Picture Perfect ~ JDB

Melanie Mary Parker er en 16 årig pige, som nyder den varme sol i sommeren. Men hun mangler penge, som de fleste andre teenagere og finder sig derfor et feriejob. En paparazzie er hvad det bliver til, og det giver Melanie mange nye muligheder. Men man kan nemt komme ud i ballade, hvis man får et helt perfekt billede af en stjerne, som denne specielle stjerne vil gøre alt for ikke kommer ud til hele verden. Men vil Melanie slette billedet, eller vil hun beholde det og offentliggøre det?

138Likes
430Kommentarer
11954Visninger
AA

11. Melanies Synsvinkel

 Da han ikke smilede tilbage, vidste jeg at han var blevet irriteret eller i værste tilfælde - blevet direkte sur. Jeg skyndte mig at tage fat i hans håndled, inden han gik. 

"Justin, undskyld" sagde jeg og lød nok en anelse ked af det. Han lignede en der ikke forstod noget. Han sendte mig et skuffet og irriteret blik, der ærligtalt sårede mig en smule, men jeg sårede jo også ham. Han havde lov til at være sur på mig, men jeg ville bare ikke slette det billede, selvom han gjorde mig usikker hver gang han nævnte det. 

"Ved du hvad Melanie? Jeg gider egentlig ikke at tale med dig lige nu. Hvis du vil smadre mit liv for penge, så gør det! Gør det da endelig! Lad verden tro at jeg en fed player der er ligeglad med andre!" nærmest råbte han i en hård tone. Jeg kiggede forskrækket på ham, da han trak sin arm hårdt til sig, og gik. Jeg stod tilbage og så ham gå. Inden i havde jeg meget blandede følelser. Jeg var såret over at han råbte af mig. Selvom vi ikke kendte hinanden så godt, var jeg sikker på at jeg ikke ville blive uvenner med ham.

"Justin, vent nu!" råbte jeg og løb ned til ham.  Han vendte sig om, og kiggede afventende på mig. Jeg bed tænderne sammen, og tænkte over hvad jeg ville sige. Han måtte ikke få mig til at slette det, det måtte han virkelig ikke, selvom han var tæt på, hver gang hans brune øjne kiggede på mig.

"Hvad nu?" sagde han sammenbidt. Hans hårde tone, gjorde mig en anelse ked af det, og fik mig til at tvivle på at fortsætte, men jeg ville altså fortælle ham, at jeg ikke ville slette det billede. Jeg måtte være stærk nok til at modstå hans forklaringer. Han havde jeg i realiteten ikke noget med mig at gøre.

"Jeg ved godt, at det billede er uheldigt af dig, og at det vil bringe dårligt med sig, men.." jeg nåede ikke at snakke færdigt, inden han afbrød mig. 

"Uheldigt? Det er mere end uheldigt. Hvor mange gange skal jeg forklare, at jeg ikke vil have det ud? Du er virkelig egoistisk. Prøv at tænkt på andre end dig selv!" sagde han vredt, og gik så hurtigt væk, at jeg ikke nåede at forsvare mig, men hvad var der at forsvare? Jeg stod mundlam tilbage, og kiggede efter ham. Måske skulle jeg bare slette det billede. Det så ud som om at det gjorde ham ked af det. Jeg kunne ikke andet end at forstå hans reaktion, og jeg kunne kun give ham ret i hvad han sagde. Jeg var egoistisk, men .. nej, der var ikke noget 'men,' jeg var bare egoistisk. Egentlig ville jeg gerne slette det, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Han fik mig til at føle mig som et dårligt menneske. Hvis jeg nu bare havde fået et tamt job i en iskiosk eller noget andet, ville jeg slet ikke stå i denne situation, og være uvenner med en verdenskendt stjerne. Jeg gik irriteret og vred på mig selv, op til huset, og smækkede døre i, da jeg var trådt ind. Overraskende nok, var jeg faktisk blevet ked af det han sagde til mig, selvom han havde ret. Han havde konfronteret mig med sandheden. En sandhed jeg ikke kunne lide. Tiara havde ret, jeg burde ikke ha' gået ind til det her. Det ville kun ende med dårlige ting, og det havde det så også. For første gang i lang tid, mærkede jeg et par tårer bane sig frem, ud af mine øjne. Da jeg kom op på mit værelse, skævede jeg til det forbandede kamera, der stod på mit skrivebord. Jeg tog det op i mine hænder, og fandt billedet. Min pegefinger, bevægede sig over mod knappen med skraldespanden på. Hvis jeg nu slettede det billede, ville Justin måske ikke være sur mere, han ville beholde sin kæreste, og nogle af hans fans ville ikke forlade ham. Det virkede som det indlysende svar, men hvad så med mig selv? Så ville jeg ikke have penge til sommerferien, medmindre jeg fandt mig et andet job, hvilket nok var forsent nu. Igen tænkte jeg egoistisk. Det havde jeg da ellers aldrig været.

Jeg trykkede ikke. Jeg kunne ikke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...