One love, one heart - JDB

Isabella som kommer fra en meget normal familie, skaffer sig et job i et meget luksuriøst hotel i Hawaii som tjener og opvasker, og hvad sker der når selveste Justin Bieber netop lige har tænkt sig at tilbringe 4 uger på dette hotel? Kommer Isabella til at genkende denne kendte stjerner, og sker der en lille “sommerflirt” i mellem dem, som måske bliver mere end et flirt?

114Likes
696Kommentarer
28008Visninger
AA

42. Sidste kapitel

Justin:

Jeg prøvede i så lang tid at få hende til at tilgive mig, men nej. Hun svarede mig koldt, eller også ignorerede hun mig fuldstændig. Jeg prøvede alt, men intet hjalp. Jeg havde mistet hende, for alvor. Men hvordan skulle jeg kunne leve uden hende? Hun var jo mit alt!

“Justin, er du klar?” spurgte Ryan og lagde en arm rundt om mine skulder. Jeg skubbede dem langsomt og nikkede. Hurtigt fik jeg lynet min sidste kuffert, og tog den så ned.

“Chaz er allerede nede og vi mangler kun din bagage” mumlede Ryan. Han tog fat om min bagage og jeg lod ham tage den, da jeg ikke havde kræfter nok til at gå med den selv. Hele natten havde jeg siddet og tænkt på Isabella. Mon hun ville se min sms? Og spørgsmålet måtte nærmere være; ville hun komme? “Jeg ved at du ikke har tilgivet mig, men jeg undskyldt så mange gange. Isabella, jeg mente altså, da jeg sagde, at jeg elskede dig, eller “jeg elsker dig” .. ville du ikke nok komme til lufthavnen kl. 3? Inden jeg skal tilbage til Atlanta? Justin” havde jeg skrevet til hende, efter en times spekulation om jeg skulle sende den eller ikke, men jeg havde endt med at sende beskeden, og bare håbe, at hun ville komme. Nu var det bare op til hende.

 

Isabella:

“Jeg ved at du ikke har tilgivet mig, men jeg har undskyld så mange gange. Isabella, jeg mente altså, da jeg sagde at jeg elskede dig. Eller jeg elsker dig. Ville du ikke nok komme til lufthavnen kl. 3? Inden jeg skal tilbage til Atlanta? Justin” stod der i beskeden. Tårerne havde løbet ned af mine kinder, samtidig med at Emily forgæves forsøgte at trøste mig, men intet hjalp. Han havde virkelig knust mit hjerte, og efter den slåskamp der havde sket i mellem Daniel og Justin, valgte jeg at sige op. Jeg kunne ikke mere. Hvis jeg så ham igen, ville jeg seriøst bryde sammen, eller det gjorde jeg så lige meget hvad. Men jeg kunne bare ikke tilgive ham.

“Jeg synes at du skulle tage derhen” mumlede Emily, da hun tog mobilen fra mig efter og læste beskeden. Jeg trak bare på skuldrene og gik over til min computer og tændte den, for første gang i to uger. De sidste to uger havde jeg ikke andet end at ligge i min seng, og spille syg overfor min familie. Selv min mor vidste ikke det med Justin. Jeg kunne bare ikke få mig selv til at fortælle det til nogen, fordi jeg synes det var så pinligt. De eneste, der vidste det, var Daniel og Emily, og de var så søde, at altid være der for mig.

“Jeg skal lige ind på MSN” udbrød Emily smilende og skubbede til min kontorstol og stod nu på min plads, for at stå lige overfor computeren. Hurtigt fik hun indtastet hendes e-mail og kode, og det første hun gjorde var, at gå ind på sladre om kendte.

“Hvad er det?” spurgte jeg, da hun stod og læste noget, og pludselig blev hendes mund stor. “Det lige meget” svarede hun og klappede bærbaren sammen. Jeg rejste mig op og tog bærbaren, og åbnede den igen, og læste så langsomt det, hun også havde gjort. “Justin Bieber blev for to uger siden spottet med denne “ukendte” pige, som vi ikke har nogen anelse om hvem er. Har Bieber måske fundet sig en sommerflirt, eller er det mere end det?” stod der, som tekst. Længere oppe var der to billeder af Justin og jeg. Et hvor vi kiggede forelsket på hinanden, og det andet, hvor vi kyssede mod solnedgangen. Hvordan havde de fået de billeder? Og mest af alt, hvem havde taget dem? Jeg fik det helt underligt over at se det, og endnu engang græd jeg. Jeg var ellers lige stoppet i bare fem minutter. Og at de kaldte mig for ukendt, gjorde mig endnu mere .. Mærkelig.

“Du skal tage til lufthavnen i morgen, okay? Du skal altså snakke med ham, Isabella! Jeg ved at det kommer til at blive hårdt, men det er det bedste” sagde Emily. Jeg svarede ikke, men tænkte bare.

 

Justin:

Jeg stod foran lufthavnen i måske en halvtime og ventede på Isabella, men der kom ingen. Kom hun ikke? Jeg ønskede så inderligt, at hun ville komme.

“Justin, flyet letter om snart!” sagde Chaz og trippede med foden. Jeg sukkede, men nikkede så. Jeg fik taget fat i min bagage og gik så ind i lufthavnen, men jeg blev konstant blev med at kigge bag over mig, for at se om hun ville komme. “Jeg tror ikke hun kommer” mumlede Ryan.

“Jeg er ked af det, dude” tilføjede han. Jeg nikkede, men stadig, troede jeg ikke på det. Isabella ville komme. Hun skulle bare komme. “Passager der skal til Atlanta, Georgia bedes gå til deres gate” lød det over højtalerne. Hurtigt fik vi tjekket os ind, og løb så imod vores gate, da vi ellers ville komme forsent. Jeg blev konstant ved med at kigge bag over mig, i håb om at Isabella ville komme til syne, men det gjorde hun indtil.

“Dudes, jeg tror hun er kommet!” udbrød jeg og drejede om på hælene og løb imod en pige som stod med vendt ryggen til. Jeg lagde en hånd på hendes skulder og da hun drejede om, opdagede jeg, at det ikke var Isabella. Det var ikke hende. “Undskyld” mumlede jeg flovt og trist, og gik så hen til Ryan og Chaz som kiggede irriteret på mig. Hun kom ikke. Hvorfor kunne hun ikke bare tilgive mig? "Jeg elsker dig.." skrev jeg til hende, som den sidste besked, inden jeg slukkede min telefon, og puttede den tilbage i min lomme igen. Men jeg havde begået en stor fejl.. Den største fejl i mit liv. Jeg havde mistet pigen, som jeg mere end bare elskede. Men det var for sent nu.

Isabella:

Jeg tog ikke derhen. Jeg kunne ikke tilgive ham. Det kunne jeg bare ikke. Han brugte mig. Det kunne jeg ikke glemme. Pludselig som jeg sad alene inde på mit værelse, kunne jeg høre min telefon vibrere og jeg tog den hurtigt op og gik ind på beskeder. "Jeg elsker dig.."  stod der. Langsomt trillede tårerne endnu engang ned af mine kinder. Og ligegyldigt hvor meget jeg prøvede at stoppe dem, stoppede de ikke. "Jeg elsker også dig"  hviskede jeg. "Jeg elsker også dig" ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...