Justin Bieber♥

Isabella Vanessa Chance bor i Danmark. Hun lagde for få uger siden en video ud på Youtube, hvor han sang, da hun havde fået at vide af en masse at hun sang super godt. Hun blev opdaget af en mand ved navn Marchall Good. Hun har skrevet et par sange og har lavet én musikvideo til en af hendes sange. Hun bliver tit genkendt på gaden og sådan. Men hun tager det stille og roligt. Hun elsker det. Isabella er ikke særlig vild med Justin Bieber, men kender hun den rigtige Justin Drew Bieber?

17Likes
16Kommentarer
5445Visninger
AA

27. Torden. - og en undskyldning.

"BELLS?! JEG GÅR!" Råbte min mor, ude fra gangen af. Hun skulle over til hendes veninder og sove. "JAJA! VI SES!" Råbte jeg igen, og hørte døren smække i. Fedt. HOME ALONE! Noot.. De sagde i vejrudsigten at det ville komme til at tordne iaften. Og hvis der var noget jeg hadede, så var det torden! Klokken var halv 4, og jeg havde intet at lave. Solen skinnede - sådan da - og det var lidt lunkent uden for. Men ud over at solen skinnede, så var himlen grå længere nede. Nedtur! Jeg havde lige set at Justin var kommet hjem, da hans bil stod der igen i parkeringspladsen. Skulle jeg gå over til ham? Og tale med ham om sidst? Sige undskyld. Det havde jeg virkelig lyst til lige nu.. Men jeg kunne ikke få mig selv til at går der over.. IIh.. Jeg gik op på mit værelse, og satte mig i min seng. Jeg kiggede i smug over i Justins værelse. Han sad med hoved nede i sine hænder. Hvad var der galt med ham? Han kiggede her over, - så vi kiggede hinanden i øjne - et smil kom frem på hans læber. Jeg tog hurtigt en blok, og en sort tusch, og skrev på papiret.

"Er der noget galt?"

Han kiggede på mig, og så derefter papiret. Han rejste sig op fra sin seng, og gik 'væk' fra vinduet, og kom tilbage med noget i begge hænder. Han satte sig i sengen igen, han havde også hente en blok, og en tusch. Han skrev noget på papiret, og viste mig det via vinduet.

"Er du alene hjemme? Så din mor køre væk, for et par minutter siden"

"Ja, jeg er alene. Hun skulle over og sove hos sine veninder? Hvorfor?" svarede jeg.

"Kan du ikke komme over?" Skrev han. Perfekt.. Lige det jeg ikke turde at spørge om.. Jeg nikkede som svar, han smilte, og jeg gengældte det. Jeg rejste mig hurtigt fra min seng, og gik ned i gangen, tog mine sko på, og gik over mod Justins hus. Jeg kom til hans dør, og tøvede med at ringe på. Jeg rakte min finger over til ringeklokken, og jeg kunne høre et 'riiiiiiiiiing' og døren blev åbnet, og fantastike smukke Justin stod nu lige foran mig. Han smilte, over hele fjæset, men hans øjne var røde. Jeg havde ikke kunne se det i vinduet, før. Havde han grædt? Jeg trak mig ind i et laaaaaaangt kram, og hviskede i mit øre : "Jeg har savnet dig.." Jeg krammede bare med, og mumlede et "I lige måde.." Og det var rigtigt. Jeg havde savnet ham, som havde jeg ikke set ham i et år. Vi trak os, og Justin rykkede sig fra døren så jeg kunne komme ind. Jeg tog mine sko af, og vi gik ind i stuen, og satte os i sofaen. "Justin,, jeg..." Stammede jeg. Min plan var at sige undskyld. Men, jeg skulle jo ligesom også sige noget andet?! Han sad bare og så ventende på mig. Hans øjne var stadig en smule røde. Han smilte ikke med munden, men med øjnene. "Undskyld Justin..." Fik jeg så frem, efter et halvt minut. Han kiggede ned, og sukkede. "Isabella, jeg.. jeg siger også undskyld.. Jeg skulle ikke havde været gået... Den her uge, har været det rene helvede, uden dig...." Sagde han, og gush.. Jeg var mundlam. det rene helvede uden mig? Hvor var han sød! Men, det hele var min skyld. Min mor viste intet om det. Og gudskelov for det! "Justin, du skal ikke undskylde.. Det var mig der var en idiot! Jeg løj, for at gøre dig glad! Justin.. UNDSKYLD, UNDSKYLD, UNDSKYLD, UNDSKYLD!!!..." Jeg fik få tåre i øjenkrogen, men jeg blinkede dem hurtigt væk. Han kiggede bare på mig. Han havde selv få tåre i øjnene. Det hele var min skyld. "Isabella... Je..." Mere nåede han ikke at sige inden at der kom et stort BRAG!!!! Jeg skreg, jeg hadede torden! Justin kiggede underligt på mig, og grinte. "Hvad?" Spurgte jeg med en lille stemme. "Ikke noget?" Svarede han. #BANG# Sagde det igen. Jeg lagde mit hoved på Justins skød, og holde mig for ørene. Han agede mig forsigtigt på ryggen, og jeg blev tryg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...