Picture Perfect ~ JDB

Melanie Mary Parker er en 16 årig pige, som nyder den varme sol i sommeren. Men hun mangler penge, som de fleste andre teenagere og finder sig derfor et feriejob. En paparazzie er hvad det bliver til, og det giver Melanie mange nye muligheder. Men man kan nemt komme ud i ballade, hvis man får et helt perfekt billede af en stjerne, som denne specielle stjerne vil gøre alt for ikke kommer ud til hele verden. Men vil Melanie slette billedet, eller vil hun beholde det og offentliggøre det?

138Likes
430Kommentarer
11951Visninger
AA

12. Justins synsvinkel

Jeg følte mig dum, egoistisk, som en idiot. Alt det, kun på grund af hende – Melanie. At bare forlade hende sådan, var nok ikke den bedste måde at gøre det på. Jeg huskede nemt episoden, som havde foregået for to timer siden;

"Jeg ved godt, at det billede er uheldigt af dig, og at det vil bringe dårligt med sig, men.." startede hun med at sige, men jeg afbrød hende; "Uheldigt? Det er mere end uheldigt. Hvor mange gange skal jeg forklare, at jeg ikke vil have det ud? Du er virkelig egoistisk. Prøv at tænkt på andre end dig selv!" sagde jeg vredt og gik så.  

Et forfærdeligt menneske jeg egentlig var. Men hun fortjente at vide, at hun virkelig opførte sig så egoistisk. Var hun ude på at ødelægge min karriere, eller værre mit liv? Det håbede jeg ikke ville ske, men jeg vidste det jo godt inderst inde, at hvis det billede kom ud til folk, så var mit liv slut. Måske kunne jeg stadig synge og sådan, men en masse ville sikkert hade mig, fordi jeg så forestillede at være en player. Men for en gangs skyld, var det et billede, hvor jeg overhovedet ikke elskede denne her fan, som jeg ikke en gang anede hvad hed. Så jeg havde en grund til at få det billede slettet, for det var ikke med vilje, at jeg så ud som om jeg elskede hende. Som jeg lå her i min seng og prøvede at sove, tænkte jeg pludselig på Naomi, som bragte et smil frem på mine læber. Min dejlige kæreste som jeg elskede højt. Hun var bare så perfekt, men havde som alle andre sine dårlige sider. Det gjorde lidt ondt at tænke på hende, da jeg ikke havde set hende i lang tid. Hendes tour fyldte meget i hendes liv og det forstod jeg fuldt ud, da mine tours også betød alt i den tid jeg var af sted. Det var en dejlig følelse at komme fra land til land og møde fans fra nærmest hele verden. Men når jeg så var på tour savnede jeg især Naomis selskab, for hun havde aldrig tid til at tage med mig. Hun skulle altid sit eget musik, men hun havde og så et meget hårdt liv, det havde hun fortalt mig. Dengang vi havde mødt hinanden, hvor hun havde fortalt mig alt om hendes liv. Hendes mor som ikke kunne tage, at hun var sanger, så hun derfor boede hos hendes moster. En som Naomi elskede rigtigt højt, som jeg da forstod. Aldrig havde jeg mødt hendes moster, men troede på hun var så fantastisk som Naomi fortalte. Egentligt havde Naomi slet ikke talt til mig her de sidste måneder, da hun hele tiden var væk. Få gange tænkte jeg, om hun egentlig kunne lide mig, eller kun var sammen med mig, fordi hun kunne få berømmelse ud af det. Det håbede jeg dog ikke, for mine følelser for hende var ægte og store. Det hele kunne bare ende på nul komma fem, og det ville jeg virkelig ikke have skulle ske. Men hvis Melanie blev ved med at være så egoistisk, så var det jo nærmest umuligt. Men nu hvor vi lidt var uvenner, var der jo ikke en eneste mulighed. Jeg måtte tage hen til hende i morgen og undskylde for min opførsel, selv om jeg fandt den passende i situationen.

 

Uret bibbede ved min side, og jeg vidste det var tid til at stå op. Jeg måtte hurtigt over til Melanie, inden hun fandt på at tage et sted hen, så jeg ikke kunne finde. Stille sukkede jeg og smed så dynen væk, så en kold brise ramte mine bare arme. Hurtigt fik jeg mig selv op og stå, og mærkede hurtigt en lille svimmelhed, men jeg havde heller ikke fået sovet så meget, da jeg bare havde tænkt. Tænkt på hvad der skulle til, for at få Melanie til at slette det billede. Jeg havde jo nu kun gjort forsøget en dag, da det var i går hun fik billedet, samt vi fik en is og havde det lille skænderi. Nu var det så lørdag, og i morgen søndag skulle billedet afleveres og jeg havde årsdag med Naomi Hun ville komme hjem sent i aften, men skulle dog sove, så jeg kunne først se hende tidligt i  morgen, hvor jeg ville komme med blomster og give hende et kys på munden. Men nu skulle jeg til Melanie først, og undskylde for min opførsel. Et bad trængte jeg til, så jeg gik mod badeværelset og tændte hurtigt for vandet, så det ville blive varmt.

Jeg nåede op til døren, og tøvede stille før jeg fik banket på. En ringeklokke så det ikke ud til, at der var noget af, så jeg bankede stilfærdigt på døren, og ventede på den forhåbentlig blev åbnet.

”Hej Justin” sagde Melanies mor, da hun nok kunne kende mig fra i går. Jeg smilede til hende og gav hende så hånden.

”Kan jeg snakke med Melanie?” spurgte jeg som det første, og kiggede igen på hende.  Hun smilede bare og åbnede døren nok, så jeg kunne smutte ind. Jeg smilede taknemmelig og gik så op mod Melanies værelse. Hendes dør var lukket, så jeg valgte at banke på.

”Kom ind” sagde hun irriteret, så jeg åbnede stille døren og kiggede smilende på hende. Hun sad helt fordybet i en bog, så hun smed den overraskende fra sig i sengen og rejste sig op.  

”Justin, hvad laver du her?” sagde hun overrasket, men stadig med en glad tone. Igen smilede jeg, da hun stille rødmede i kinderne.

”Sige undskyld” startede jeg stille ud med. Hun smilede forsigtigt, men svarede så;

”Justin, det skal du ikke. Jeg har været dum egoistisk, og jeg kan ikke opføre mig sådan der overfor dig” sagde hun hårdt, men stadig med noget blødt i stemmen. At hun undskyldte over for mig, havde jeg ikke lige troet.

”Jeg vil stadig sige undskyld, Melanie. Den måde jeg opførte mig over for dig i går, det var ikke okay” sagde jeg irriteret, da jeg måtte undskylde, selv om jeg lidt hadede det jeg sagde. Det jeg sagde havde været lidt ondt, men det var fint for mig at sige det, for den måde hun havde opført sig på med det billede, det forstod jeg simpelthen ikke. Jeg kunne give hende en masse ting, men hun ville intet af det. Pludselig gik hun hen mod kameraet og tog det så op.

”Justin, der er én ting du kan give mig for det her billede” sagde hun så, og smilede en lille smule.

”Hvad?” spurgte jeg hurtigt, og håbede det var noget, som jeg kunne skaffe til hende, for alt i verden bare, at få slettet det billede. Men det kunne jo være alt hun forlangede.

”En ven” sagde hun og smilede stille.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...