En person kan ændre sig *FÆRDIG*

Alex er en 17 årig pige, og efter 3 år på privat skole, er hun tilbage til sin hjemby. Hun er blevet denne smukke unge pige, men hun bliver stadig jaget af sin fortid, og hun kæmper for at overleve. Da hun var yngre var hun forelsket i Damien, en ældre fyr på hendes tidligere skole, men han gjorde livet et helvede for hende. Og nu er hun bange for at møde ham igen. Imens forsøger hun at få et par nye venner

10Likes
93Kommentarer
3755Visninger
AA

11. Fortrudt! Eller?

Jeg tog mod til mig og gik hen til hans bord. "Hvorfor kigger du sådan på mig?" Spørger jeg ham irriteret. Hele bordet stopper med at snakke og kigger op på mig. Damien ser igen forskrækket op på mig, men kommer hurtigt over det og svarer mig: "Hey, du må have taget fejl, kigger ikke på dig Buttede Alex, men på Signe!" Og så griner han højlydt, så alle de andre ved bordet griner med, og pigerne kigger dømmende på mig og peger fingre af mig.

Jeg vender mig hurtigt om og løber væk, med tårerne trillende ned. Hvorfor? HVORFOR gjorde jeg dette mod mig selv? Selvfølgelig kiggede han ikke på grimme buttede mig. Men smukke Signe

Jeg løber hurtigt ind på toilettet og sørger for ingen har fulgt efter mig og får låst en bås. Jeg tørrer mig om øjnene da jeg kunne mærke jeg ikke græder mere.

Og det væreste var? Jeg troede virkelig i et sekund at han så mig som en anden end han gjorde for 3 år siden! Jeg havde været så ulykkelig forelsket i ham engang, men da han begyndte at mobbe mig, så faldt mit selvværd endnu mere og nu, hvor jeg har det bedre, så troede jeg at jeg stadig havde en chance! For selvom han var ond ved mig, så troede jeg han kunne ændre sig. Men åbenbart ikke alligevel..

Det banker forsigtigt på døren og jeg hører Tris og Jess spørge mig forsigtigt "Er du ok Alex?" Jeg snøfter og mumler sarkastisk tilbage "Ja da! helt super..." De banker hårdere på og Tris siger "Søde åben op!" Jeg smiler kort, jeg har da nogen gode venner. "Jeg kommer nu!" Jeg åbner døren og ser at Tris og Jess er klar til at give mig en krammer, og ovre ved døren står drengene. Jeg smiler til dem og går hen til pigerne og vinker til drengene at de skal komme hen, så vi får et gruppekram.. Det føles så godt at være omgivet af venner.

Vi går samlet ud fra toilettet og jeg har igen et smil på læberne.

Tris har altid været den mest optimistiske og hun siger da også: "Glem det søde, der var ikke ret mange der opdagede det" Jeg lo let, jeg ved det er løgn, men det er nemmere at komme igennem det hvis jeg vælger at ignorerer det. 

Folk kigger mærkeligt på mig, men de som normalt bliver mobbet af Daimen's venner smiler opløftende til mig. De føler med mig? Jeg kiggede forvirret over på Sean, og han nikkede, som om han forstod mit uudtalte soørgsmål. Jeg smilte hen til de andre og den ene, som jeg genkendte som Heather bevægede munden i et "Tak" Jeg fik det langsomt bedre med hvad der havde foregået i cafeteriaet, følelsen af, at der var andre bag mig, holdte mig oppe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...