Mobberens offer

Dette er vores bud til den nye konkurrence, med temaet: "Mobning". Ganske kort handler den om offeret Lavendel og mobberen Andrew, hvis forhold til hinanden er alt andet end venskabeligt. Lavendel forstår ikke hvorfor lige netop hun er blevet hans offer, men for Andrew er svaret helt tydeligt. Hun skal føle samme smerte som han selv gjorde, da rollerne i børnehaven var omvendt. - God fornøjelse :-)

55Likes
67Kommentarer
4586Visninger
AA

7. Orewa Boulevard

Andrews' synsvinkel:

Jeg bremsede så hårdt op, at det forårsagede et helt hjulspind og fik hjulene til at hvine. Lige så langsomt revnede forruden på midten og idet det som til at begynde med syntes at have været en rift, nåede ned til kølerhjelmen, sprang glasset og glasskårene fløj os om ørene. Jeg skreg og bandede, fik grebet ud efter dørhåndtaget og fik mig møvet ud på vejbanen. Samtidigt hørte jeg dørene bag i bilen gå op, efterfulgt af et par ømme beklagelser og nogle hosteanfald. Da jeg igen fandt fodfæste, rejste jeg mig op og kiggede ned på min elskede bil, hvis forrude var fuldstændig knust og de læderbetrukne sæder, ligeledes var helt ridsede og ødelagte.

”Drew, for helvede…” begyndte Dennis mundlamt, idet han rejste sig op og stillede sig ved siden af mig. Jeg holdte en hånd oppe foran hans ansigt, for ligesom at signalere at han bare skulle holde kæft. Og han gjorde, som jeg bad ham om. Naturligvis, fristedes det mig til at tænke. Han turde ikke andet.

”Hende nørden Lavendel, har I nogen anelse om hvor hun bor?” Efter at have tænkt lidt, kiggede jeg skiftevis fra Dennis til Mike. De kiggede hovedrystende på mig, for efterfølgende at veksle blikke med hinanden. En del af mig sagde, at de ikke var mine rigtige venner. De var bare et par kammerater som jeg slog mine high school år ihjel med, og om et lille års tid, ville vi ikke have noget at gøre med hinanden længere. Det var muligt at de ville forblive kammerater, men jeg havde sgu større ambitioner og planer om fremtiden, end at hænge ud med en flok idioter som dem.

”Okay, hør så her,” kommanderede jeg hidsigt. ”Dennis, du løber højre om parken og Mike venstre om, imens jeg spurter direkte efter hende. Hun er alligevel for fed til at kunne løbe fra os, selvom hun har et par minutters forspring.” De nikkede i takt til hinanden, og dernæst satte vi alle tre i løb i hver sin retning. Min splinternye bil jeg netop lige havde fået af min far, hvis lønseddel var blevet fordoblet af en enorm bonus, spærrede hele den ene vejbane.

Imens jeg satte i løb i den retning hun var løbet, tekstede jeg en hurtig sms til min far og bad ham få en kranvogn til Orewa Boulevard. Hvad der helt præcist var sket, så jeg ingen behov i at fortælle. Jeg satte ordentligt gang i benene og løb alt det jeg kunne, jeg rundede det store græsareal hvor jeg i min barndom havde spillet soccer med drengene, og havde haft den typiske amerikaner drøm, om at blive en stor og berømt sportsmand. Nok var jeg blevet sportsmand, men stor og berømt måtte jeg vente lidt med endnu. Jeg var anfører for skolens hold, og det var fint nok til mig.

”Hvor er du, din lille møg sæk?!” hvæste jeg, da jeg synes at være stødt på blindt spor. Pludseligt hørte jeg en rislen inde i hækken bag mig, og jeg vendte mig om og stod på vagt. Men intet. Det var sikkert bare et dyr, der havde fået fanget min opmærksomhed.

”Jeg ved du er der Lavendel, du kan ikke gemme dig for altid. Jeg vil altid være her, og jeg vil altid være klar til at mobbe dig ned i helvede. Hører du mig? I helvede, siger jeg dig!” Jeg smilte fornøjet over mine alvorlige trusler, for jeg vidste at hun var i rækkevidde af at kunne høre mig. At smadre min bil og slippe godt fra det, skulle hun ikke tro at hun kom langt med. Allerede da jeg vendte snuden tilbage mod hovedvejen var jeg fastbesluttet på, at gøre hendes liv til et helvede. Hun skulle blive så meget ydmyget, at hun ikke turde vise sig på skolens grund igen. Tanken gjorde mig glad.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...