More than friends

Bare på en enkelt weekend bliver der vendt op og ned på Malous og Marcos verden. Kærlighed, jalousi og venskab opstår. Det bliver en tur, som ingen af dem havde nogensinde forventet.. God fornøjelse !

6Likes
27Kommentarer
2134Visninger
AA

2. Malous synsvinkel

Jeg kiggede hende dybt i øjnene, og prøvede at give hende et seriøst blik. Hun ignorerede det bare, og gav mig bare hunde øjnene. Jeg rystede hurtigt på hovedet og sukkede af hende. Marie havde prøvet at overbevise mig det meste af dagen at jeg skulle tage med op i hendes sommerhus her i weekenden. Hun skulle åbenbart holde en fest for mange af hendes venner, og hun ville åbenbart have mig med. ”Marie”, sukkede jeg stille. Jeg havde prøvet at fortælle hende at jeg ikke kunne komme med fordi at jeg havde en aflevering i skolen, men det var som om alt det jeg sagde til hende, lukkede hun bare af. ”Jamen Malou! Det er vigtigt du kommer. Du ved ham der min flirt Simon kommer, og jeg vil gerne gøre et godt indtryk, og derfor at det vigtigt at min bedste veninde kommer og rådgiver mig. Og Malou siden vi går i samme klasse, ved jeg at vores aflevering er først til om 2 uger, så du har massere af tid til at lave den. Vil du ikke nok være sød at komme med? Der kommer så mange af vores venner med, og du kommer til at gå glip af så mange ting”, sagde hun.

Hun havde ret at vores aflevering først var til om 2 uger, men sandheden var at jeg var ikke den store fest-abe. Jeg kunne godt lide at være sammen med mine venner, men jeg vidste ude mærket godt at hendes sommerhus tur kun gik ud på at drikke og feste i gennem. ”Fint”, sagde med en opgivende stemme. Jeg orkede ikke at diskutere med hende, så hun fik sin vilje. Jeg gjorde det kun derfor, også fordi hun brugte ’min-flirt-kommer-og-jeg-har-brug-for-dig-kortet’. Siden jeg var hendes bedsteveninde, følte jeg at når hun sagde at hun havde brug for mig, blev jeg vel nødt til at komme.

”Du er den bedste Malou”, sagde hun og omfavnede mig. ”Det er nemlig det jeg. Men du skylder mig”, sagde jeg. Hun gav hurtigt slip på mig. 

”Ja, jeg skylder dig. Men jeg skal gå nu, skal til nemlig til tysk time. Lørdag kl. 18 i mit sommerhus, and you will be there”, sagde hun og så var hun gået. Og der stod jeg alene og forladt på den store gang på mit gymnasium.

Jeg åbnede stille hoved døren ind til mit hus. Jeg mødte hurtigt den dejlige duft af hjemmebag, som min mor nok stod bag i. Jeg smed hurtigt min jakke, sko og taske i gangen. ”Malou er det dig?”, kunne jeg høre min mor råbe. ”Ja, det er er mig”, svarede jeg hurtigt tilbage. Jeg kiggede mig hurtigt i spejlet som var ude i gangen. Mit blonde hår var blevet en smule uglet og jeg have nogle sorte render under øjnene. For at sige det lige ud, lignede jeg noget der var løgn. Jeg sukkede hurtigt, og satte kursen mød køkkenet.

Jeg mødte synet af min mor der stod og bagte, og min lillesøster som sad og spiste små kager og min baby lillebror som sad og grinte. Jeg smilte hurtigt af synet af min familie. Det var dem der betød mest for mig i verden. Jeg elskede min familie over alt på jorden.

”Hej Malou”, sagde min lille søster Anna med småkage i munden. ”Jamen også hej til dig Anna”, sagde jeg. ”Maldooooou”, sagde min lillebror Malte. Han havde aldrig kunne sige mit navn ordentligt, men han var jo kun også et og halvt år. Jeg gik hen til ham, og kyssede ham hurtigt på kinden, og satte mig så ned ved køkkenbordet. ”Når Malou, hvordan gik dagen så?”, spurgte min mor mig. ”Den gik fint. Men mor, på lørdag tager jeg op i Maries sommerhus på Fyn og overnatter derovre. Jeg tager bare toget” sagde jeg. Hun rettede blikket mod mig. ”Jamen det lyder da hyggeligt. Er det bare jer to eller kommer der også andre?”, spurgte hun. ”Der kommer også andre, men der kommer ikke til at ske noget”, sagde jeg.

Min mor havde altid været den mor der havde givet lov til alting, hvor derimod min far. Ja, han var meget den overbeskyttende far. ”Okay, jamen det kan du godt. Vi skal i hvert fald ikke noget her hjemme”, sagde hun. Jeg nikkede som et tak. ”Uhhhh, kommer der så drenge?”, spurgte min søster nysgerrigt. ”Ja, Anna det gør der”, svarede jeg. Jeg vidste godt hvad det var hun hentydede til. Anna var en af de der lillesøstre som er meget umodne, og hun skulle altid irritere mig, men jeg elskede hende alligevel. Det var jo næsten hendes pligt at irritere mig. Hun blinkede kort med øjet til mig, og jeg grinte bare af hende og sendte hende et smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...