One love, one heart - JDB

Isabella som kommer fra en meget normal familie, skaffer sig et job i et meget luksuriøst hotel i Hawaii som tjener og opvasker, og hvad sker der når selveste Justin Bieber netop lige har tænkt sig at tilbringe 4 uger på dette hotel? Kommer Isabella til at genkende denne kendte stjerner, og sker der en lille “sommerflirt” i mellem dem, som måske bliver mere end et flirt?

114Likes
696Kommentarer
28039Visninger
AA

11. Justins synsvinkel

Hurtigt rykkede hun sig væk og kiggede forskrækket på ham manden, som nu kom gående. “Årh .. Isabella?” spurgte ham manden. “Eh hej Jens” sagde Isabella genert, og jeg kunne lige skimte hendes røde kinder. Kendte hun ham? Hvorfra? “Hvad laver i to så her, på det tidspunkt?” spurgte ham Jens, med mere end rolig stemme. Var det på grund af Isabella? Fordi han havde set hende? “Altså vi gik bare en tur… også gled jeg i poolen, og da Drew så ville hjælpe mig op, faldt han også i?” sagde Isabella. Løgn, men alligevel en meget realistisk løgn. Hun kunne være skuespiller. Hun havde i hvert fald potentiale. “Hm nu siger jeg ikke noget denne gang, men næste gang Isabella.. Så vil det ikke være godt” sagde han. Isabella nikkede stille. “Men i får lov til at sidde her i ti minutter til, også smutter i? Deal?” tilføjede han. Isabella nikkede endnu engang, og langsomt forsvandt ham manden ud igen. “Hvem var det?” spurgte jeg hurtigt. “Årh? Ham? Jens, min chef” sagde Isabella, og smilte et skævt smil. Et smil, som fik mig til at afbryde vores øjenkontakt og i stedet kigge ned. Hun gjorde mig så .. Noget anderledes. Men dette var bare et væddemål. Så snart jeg havde fået hende der jeg ville, ville det være slut i mellem os. “Drew?” spurgte hun stille, da jeg ikke svarede. “Ja?” svarede jeg tilbage, og tvang et smil frem på mine læber. “Fortæl om dig selv” sagde hun. Igen gik jeg i stå. Hvad ville hun have mig til at fortælle? Selvom jeg burde have fortalt hende, at jeg var Justin Drew Bieber, kunne jeg ikke. Jeg drejede i stedet sandheden. “Hvad vil du så gerne vide, Isabel?” spurgte jeg grinende, og tog min hånd op til hendes kind, og fjernede det våde hår, som havde sat sig fast. Igen, fik vi øjenkontakt, og langsomt rykkede jeg mig mere ind til hende, og lige i det vores læber skulle mødes, drejede hun hovedet. “Om dit liv” sagde hun så stille, og legede med vandet, med hendes små føder. “Jeg hedder som sagt … Drew, jeg er næsten lige fyldt 17 år, jeg har to halvsøskende, mine forældre er skilt.. Og jeg kommer fra Atlanta” endte jeg med at sige skuffet. Da jeg endnu engang skulle fortælle hende mit navn, gik jeg lidt i stå. Jeg ville bare ikke lyve overfor hende, men allerede fra starten af, var mit forhold hende løgn og latin. Den var baseret på løgn.

“Hvad med dig?” spurgte jeg nysgerrigt, da hun ikke svarede. “Jeg hedder Isabel-la, jeg er så til gengæld kun 16 år endnu. Jeg har en irriterende søster på 12 år, og mine forældre er ikke skilt?” hun sagde det sidste ret usikkert, og skubbede nogle hår som igen kom foran hendes ansigt. Årh gud. Trangen til at prøve og kysse hende igen kom, men jeg beherskede mig. “Du er bare på ferie her eller?” spurgte hun, da jeg bare havde stirret ud i luften. “Ja, i fire uger” svarede jeg stille tilbage, og kunne slet ikke forstille mig tanken om at jeg ikke ville se hende igen om cirka 3 og en halv uge. “Dejligt” svarede hun men det lød mere sarkastisk. Følte hun måske det samme? Men hold kæft nogen dumme tanker jeg havde. Jeg måtte ikke få følelser for hende. Jeg skulle bare ikke få følelser for hende! Det ville ændre det hele, og gøre situationen anderledes. “Skal vi gå?” spurgte hun med en stille stemme igen. Jeg nikkede, og rejste mig op før hende. Derefter rakte jeg en hånd i mod hende. Hun stirrede ret længe på den, efter min mening, før hun tog i mod den. “Isabel?” spurgte jeg, da vi nu igen stod foran hotellet, dog denne gang plask våd. “Vil du måske hænge ud igen?” spurgte jeg nervøst, og bed mig i læben. Et smil kom frem på hendes læber, og hun nikkede langsomt. “Det kunne godt lade sig gøre” svarede hun så. “Men vi ses Drew. Det var nu hyggeligt” sagde hun, og i det jeg kunne mærke hendes krop så tæt på min, gik jeg i stå. Jeg stod som forstenet og havde svært ved at kramme tilbage, men hurtigt fik jeg lagt armene om hende. Hun trak sig tilbage, og var langsomt ud af min syne. Jeg blev dog stående sådan i fem minutter, før jeg kom tilbage til mig selv. Derefter gik jeg med denne underlig følelse op på mit værelse og lagde mig til at sove. Eller rettere sagt, jeg prøvede at sove, men Isabella’ optog mine tanker, og gav mig ikke lov.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...