Picture Perfect ~ JDB

Melanie Mary Parker er en 16 årig pige, som nyder den varme sol i sommeren. Men hun mangler penge, som de fleste andre teenagere og finder sig derfor et feriejob. En paparazzie er hvad det bliver til, og det giver Melanie mange nye muligheder. Men man kan nemt komme ud i ballade, hvis man får et helt perfekt billede af en stjerne, som denne specielle stjerne vil gøre alt for ikke kommer ud til hele verden. Men vil Melanie slette billedet, eller vil hun beholde det og offentliggøre det?

138Likes
430Kommentarer
11958Visninger
AA

15. Melanies Synsvinkel

Det var utrolig lettende at vågne mandag morgen, uden et kamera stående på skrivebordet, og med samvittigheden i orden. Jeg vidste at billedet var væk, og at Justin var glad. Det gav ingen penge, men en ny ven – hvilket jeg nu også var tilfreds med. Om det så bare var noget han sagde for at få det dumme billede udryddet, eller om han faktisk mente det, måtte tiden vise. Jeg gik ned i køkkenet, efter at have taget tøj på, og så at min mor ikke var taget på arbejde endnu. Hun stod foran komfuret og lavede mad – som hun jo var fantastisk dygtig til. Der lugtede af røræg i hele huset og bacon, der blev omhyggelig stegt på en mindre pande.

”Godmorgen!” smilede min mor glad, mens hun kørte paletten rundt i æggene, så de blev mere klasket sammen, og fik en god konsistens. Jeg tog plads ved det runde spisebord, der stod midt i køkkenet.

”Godmorgen” gabte jeg, og lagde mit hoved på mine hænder, der støttede sig af mine albuer, mod bordets overflade. Foran mig blev en tallerken med bunke røræg, og en bacon smiley placeret. Jeg smilede stort til min mor ved synet, og gik hurtigt over, og fandt noget bestik. Jeg vidste bare, at det ville blive en god dag. Det kunne ikke blive andet? Jeg var glad. Justin var glad. Kunne det blive bedre?

”Jeg tænkte på, om du ikke lige ville gå ned i kiosken om lidt? Jeg skal bruge noget mælk, og skal på arbejde nu, men det skal være helt koldt til mit nye bage-forsøg. Så hvis du nu køber en liter, og ligger den i fryseren når du kommer hjem, ville du gøre mig en stor tjeneste” sagde min mor, mens hun gik ud i gangen, for at tage sig overtøj på.

”Det kan jeg da godt” sagde jeg træt. Jeg havde jo alligevel ikke andet, at tage mig til.

”Vi ses i aften!” råbte min mor og smækkede døren, inden at jeg nåede og svare.

Vejret uden for, var som sædvanlig varmt. Måske en smule for varmt. Jeg slentrede ned af fortovene i mine helt lyseblå shorts, gladiator sandaler, og en sort og blå stribet over-size bluse. I panden havde jeg mine sorte solbriller, men tanken om at skubbe dem ned foran øjnene, havde jeg ikke tænkt på. Der var et godt stykke vej til kiosken, men jeg nåede alligevel derhen, selvom det føltes som en evighed, at gå i den varme. Da jeg gik ind ad den ringene dør, og greb som det første, 1 liter mælk, fra kølerskabet, der stod i den ene side. På vej op mod disken, tabte jeg mælken på gulvet. Det kunne bare ikke passe! De nyeste blade var sat op, og på næsten hver eneste forside, var det billede jeg havde taget – men også slettet, trykt. Hurtigt fik jeg samlet mælken op, og gik målløs op for at betale den.Da jeg havde nok penge tilbage, tog jeg et af bladene, og købte det også. Hvordan kunne det lade sig gøre? Det burde være slettet? Væk? Hvad ville Justin ikke sige? Hvad med Amber?.. eller Naomi. Hvad med hans fans? Hvad ville han ikke gøre med mig? Jeg fik en klump i halsen, og løb nærmest hjem, med bladet viftende i min højre hånd. Jeg forstod intet. Var billedet ikke slettet? Jeg havde da slettet det? Og Justin stod og så på. Hvad ville han ikke tro om mig? Jeg blev pludselig så utrolig vred. På mig selv, fordi jeg åbenbart ikke havde slettet det, men jeg var sikker! Jeg så det, Justin så det, og jeg var vred på dem, der havde proppet det i alle bladene. Hvordan kunne det lade sig gøre?! Jeg nåede op til min egen hoveddør, og gik ind. Der var knapt så varmt inden for, som der var ude. Heldigvis. Jeg fik lagt mælken i fryseren, og gik derefter op på mit værelse. Det var efterhånden lang tid siden jeg havde brugt min computer, så jeg tændte den, og tog den med over på min seng. Jeg burde nok være ude i det gode vejr, men det vare bare for varmt. Selvom min bærbar ikke var særlig gammel, var den nu alligevel lang tid om at starte op. Som de fleste gjorde, gik jeg på internettet, og msn’s startside kom frem.

”Amber; Jeg er færdig med Justin!”

Var overskriften. Jeg følte med det samme et stik af dårlig samvittighed. Det var endt som nøjagtig Justin sagde. Hans kæreste han snakkede om, han elskede, var gået fra ham. Jeg følte mig som den største foræder, selvom det slet ikke var min mening. I det jeg læste hvad der stod, blev min dør pludselig smækket op. Jeg klappede hurtigt min computer sammen, og kiggede forskrækket op, da en person nærmest trampede ind. Hans øjne lynede, men bag det, så jeg hvor blanke de var.

”Du lovede, at du ville slette det! Du har ødelagt mit liv, Melanie!” råbte han og fægtede med sine arme. Hans stemme var så hård, og uigennemtrængelig. Jeg kunne slet ikke kende ham.  Jeg vidste hverken hvad jeg skulle sige eller gøre. Det var jo ikke min skyld, at det billede var kommet ud.

”Justin, du så at jeg slettede det! Du så det!” råbte jeg tilbage, og rejste mig fra sengen, så jeg stod lige overfor ham. Han var en del højere end mig, men ikke så meget, at det var direkte irriterende.

”Hvordan kan de så være på alle landets blade hva? Mine fans hader mig! Jeg får hadebeskeder hvert sekund! Af mine fans, Melanie! Af mine Beliebers! Forstår du det?” råbte han, så det rungede i hele værelset. Den måde han anklagede mig på, og den måde han kunne tillade sig at råbe, fik tårerne til at presse på hos mig selv. Det gjorde mig næsten bange.

”Justin.. please. Tro på mig! Jeg slettede det. Jeg aner ikke hvor de har det fra” sagde jeg lidt lavt denne gang. Min stemme knækkede over undervejs. Først der gik det op for mig, at jeg græd.

”Jeg hader di..” råbte Justin igen.. men stoppede midt i det hele.

”Græder du?” spurgte han lavt. Jeg kiggede med det samme væk, og prøvede at tørre mine øjne.

”Nej” mumlede jeg hårdt.

”Hvordan kan du hade mig for noget jeg ikke har..” Justin afbrød mig midt i min sætning. Der skete det, jeg mindst havde forventet, men jeg blev faktisk glad indeni.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...