Picture Perfect ~ JDB

Melanie Mary Parker er en 16 årig pige, som nyder den varme sol i sommeren. Men hun mangler penge, som de fleste andre teenagere og finder sig derfor et feriejob. En paparazzie er hvad det bliver til, og det giver Melanie mange nye muligheder. Men man kan nemt komme ud i ballade, hvis man får et helt perfekt billede af en stjerne, som denne specielle stjerne vil gøre alt for ikke kommer ud til hele verden. Men vil Melanie slette billedet, eller vil hun beholde det og offentliggøre det?

138Likes
430Kommentarer
11948Visninger
AA

5. Justins synsvinkel

Jeg råbte af hende, at hun skulle stoppe, og heldigvis vendte hun sig om. Jeg kom hen til hende, og lagde en støttende hånd for mig selv på hendes skulder, for lige at få den pust jeg havde mistet. Hun kiggede underligt på min hånd, da jeg jo havde placeret den på hendes skulder. Jeg overvejede hurtigt, hvad jeg egentlig skulle starte ud med at sige, for jeg var ret så blank lige nu. Men hvis det der billede kom ud, ville kun jeg være på spanden.

”Jeg må videre” sagde hun, og drejede om og begyndte at gå. At hun gik, nåede jeg ikke at reagere på, og var derfor lige ved at falde, da alt min vægt lå i hånden.

”Vent” råbte jeg højt, da der ikke var andre tilstede, så ingen ville blive generet af det. Denne gang vendte pigen sig ikke om, men begyndte at løbe. Det irriterende mig ret meget, da jeg nu blev nødt til at sætte i løb – igen – for at nå hende.

Efter at have løbet få sekunder, begyndte jeg en spurt og befandt mig hurtigt foran hende, så hun blev ret chokeret. Hun sukkede til gengæld også, da hun sikkert bare gerne ville forbi og hen der hvor hun nu skulle.

”Hør her, det der billede..” startede jeg, imens jeg endnu engang hev efter pusten. Dårlig kondi var jeg ikke i, men bare at sætte i spurt på et splitsekund, kunne være trættende. Til gengæld så hun også forpustet ud, da hendes vejrtrækninger var meget dybe og lange.

”Hvad med det?” spurgte hun sarkastisk, som om hun ikke forstod hvad jeg mente. Jeg sukkede stille, og kiggede ned på kameraet. Kunne jeg bare tage det og løbe? Ej en tyv var ikke lige mig, så det ville jeg dog ikke lige gøre.

”Kan jeg eventuelt se det?” startede jeg ud med, for måske skulle jeg lige vide, hvad jeg egentlig skulle kæmpe for. Hun sukkede, ligesom jeg havde gjort for to sekunder siden, men startede så kameraet. Der gik kort tid før kameraet var klar, og hun var inde på billedet. Det så ud til, at hun havde taget en masse billeder, men det var kun det ene hun viste mig.

”Det’ løgn man” hørte jeg mig selv sige, og tog af reflekser kameraet ud af hendes hænder. Denne her fan, som havde sprunget på mig og kysset min kind, var virkelig ikke min yndlingsfan lige nu. Det billede hende her pigen havde fået taget, lignede virkelig meget, at jeg var total forelsket i denne her fan. Hun havde haft den helt rigtige vinkel, så det lignede jeg holdte om min fan, selv om jeg prøvede at skubbe hende væk. Jeg havde også et smil på læberne, som nok tilbage til virkelighed, havde ændret sig til et overrasket ansigt på få millisekunder. Men det havde jeg ikke på det her billede.

”Vil du ikke nok slette det?” spurgte jeg hende forsigtigt, mens jeg gav hende kameraet tilbage. Hun så ud til at tænke, da hun kiggede på billedet og op på mig igen.

”Nej” svarede hun koldt, og prøvede igen at komme væk, men jeg tog fat i hendes hånd. Hun kunne virkelig ikke slippe af sted med det billede på hendes kamera.

”Hvad vil du da have? Autograf, et billede, tro mig, jeg vil give dig hvad som helst for det der billede!” sagde jeg irriteret til hende, men hun så slet ikke ud til at overveje det. Hun himlede bare med øjnene, og trak så med et hårdt træk, sin arm til sig.

”Justin Bieber. Jeg er ikke din fan, og det her billede vil give mig alt hvad jeg behøver, for den her sommer. Ikke en gang en god grund fra din side, kan få mig til at slette det her billede” sagde hun surt og smilede ironisk til mig. Jeg kiggede ned i jorden, mens jeg tænkte. Hvad kunne jeg gøre her? Mit liv ville blive ødelagt, hvis det billede kom i bladede.

”Hvad nu hvis jeg sagde..” startede jeg, men blev afbrudt af hende;

”Justin, ingen ting – okay?” sagde hun igen irriteret. Hun var godt nok chokerende lige nu. Hendes personlighed var ikke lige sådan en, som jeg brød mig om. Selvfølgelig kendte jeg ikke hendes personlighed, når hun ikke var på arbejde, eller hvad hun end lavede. Men hvis hun var paparazzi, så må jeg da indrømme at hun er ret så god.

”Nu skal du.. – hvad hedder du egentlig?” startede jeg hårdt ud med, men det endte da blødt til sidst, da jeg ikke ville virke for hård, når jeg bare skulle spørge om hendes navn.

”Melanie” sagde hun helt ligeglad, og smilede stille til mig. Jeg nikkede og forsatte;

”Nu skal du høre her, Melanie. Jeg har en kæreste, som jeg elsker virkelig højt! Til gengæld kan hun være ret svær at samarbejde med få gange, så hvis det der billede kommer ud til verden. Så vil det ikke gå særlig godt for mig, forstår du det?” spurgte jeg hende, og afventede et svar, som var godt for mig. Hun himlede endnu en gang med øjnene.

”Det er dit liv, Justin. Jeg er lidt ligeglad” sagde hun, og det gjorde mig virkelig sur. Hvorfor kunne hun ikke bare give mig det billede.

”Så gå da” sagde jeg irriteret men stille. Hvad skulle jeg gøre? Nu hvor Naomi var på tour, var det ikke lige til at opsøge hende, og fortælle, at det der billede var en fejl. At jeg overhovedet ingen anelse havde, om hvem pigen på billedet var. Måske kunne jeg flyve til Europa og overraske hende? Mest for at sige det med billedet, men hvis jeg fløj, skulle jeg godt nok være hurtigt. De der sladderblade kan komme ud med historier hurtigere end man lige tror. Sukkende gik jeg tilbage mod min signering af autografer, for det skulle jeg i hvert fald lave færdigt, før jeg besluttede noget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...