En tur til havet.

En lille historie om kærligheden i ungsommen, fra en pige der endnu ikke selv ahr oplevet den, så gør dig klar til at falde i et med den kærlighed hvor intet går galt, eller gør det?

1Likes
0Kommentarer
1139Visninger
AA

1. Efter byturen.

Det var mandag morgen og solen var stået op for flere timer siden, Amy trak søvningt dynen op over hovedet for at skygge for solen der strømmede ind gennem vindduet. hun var træt ovenpå gårdagens bytur, kvalmen var taget til siden natten og følelsen af at hendes hovede snart ville sprænge gav hende ikke lyst til at stå op, hun vidte også at hun skulle hente hendes lillebror fra skolen når han havde fri, det havde hendes mor tvunget hende til, og deres far havde Amy kun kendt i nogle og og kunne ikke huske ham, han var død kort efter hendes lille bror Tims 1 års fødselsdag. det havde taget hårdt på hendes mor, men hendes mor nægtede at se dte i øjnene og druknede sig selv i arbejde, så Amy stod for at lave aftensmad gøre hus ren og hvad der ellers skal gøres.

Amy tog sin mobil op og kiggede på displayet for at se hvad klokken var, men i dte samme så hun at en SMS var tikket ind ved en 12 tiden, hun åbnede beskeden og læste den igennem

"Hey Baby

tak for den fede fest i går det var over fedt, jeg håber ikke din mor blev alt for sur?

nå men jeg kommer forbi senere idag som aftalt vi ses.

hisen din elskede skat."

 

Amy lage mærke til hun hvade smilet mens hun læse besked nok mest fordi den var fra hendes kæreste Mikkel, de havde været sammen i over 1 år efterhånden, og han kunne altid få hende til at grine når hun var trist, han gik i gymnasiet lige i øjeblikket 1g. Amy selv gik i 10 klasse og regnede med at tage HF bagefter.

de havde mødt hindanden til en fest for ca. 2 år siden og det avr kærlighed ved første blik der var bare ingen af dem der havde turet gøre noget ved det før senere.

men alvoren i beskeden begyndte at gå op for Amy. "håber ikke din mor blev alt for sur. jeg kommer forbi senere som aftalt" hvad snakkede han om? Amy forsøgte at huske men hendes hovede var bare tungt og tomt, og jo mere hun forsøgte at tænke tilbage jo værrer blev kvalmen. hun kiggede på telefonen igen for at se hvad klokken var "14.07" stod der, det gav et gip i Amy da det gik op for hende at hun skulle hvad hentet hendes bror for 1½ time siden. hun sprang op og fik tøj på fik fjernet den make up som var blevet udgrattet i løbet af natten, satte hår og løb ud af døren efter de første 10 meter kunne hun ikke mere hendes hovede brokkede sig hele tiden kvalmen tog til og hun hvade mest lyst til enten at sitte sig ned og tude ellers se Mikkel, for hun vidste at han kunne muntre hende op. i det samme blev kvalmen endnu værer og hun fandt en hæk at brække sig i hendes hår faldt ned over ansigtet så hun nær havde ramt det, da hun endelig var færdig rejste hun sig op og gik vidre, hun havde det ikke bedre, men hun frygtede at nogle hun kendte skulle se hende. hun gik gennem gågaden mod skolen, og da hun endelig nåede stedet for hun plejede at hente ham var der tomt. panikken bredte sig i hende og hun løb ind på skolens kontor, lettelsen farede igennem hende, der sad han, dog så han noget bedrøvet ud, og det belv kun værrer da han så Amy, han plejede ellers at være så glad for at hun kom, måske fordi hun kom for sent efter ham? hun vidste det ikke, men dte var hendes gæt, i det samme rømmede inspektøren sig og begyndte at snakke det avr kun det første Amy fik fat i så forsvandt det hele ind til en summen i hende hovede. og da han tilsidst spurte om hun havde forstået måtte hun bede ham gentage, men denne gang gik det hele på samme måde, hun hørte det første også bare til en summen igen, ikke fordi hendes tanker var et andet sted det var bare somom ordrende ikke ville give mening, og igen kom de sidste ord "har du nu forstået" denne gang i en hårdere tone de fik Amy til bare at sige ja, nomalt svarede Amy gerne lærende igen og var ligeglad med de voksne, men tonen i denne stmme gav hende kuldegysninger.

 

Endtelig var de ude i den fri luft Amy gik raskt til og hendes bror måtte småløbe for at følge med "Undskyld" sagde han for hundrede og sytne gang. han mente det var hans skyld at Amy havde fået skeldud på kontoret og nomaltvis ville Amy gerne give ham ret, hun gav gerne ham skylden for alt, men idag var det anderledes.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...