Blodet fra rosen 2. (JDB)

Det her er 2'eren af På dybt vand, siden den var så nem at skrive. Hvor regnbuen ender er for svær at skrive på, så jeg har valgt at slette den og skrive på denne i stedet.

9Likes
90Kommentarer
3911Visninger
AA

10. 10.

Selvom det var en stor, halvflot, hyggelig lejlighed, kunne jeg ikke lade være med at drikke mig fuld og ligge i sofaen med Rachel og fortælle om ulykkelige historier. Om min bror, drengen uden tunge, min mor, min far, hele min familie og mest af alt Justin. Hvor meget jeg engang hadede ham og hvor meget jeg elskede ham nu. Jeg var ulykkelig forelsket. Virkelig.

"Så du hader roser?" spurgte hun. Jeg kunne stadig ikke lade være med at være imponeret over, at hun kunne tage mine historier alvorlige.

"Jep," sagde jeg. "Hader dem." Jeg syntes, at Tv'et svævede lidt rundt og og gulvet var blevet lidt grønt. Jeg vidste ikke helt, om jeg drømte eller jeg stadig var vågen. Hm, det var sikkert alkoholen.

"Du skulle snakke med Chad. Han havde mærkelige drømme om roser i en periode."

"Er det noget sindssyge mennesker får?" spurgte jeg og drak af min sprut.

"Chad er ikke sindssyg. Det er du heller ikke."

"Hvorfor bor dig og Chad sammen? Er I kær ... Nå nej, George. Nå, men er I i familie sammen?"

"George er ikke min kæreste! Nej, Chad og jeg har bare et tæt forhold sammen."

"Det var ellers så sødt, da George sad der og stirrede på dig, mens du læste. Er dig og Chad sammen?" Jeg var ved at falde i søvn i sofaen, men prøvede at holde mine øjne åbne. Havde Rachel altid haft to hoveder? "Er han god i seng ..."

"Jeg tror, du skal i seng," sagde hun og trak mig op af sofaen. Jeg gik over til mit værelse, lykkelig over, at der ikke var et dødt menneske her. Eller det håbede jeg.

Mit værelse havde brunt tapet med blå, store blomster på. Der var en stor, blød seng i hjørnet, er skrive- og natbord og ellers kun er lampe og intet andet. Jeg havde udsigt ud til byen, men det var ikke det helt store.

Jeg faldt altid hurtigt i seng, når jeg var fuld, og så var det også typisk, at jeg havde en del mareridt.

 

 

Jeg vågnede med sved ud over mig næste morgen. Jeg kunne lugte roser og blod, mærke de skrøbelige blade mod mine hænder og blodet ned af mine arme. Ikke nok med det, kunne jeg mærke bølger under mig og det var rødt, indtil jeg fandt ud af, at det var den røde dyne.

Jeg svingede benene ud, tog noget tilfældigt tøj på og skred. Bare sådan. Jeg overvejede endda at række fuck til huset, men de havde gjort så meget, at de ikke havde fortjent det.

Jeg løb efter en taxa, der valgte at ignorerede mig. Jeg skrig lidt og svingede med armene og så stoppede den. Jeg løb hen til den og satte mig ind. Jeg tænkte kort, om jeg skulle hvæse om den overvægtige chauffør, men valgte i stedet at få ham til at køre mig hen til den lange adresse som jeg overraskede nok kunne huske. Det var typisk, at de der taxa-mænd altid skulle snakke til en. Kun til piger og kvinder. Klamt.

Jeg havde heldigvis taget min taske med, hvor der var en masse make-up i. Jeg fandt min mascara frem og lagde et godt lag med det, en masse pudder på mine ar og noget lyserødt øjenskygge. Så lagde jeg lortet ned i tasken og ventede utålmodig på, at han ikke stoppede sin snak og ikke gad køre hurtigere.

Jeg kiggede op på de sorte skyer. Der kom snart lyn og torden, men det kunne rende mig. Lige nu ville jeg bare hen til Justin, om han ville have det eller ej. Han gad sikkert ikke se mig, og især ikke med de grimme ar.

Jeg sukkede utålmodigt og pillede ved mine negle. Så slog jeg på mine lår med fingrerne og lavede en melodi. Jeg trippede med mine fødder og kunne ikke vente med, at jeg var der. Om Justin var sur eller ej, jeg var ligeglad. Hvis han smed mig ud af huset, smadrede jeg bare vinduet og kravlede ind eller sådan noget.

Endelig stoppede bilen og jeg kunne se mit gamle æg og bacon-hus. Poolen skinnede smukt i solen. Nej, den var sgu da ikke smuk. Det var bare irriterende dyr at kigge på.

Jeg smed nogle penge, der engang var Rachels, til pædofilen og løb op mod huset. Jeg var lige ved at snuble over mine ben og falde ned på de grå sten i indkørelsen, men jeg kom da op til hoveddøren og bankede hårdt på. Jeg forstod ikke, at jeg bankede på, men jeg gjorde det bare. Jeg stod utålmodig og ventede på, at den gik op, men det kom ingen. Lige da jeg skulle til at tage fat i håndtaget og bare flå det op, blev det åbnet.

 

 

 

Læs gerne min novelle Natteskrig. Det vil betyde meget :)))'

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...