Mobberens offer

Dette er vores bud til den nye konkurrence, med temaet: "Mobning". Ganske kort handler den om offeret Lavendel og mobberen Andrew, hvis forhold til hinanden er alt andet end venskabeligt. Lavendel forstår ikke hvorfor lige netop hun er blevet hans offer, men for Andrew er svaret helt tydeligt. Hun skal føle samme smerte som han selv gjorde, da rollerne i børnehaven var omvendt. - God fornøjelse :-)

55Likes
67Kommentarer
4546Visninger
AA

11. Familiebesøg

Andrews' synsvinkel:

Efter at have stået og kaldt på Lavendel i et lille kvarters tid, indså jeg at hun ikke ville komme ud lige foreløbigt. Mere tid gad jeg derfor heller ikke spilde på hende, selvom jeg nød at have kontrollen. I stedet fik jeg overstået de resterende lektioner på skemaet, og måtte endnu engang se en velfungerende skoledag som ovre. Da jeg troppede op ude på parkeringspladsen og spejdede efter min bil, vældede tankerne frem i mig og gav mig svaret på hvorfor jeg ikke kunne finde den. Lavendel, den… Den… Arg! Min far måtte åbenbart have taget kontakt til Falck som jeg havde bedt ham om, og det faktum at han rent faktisk gad gøre noget for mig, overraskede mig.

I stedet for at køre hjem, måtte jeg gå. Men det var ikke så slemt. Det tog omkring et lille kvarters tid til fods, inden jeg igen kunne se den røde og høje lejlighed, hvis bygning indeholdte min fireværelsesbolig. Allerede da jeg trak ned i håndtaget udenfor, kunne jeg mærke at der var noget på færde. Og jeg tog ikke fejl. Da jeg nåede op på første sal, genkendte jeg allerede min fars blankpolerede sko som det første, og des højere jeg nåede op på trappen, des mere af hans skikkelse blev synligt for mig. Han stod med korslagte arme. Håret var redt tilbage og slipset sad på sin rette plads, hvor det mørkegrå jakkesæt heller ikke havde et eneste støvfnug på sig.

”Nå?” var det første han sagde, efter vi havde stået og studeret hinanden på afstand i et stykke tid. Det undrede mig at se ham her. Han plejede aldrig at besøge mig, og da slet ikke frivilligt. Min far og jegs forhold, havde aldrig været godt. Det var sket tilbage i min barndom at han altid skulle rette på mig og være på nakken af mig, og det havde holdt ved igennem teenageårene også. Selv den dag i dag, havde han ikke ændret sig spor fra da jeg var mindre.

”Nå hvad?” spurgte jeg irriteret, og fik grebet fat i mine nøgler fra min taske der hang over skulderen. Jeg løb de sidste trin op af trappen og skubbede lidt til ham, så jeg kunne komme forbi ham. Jeg låste mig indenfor og smed min taske på køkkenbordet, inden jeg gik ind i stuen og kastede mig i sofaen. Om han kom indenfor, var op til ham selv. Jeg havde ikke inviteret ham med ind, men jeg gad sgu heller ikke stå og hænge ude i opgangen hele dagen.

”Hvad skete der med din Mercedes?” hørte jeg hans dybe stemme ovre fra døren af, og jeg gjorde ikke meget i at vende mig om og kigge på ham. I stedet hørte jeg hans tunge skridt bevæge sig hen over trægulvet, og øjeblikket efter sad han i lænestolen overfor mig.

”Jeg kørte galt,” løj jeg afvigende, for og undgå at fortælle ham om hende Lavendel. Han skulle ikke vide alt, og slet ikke om hvad jeg gik og foretog mig oppe på skolen. Visse ting, fortalte man simpelthen bare ikke sine forældre. Han rømmede sig dybt, og jeg ventede bare på den skulle komme. Og det gjorde den; ”Ser du Andrew, det ville Michael aldrig have gjort…” Jeg klaskede mig i panden med flad hånd, og sukkede opgivende imens jeg ligeledes rystede på hovedet. Hvor var det dog utroligt. Gang på gang jeg dummede mig, måtte jeg høre på de prædikener om min ih og uh så perfekte storebror.

”… Gade ræs er noget, Michael aldrig er gået ind for. For ser du…” Sådan fortsatte det. Jeg gjorde alt for at lukke det ude, selvom det var svært. I stedet gav jeg mig til at tænke over hvilke ting jeg i morgen skulle udsætte Lavendel for – hvis hun altså overhovedet turde møde op til undervisning igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...