Mobberens offer

Dette er vores bud til den nye konkurrence, med temaet: "Mobning". Ganske kort handler den om offeret Lavendel og mobberen Andrew, hvis forhold til hinanden er alt andet end venskabeligt. Lavendel forstår ikke hvorfor lige netop hun er blevet hans offer, men for Andrew er svaret helt tydeligt. Hun skal føle samme smerte som han selv gjorde, da rollerne i børnehaven var omvendt. - God fornøjelse :-)

55Likes
67Kommentarer
4588Visninger
AA

8. Flugt fra offentligheden

I buskenes blade og afkrog holdt jeg mig skjult. Hvad havde jeg lige haft gang i? Hvad havde jeg rodet mig ud i? Det værste var jo, at det langt fra var med vilje. Stenen havde lagt foran mig, og siden jeg bare på en eller anden måde skulle have mine aggresive ambitioner og tanker ud, gik det så ud over stenen, som så valgte at smadre ruden på Andrews splinternye bil. Godt klaret, Lavendel!? Du har lige fået en gratis billet til ydmygelseslandet for tumper, hvor du måske ender med at blive udråbt som dronning!

Noget fik mig til at bryde helt sammen. Andrews stemme lød over mig. Alle de bandeord og trusler han lukkede ud på ganske kort tid, fik mig til at blive nervøs. Ordene fik mig til at blive rædselsslagen.
Ikke nok med at virkelig prøvede på at være stille, nærmede han sig mit gemmested. Bare han ikke opdagede mig! Hvis det endte med at være tilfældet var jeg færdig. 

Da jeg kunne høre fodtrin, som så småt bevægede sig væk fra mig, vidste jeg at han var på vej væk. 
Nu gjalt det bare om at komme uset i skole og ja! I det hele taget skulle jeg gemme mig fra Andrew og de andre sådan cirka i hele mit liv. Hævn vidste jeg, han ville tage før eller senere! Hvornår det ville være, var så bare det store spørgsmål. 

Forsigtigt trippede jeg nærmest gennem hele parkområdet, for dernæst at fortsætte videre mod skolen. Nyheden, eller rettere sagt; ulykken, om mit lille uheld med Andrews forrude, var sikkert spredt til øst og vest, og hele skolen vidste det sikkert allerede. Populær ville jeg ikke just ende med at blive.
Der var bare én ting jeg ikke forstod ved diverse skoler rundt omkring i landet, ja rundt omkring i verden for den sags skyld. Hvordan kunne det være nogle personer var højere stillet end andre? Hvordan kunne det for eksempel være, at nogle blev behandlet med respekt samt andre, som mig, blev rakket ned på hver andet sekund, bare fordi jeg ikke lige havde det perfekte udseende? 
Var det måske min skyld at jeg havde dårlige øjne og skulle gå med briller samt have skæve tænder og skulle gå med bøjle? Ikke just min skyld. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig, mens jeg gik mod skolen. 

***

Indtil spisepausen havde jeg formået at holde mig lidt i skyggen fra offentligheden. Folk havde kigget skævt på mig, samt hvisket om mig, bag min ryg. Hvad de hviskede om, havde jeg ikke lyst til at vide, da det med garanti ville såre mig. Så hellere lade dem holde deres ord for dem selv, eller snakke indbyrdes, bare de ikke snakkede så højt at jeg kunne høre dem. På vej ind til kantinen, kunne jeg høre en råbe på mig. En stemme som rungede så højt og arrigt. Andrew! Ville han nu gøre mig til grin foran hele skolen?
"Jamen er det ikke den ynkelige pige, Lavendel, vi har der? Hende som ved et uheld tilfældigvis kom til at smadre forruden på min nye bil? Ej det kan da ikke være hende! Lad mig lige se lidt nærmere på dig," råbte han hånende, mens han bevægede sig mod mig. "Jo for Søren! Det er da denne udspekulerede pige!" fortsatte han så, i et arrigt tonefald. Alle i kantinen begyndte at grine og fnise af hans ellers så smarte kommentar. Fedt nok! Nu var hele skolen også på nakken af mig, for selvfølgelig lyttede de til Andrew. Typisk.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...