Mobberens offer

Dette er vores bud til den nye konkurrence, med temaet: "Mobning". Ganske kort handler den om offeret Lavendel og mobberen Andrew, hvis forhold til hinanden er alt andet end venskabeligt. Lavendel forstår ikke hvorfor lige netop hun er blevet hans offer, men for Andrew er svaret helt tydeligt. Hun skal føle samme smerte som han selv gjorde, da rollerne i børnehaven var omvendt. - God fornøjelse :-)

55Likes
67Kommentarer
4565Visninger
AA

14. Sladrehank?

Lavendels’ synsvinkel:

Dagene gik stille og roligt… Hvertfald derhjemme. Mine forældre havde jeg intet fortalt, da jeg virkelig ikke ville lave alt for meget postyr. Der ville opstå kaos derhjemme, hvis de fandt ud af alt omkring mig. Hvis de i det hele taget bare fandt ud af, hvilke problemer jeg havde i skolen.

Hvis du fandt ud af, hvad Andrew og hans små undersåtter havde gang i, ville det ikke just gå stille for sig. Trods skolens travle dage, og trods al balladen om mig, valgte jeg gang på gang, fortsat at tage i skole. Hvorfor jeg gjorde det, var nok mest fordi jeg ikke ville have for mange fraværdsdage. Fraværdsdage havde ikke altid været min kop te, og hvis det så endte med at gå ud over mine karakter også, ville det for alvor være en katastrofe. Karakter var noget jeg gik meget op i, hvilket mine forældre også gjorde. Som den største af mine søskende, var det vigtigt at være et godt forbillede. Forhåbentligt ville det smitte af på de andre. De var dog ikke så vilde med skolen, men så var vi vel på sammen bølgelængde.

”Mike hvad er det lige der er galt med dig? Du er slet ikke så meget inde i varmen mere, som du førhen har været? Er du ved at få kolde fødder?” kunne jeg høre Andrews’ stemme sige, da jeg drejede rundt om hjørnet til mit skab. Så godt som jeg kunne, prøvede jeg på at gemme mig, så de hverken så eller hørte mig. ”Nej selvfølgelig ikke. Jeg syntes bare, i til tider går lidt over stregen. Jeg mener.. Har i set Lavendel? Hun er jo helt slået ud over det i gør ved hende? Måske hun har fået en lærestreg, og ved, at hun ikke skal genere hverken dig eller os mere.” Mikes stemme, som lige havde snakket, lød spinkel. Var han virkelig ved at få kolde fødder, som Andrew tidligere havde sagt? Han var hvertfald ikke bange for, at stille mig i et bedre lys end både Andrew og Dennis. ”Nu stopper du! Man skulle jo næsten tro du var på hendes side, man! Hvad sker der lige for dig? Er du begyndt at holde af pigebarnet?” Dennis var nu, drengen der trådte til. Måske han kun sagde sådanne ord til Mike, for at komme længere ind på Dennis. Hvem vidste? ”Jeg er sku da ikke vild med pigebarnet? Hvad får jer til at tro det?” ”Ja måske det, at inspektøren faktisk har fortalt Dennis og jeg, at der er én bestemt person som har sladret til ham omkring det? Ikke at jeg siger det er dig, men en eller anden har hvertfald fået kolde fødder. Om det er Lavendel selv, ved jeg jo så ikke…” Efter Andrew havde snakket, blev der stille. Jeg var igen på spanden. Siden de havde snakket om, at en eller anden havde sladret til inspektøren om, hvad der foregik mellem mig og Andrew samt Mike og Dennis, var det ikke just noget der blev set mildt på, fra Andrews side.

En eller anden måtte have sladret, da jeg ikke selv havde gjort det! Jeg ville helst bare rode mig ud af disse problemer, uden yderligt at indblande andre i det.

”Er det nu dig, som også har haft en lidt for stor mund, da du snakkede med inspektøreren?” truede Andrew mig med, da spisefrikvarteret igen var indtruffet. Han havde trukket mig op i en krog, et stykke væk fra de andre. Udover Dennis, Mike, Andrew og jeg selv, var vi de eneste der befandt os i denne afkrog her. ”Jeg har ikke sagt noget som helst. Det lover jeg,” halvhviskede jeg, mens jeg snappede efter vejret. Dennis havde godt fat i trøjen på mig. ”Vis hende, hvad der kommer til at ske, hvis hun ikke snart siger sandheden.” Andrew kiggede med truende øjne på mig, mens han gav Mike en ordre. Mike skubbede forsigtigt til mig, som var han bange for noget. Som var han bange for at såre eller skade mig. Dennis derimod, skubbede hårdere til mig, så jeg til sidst ramte jorden. Hånende gik de bare væk efterfølgende. Mike, var den eneste af de tre, som ikke gav en eneste lyd fra sig. Hvad var der galt med den dreng?...

Det måtte forblive et mysterium… Indtil videre hvertfald!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...