En skole flirt

Mandy og Jessica har lidt op og ned ture. Hvor er de? Hvor vil de hen? mange spørgsmål popper op, det føre til en masse ubehaligheder mellem dem.

5Likes
36Kommentarer
6165Visninger
AA

1. Første kapitel

”Slap nu af Jessica” vrissede hun, vi stod inde i klasselokalet, naturligvis omringet af vores kammerater.  De skal altid se med når der er et fight i gang, eller ved at starte. Det er mig og Man der er kommet op og toppes igen, vi ikke veninder vi kan faktisk ikke lide hinanden. Hun er den der type der altid skal sige noget, hun er sådan en belastning. Jeg selv derimod, laver altid mine lektier, for altid 12 eller 10 og svare altid rigtig. Jeg fatter ikke hun kunne bestå 8 klasse. Hun gik rundt om mig, og opmuntrede vores publikum. ”Hvorfor skal du altid være sådan en dengse?” ”Kan du overhovedet stave til dengse?” sagde jeg, hun satte sin kasket lidt på skrå, nu var hun sej. Hun gik hen og skubbede mig på skulderen ”er det dit modsvar, et klap på skulderen… wow” sagde jeg med så meget sarkasme jeg kunne, folk grinede og ventede hendes næste træk. ”jeg kunne ligge dig ned lige her, lige nu” ”hvorfor skal du altid opføre dig som en dreng, du er jo en pige…” sagde jeg ”eller er du?” ”hold din kæft Jessica, jeg er sku bare ikke så piget som dig og dine knapper” udbrød hun, mine knapper er mine veninder. Jeg tror godt hun ved det ikke er et bandeord eller slang, men hvis hun siger det i et ondt tonefald, tror jeg hun tror det bliver. ”nej det skriger din tøj stil jo. Hør hiphop stilen er ikke så piget, okay du går i stramme nedringet trøjer, men med sko der er to numre for store, en slaskede hættetrøje og hængerøv… helt ærligt” ”jeg smadre dig en dag Jessica!!!” sagde hun og holdte sin knytnæve op. Hun har truet mig mange gange, men gør det aldrig. Hun har aldrig slået mig, det mere bare skænderier vi har sammen. ”du har jo aldrig gjort det alligevel…” ”MAN ER EN KYLLING!!” råbte en af drengene, Mandy blev helt rød i hovedet. Ikke fordi hun er flov, men hun bliver let vred. Hun gik hen til ham drengen, trak ham så hårdt ned fra et af bordene at han klaskede ansigtet i gulvet. Hun skubbede til ham med sin sko så han rullede om på ryggen ”sig det igen Johnny?!!” sagde hun, han lå med hænderne oppe foran sit ansigt. ”IKKE I ANSIGTET!” råbte han, hun løftede ham op i kraven så han kom på bene, og skubbede ham ud i mængden af mennesker. ”mide” mumlede hun, hun så hen på mig og gik helt tæt på ”vil du også have noget dengse?” vrissede hun. Jeg havde lyst til bare at sige: Ja så kom med det. Men hvis hun slår mig, ved jeg at jeg sikkert græder. Hun skubbede til mig, jeg sukkede og vendte mig for at gå. Men hun tog fat i min arm og trak mig tilbage, hun klemte om mit håndled så hårdt hun kunne, jeg indrømmer gerne det gjorde ondt. ”så det nok piger!” sagde en lære, han opløste folkemængden og tog fat i os begge. Mandy slap mit håndled og det var helt rødt.

 

Vi sad i klassen, efter skole. Fedt en eftersidning, det har jeg aldrig prøvet før. Jeg gik lidt i panik, det her kommer sikkert til at stå på mine papirer. Mandy sad henne ved vinduet og hørte musik, hun spillede lidt på luftguitar. Jeg så bare ned i mit bord, men kunne ikke lade være med at kigge hen på Mandy, pludselig sang hun ”Yes you can hold my hand if you want to, Cuz i wanna hold yours too” hun så op, jeg smilede bare til hende. Hun vendte bare hovedet mod vinduet igen. Tænk at der er nogle mennesker man bare ikke kan komme ind til, vi har altid været efter hinanden, i alt. Hvis vi ser hinanden uden for skolen, kan vi godt finde på at sende vrede blikke til hinanden. Læren der havde skilt os ad kom ind ”okay piger, jeg har fundet en passende straf til jer begge” sagde han, jeg troede det her var straffen, han har været væk i en halv time snart. Han hostede lidt ”det ser ud til Mandy har problemer med matematik… så Jessica du skal undervise hende” sagde han, på trods af at Mandy sad og hørte musik var hun ved at falde bag over da hun hørte det. ”NEJ!” råbte hun ”jeg gør det ikke, jeg gør det bare ikke” ”du skal… hvis du dumper næste matematik prøve er det hjælpe undervisning” ”NEJ… nej nej!” sad hun næsten på sine knæ. ”I skal sidde her på skolen hverdag, en time efter skole, så en lære kan holde øje med om i laver noget. Jeg kan se på jeres skema i har haft matematik i dag, så hvis i bare går i gang” sagde han og gik ud. Selvom jeg også er imod det, fandt jeg alligevel mine bøger frem og lagde dem klar på bordet, jeg så hen på Mandy hun kiggede bare ud af vinduet. ”kommer du eller hvad?” spurgte jeg, hun vendte hovedet med et meget utilfreds ansigt ”jah, det ikke mig der ikke kan regne 2+2 ud”. Hun rejste sig og trak stolen hen af gulvet hele vejen hen til mit bord. Hun satte sig for enden så vi stadig væk sad et godt stykke fra hinanden. Jeg lagde bogen hen midt på bordet ”har du et stykke papir?” ”Nope” sagde hun, jeg rykkede et ud af mit hæft og gav hende en blyant, hun bed i den, ulækkert. ”Man bruger den faktisk til at skrive med” ”fint fint… hvad skal jeg så skrive, giv mig dit hæfte så skriver jeg efter” ”så lære du jo ikke noget” ”slap af, det bare en opgave” sagde hun, hun tog ud efter mit hæfte men jeg rev det væk inden hun nåede det. Hun smed blyanten på bordet, tog sine hørebøffer på igen og lænede sig tilbage. Så har hun givet op, hvordan kan jeg få hende i gang. Slik? Nej hun er ikke et lille barn, selvom hun opfører sig sådan. Jeg så hendes smøger på det andet bord, uden hun opfattede det rejste mig og gik hen og tog pakken. Jeg satte mig ned igen og viftede dem foran hendes ansigt ”HEY GIV MIG DEM!” råbte hun, hun tog hørebøfferne af og greb ud efter sine smøger. Jeg lagde dem ned i min trøje ”hvis du vil have dem, laver du opgaverne første” ”Ha! Som om jeg ikke tør tage dem fra din trøje” sagde hun, hun lænede sig ind over bordet, men hendes hånd stoppede da den kom tæt på min hals ”behold dem bare” smilede hun, som om hun var sej.

 

Der gik 20 minutter, hun sad mere og mere uroligt på stolen. Hun trippede med fødderne, slog blyanten frem og tilbage på bordet, hun kløede sig i nakken. Hun er vist lidt smøg syg ”du kan bare tage dem hvis du tør” sagde jeg uden at se op fra mit hæfte. ”hvad? Nej, jeg mener jo… men jeg har ikke problemer, jeg kan holde mig dage uden en smøg” smilte hun, hun begyndte at bide i blyanten igen, det går hende virkeligt på. Hvorfor har jeg ikke tænkt på det her før? Jeg har hende jo i min hule hånd, hun vil af en eller anden grund ikke bare tage smøgerne, og uden dem for hun jo stress. Jeg smilte for mig selv ”hvad smiler du af?” ”jeg er bare glad i dag” ”du glad, ja som om. Du har eftersidning for første gang, du har fået lorte straffen og hvordan spørger jeg så, kan du være glad?” ”Jeg har ikke fået en straf, jeg kan godt lide matematik… så for mig er det rart bare at sidde og lave noget mere, og så har jeg jo dig hvor jeg vil have dig… uden dine smøger er du jo ingenting” sagde jeg, shit det sidste fløj bare ud. Hun trak hendes stol om ved siden af mig, så på mig og stak sin hånd ned i min trøje, hun åbnede pakken tog én smøg ud og smilte ”hvad er så det for en hul hånd?” smilte hun, jeg var lidt rystede over hun gjorde det. Men fik så øje på at hendes hånd rystede. ”du ikke så sej som du tror Mandy” ”hold da kæft… vel er jeg så og jeg ved ikke…” ”nej det gør du ikke” sagde jeg, shit det fløj også bare ud af mig. Hun tog en lighter op af lommen og tændte smøgen, hun sugede ind og pustede det mod mig så jeg hostede, så grinte hun for sig selv. Jeg viftede det væk ”du for bare ballade, at du ved det” hostede jeg, vi hørte fodtrin på gangen. Og lige inden døren gik op smed hun smøgen og lighterne hen til mig, og så ned på sit papir. Danm it.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...