Modsætninger mødes.

Justin er egoistisk, tænker kun på sig selv, og har virkelig ladet berømmelsen stige sig til hovedet.
Vanessa derimod sætter altid andre foran sig selv.
Hvad sker der, når de to møder hinanden? Bliver de forelskede? Eller kommer de til at hade hinanden?

6Likes
22Kommentarer
1814Visninger
AA

2. "Hey! Vi var ikke færdige med dig!"

"Well, well, well, hvad har vi her? Er du faret vild, smukke?"

Jeg vente mig om og så en flok drenge på omkring 18-19 år, så det var lige et par år ældre end jeg.

"Fryser du?" Fortsatte en anden.

"Ja, vi kunne varme dig." Smilte den tredje og sidste dreng, som stod der.

"Nej jeg er ikke faret vild, jeg fryser ikke og i skal i hvert fald ikke varme mig." Svarede jeg hårdt, og lagde tryk på ikke.

"Nå da, da, spiller vi lidt kostbare?" Spurgte ham, der også havde spurgt mig, om jeg frøs, og lænede sig hen til mit øre. "I mellem dig og mig, piger der spiller kostbar, er lækre."

"Der må jeg vist være en undtagelse." mumlede jeg og kiggede ned i jorden, drejede om på hælen og gik så hurtigt videre, som mine små kolde fødder kunne klare.

"Hey! Vi var ikke færdige med dig!" Råbte en af dem, det lød som ham, der sagde at de kunne varme mig. Jeg svarede ikke, men fortsatte bare ned af gaderne, med dem et par meter bag mig.

Efter omkring et kvarter slap jeg endelig af med dem, jeg var blevet rigtigt træt, og jeg frøs ufatteligt meget. Kender i det, når man ikke har haft vanter på, og så har lavet en snebold? Den følelse man for bagefter, hvor ens fingre er så kolde, at det føles som om de brænder? Den følelse har jeg over hele min krop, fordi jeg gled og faldt ned i en bunke sne for lidt siden.

 

"Du godeste gud, hvad laver du herude?" Spurgte en halvgammel dame, og smilede sødt til mig.

"Øh..." Svarede jeg nervæst og kløede mig ved hagen. En ting jeg gjorde, når jeg var nervøs. Det var ved at blive sent, måske omkring halv elleve, men alligevel, fjorten årige piger gik ikke rundt, i nattøj, på det tidspunkt. I hvert fald ikke på gaden.

Jeg ved ikke hvordan hun fik mig overtalt, men jeg endte med at gå med hende hjem.

"Bruce!" Råbte hun, da vi kom ind af døren, det var sikkert hendes mand hun kaldte på. Deres hus var rigtigt hyggeligt, og ikke mindst dejligt varmt. Endnu engang vendte hun opmærksomheden mod mig, og gjorde tegn til, at jeg skulle følge efter hende ind i stuen. Det gjorde jeg så. "Hvorfor gik du rundt derude alene?"

"Det er en ret lang historie." Mumlede jeg, og bed mig i læben, for ikke at begynde at græde. Vanessa Shanchez græd ikke, og da slet ikke foran andre.

"Jeg har tid." Smilede hun, og gav mig et tæppe, som jeg straks tog omkring mig. Jeg frøs stadig.

"Altså, min kæreste smed mig ud." Mumlede jeg og bed mig endnu engang i læben for ikke at græde.

"Han lyder da ikke som en særlig god kæreste, hvorfor gjorde han også det?"

"Altså, han har gjordt det et par gange, mest når han har drukket, men det er første gang, hvor jeg ikke engang har nået at tage sko på." Svarede jeg, og grinede en lille smule, før jeg fortsatte: "Han troede jeg havde været ham utro, og som sagt, han gør dumme ting når han har drukket."

"Hvorfor bor du også hos ham?" Var man lidt nysgerrig? Men fair nok, hun har fundet en eller anden tilfældig på gaden, og så i nattøj, selvfølgelig er man en smule nysgerrig.

"Mine forældre døde i en bilulykke for." Jeg tænkte tilbage. "For præcis fem år siden i dag." Mumlede jeg og bed mig i læben for at græde.

"Oh, det må du undskylde."

"Det er okay, det kunne du jo ikke vide." Svarede jeg, og sendte hende hvad der skulle have været et smil, men bare blev en mærkelig grimasse.

"Du kaldte?" Spurgte en mand, ovre fra dørkammen.

"Ja, vil du ikke finde noget varmt tøj, og nogle håndklæder til hende? Hun trænger til et varmt bad."

"Selvfølgelig." Han smilte til os begge, og gik så ovenpå.

"Hvor havde du så tænkt dig, at tage hen?" Fortsatte hun så. Nysgerrig? Meget? Men fair nok, det havde jeg også været, hvis jeg var hende.

"For at være ærlig, så ved jeg det ikke."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...