe af.. Men måske ender det ikke som forventet?

35Likes
181Kommentarer
5588Visninger
AA

2. Amelias synsvinkel

Jeg tændte min mini bærbar og ventede utålmodigt på at den snart ville varme op, så jeg kunne gå ind og putte min nye video ind, hvor jeg sang en eller anden tilfældig sang, jeg  selv havde skrevet. I starten var jeg meget i mod at lægge videoer ind på Youtube af mig selv, hvor jeg sang, men lidt efter lidt, da folk kun roste mig, fik jeg mere selvtillid og postede flere, og nu var det så endt på, at jeg faktisk snart havde rundet 100.000 views på et af mine videoer. Faktisk, var det heller ikke mig, der havde lagt min første video ind, men min far og mor, som havde gjort det uden min tilladelse eller bevidsthed. Jeg var smuttet i kiosken med min bror i 10 minutter den dag, for at købe noget slik, og da jeg var vendt tilbage, havde jeg ingen anelse om det, før dagen efter, hvor jeg gik ind på Youtube for at høre sangene på min afspilningsliste, og fandt ud af, at jeg selv havde en nu. Den første video som var blevet vist 100.000 views på blot en måned. “Du skal nok blive noget stort, skat” sagde min far, og støttede hans arme på mine skuldre og kiggede med. “Det tror jeg så ikke” svarede jeg skeptisk, og gik ind på mine mails, hvor jeg skimtede de nyeste igennem, men et af dem, fangede min opmærksomhed.

“Hey Amelia. Jeg har set mange af dine videoer, og synes virkelig du har et talent. Kunne du ikke ringe til dette nummer, så vi kunne tale sammen? Scooter Braun” stod der. “Far? Niv mig!” sagde jeg og blinkede et par gange, for at være sikker på, at det virkelig var denne Scooter Braun som skrev til mig. Scooter Braun, som havde startet Justin Biebers karriere! Det kunne da ikke passe, at han kontaktede mig? Lille mig? Nej nej nej. “FAR! NIV MIG!” sagde jeg, denne gang i en højere tonefald. Min far kiggede forvirret på mig, og nev mig. “Av!” konstaterede jeg, lagde bærbaren på bordet som stod i mellem sofaerne og løb hen til min far, som stod bag sofaen. “DU GÆTTER ALDRIG HVEM DER HAR SKREVET TIL MIG!” råbte jeg glad og krammede ham hårdt. “Hey Amelia… Søde, slip” sagde min far kvæst, og til sidst trak jeg mig væk med et kæmpe smil om læberne. “Hvem er så denne Scooter Braun?” spurgte min far forvirret. “Det er ham der startede Justin Biebers karriere far! Tænk at han synes jeg kan blive til noget!” udbrød jeg glad, og kunne slet ikke stoppe det kæmpe smil om læberne. “Er du sikker på, at det ikke bare er en, som laver fis med dig?” blev min far ved. Jeg himlede med øjne af ham, og rystede bare på hovedet. Derefter trak jeg min mobil op af lommen og tastede nummeret ind, og satte mig på sofaen igen efterfulgt af min far. Min bror og mor var lige taget ud og handle, så vi var helt alene hjemme. “Det Scooter” hørte jeg den anden stemme sige i røret. “Hey.. Jeg er Amelia… Amelia Brown?” sagde jeg usikkert, og havde sat telefon på højtaler, så min far også kunne høre det. “Årh Amelia! Så du ringede” sagde Scooter, og man kunne sagtens høre, at han både var overrasket og glad. “Ja, det gjorde jeg” mumlede jeg, og derefter gik samtalen i gang.

“Jeg fatter stadig ikke, at jeg går med til det her” mimede min far i lufthavnen, og kiggede væk. Jeg kunne lige skimte en tåre trille ned af hans kind. “Det er jo ikke sådan, at jeg ikke kommer tilbage igen vel?” mumlede jeg skuffet. Skuffet fordi han ikke ville have at jeg skulle udleve min drøm. Jeg ville være sanger. Det brændte jeg virkelig for, og Scooter var den rette person til at hjælpe mig. Sådan en chance, kunne man bare ikke takke nej til, og derfor stod jeg nu i NY’s lufthavn og ventede på mit fly som skulle til Atlanta, hvor Scooter ville hente mig. “Det er jo kun 1-2 måneder” sagde jeg derefter, da ingen fra min familie havde tænkt sig at tage ordet. “Passager der skal til Atlanta bedes gå til deres gate nu” lød det over højtalerne. En sidste gang krammede jeg min bror, mor og ved min far, blev det et ekstra langt kram. Altid, havde jeg haft et mere åbent og tættere forhold til min far, og det blev dermed også hårdere at sige farvel til ham. “Du ringer hver dag, okay?” hørte jeg min mor sige, samtidig med at hun tørrede tårerne væk fra hendes kind. “Ja mor” sagde jeg for sjette gang. “Men vi ses” mumlede jeg, krammede dem en sidste gang, og gik derefter hen til mit fly, med sommerfugle i maven, og måske et nyt start på mit “nye” liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...