En person kan ændre sig *FÆRDIG*

Alex er en 17 årig pige, og efter 3 år på privat skole, er hun tilbage til sin hjemby. Hun er blevet denne smukke unge pige, men hun bliver stadig jaget af sin fortid, og hun kæmper for at overleve. Da hun var yngre var hun forelsket i Damien, en ældre fyr på hendes tidligere skole, men han gjorde livet et helvede for hende. Og nu er hun bange for at møde ham igen. Imens forsøger hun at få et par nye venner

10Likes
93Kommentarer
3749Visninger
AA

14. Find dog ud af det!!

De næste dage er underlige, Når jeg møder Damien alene på gangen, vil han både snakke og smile til mig, men er han sammen med andre, så er jeg som luft for ham. Og det gør mig gal! Han må finde ud af hvad han vil. Så da han hilser idag, vælger jeg at ignorerer ham, og går videre. Det går han ikke med til og forsøger at stoppe mig, ved at tage ved min skulder og siger "Hey, vent" Jeg ryster på skulderen for at få hans hånd af og det lykkes næsten. Men han går ind foran mig og tager ved begge mine skuldre så jeg ikke kan gå. Så jeg kigger ned i gulvet og nægter at se i hans øjne. "Dammit" Udbryder han svagt, men højt nok til at jeg hører ham, og det får mig til at kigge op.

Han ser ked af det ud, men hvorfor? Jeg ligger hovedet på skrå og spørger "Hvorfor?" Han kigger mig i øjnene og siger "Når du hilser på mig, er det nok til at redde mig dag" Jeg fnyser højlydt, han lyver! Han ryster på hovedet og bander lavmælt. "Hvorfor?" Spørger jeg igen sarkastisk, og det får ham til at sukke og køre en hånd igennem hans hår og han svarer mig "Fordi jeg kan li dig" Det får mig til at grine, men det påvirker ham tydeligvis ikke, for i samme sekund presser han mig op af muren og kysser mig hårdt på læberne, Det er et desperat kys, han higer efter mig, og jeg giver efter. Og da jeg gør det, ændrer kysset sig. Fra desperat til et kys fyldt med passion. Han slipper mig for at den ene hånd kan nulre mit hår, mens den anden holder forsigtigt på mig kind. Jeg reagerer ved at sukke, og ligger mine arme om hans hals med mine fingre i hans hår. Kysset varer i få minutter, men det føles som flere timer, og det efterlader os forpustet med røde kinder. Damien smiler svagt til mig, men virkeligheden kommer tilbage til mig, og jeg skubber ham væk.

Han kigger forundret og forskrækket på mig og jeg ryster på hovedet, jeg kigger fordømmende på ham og spørger "Hvorfor gjorde du det?" Han smiler igen svagt mens han svarer "Fordi jeg kan li dig Alex, du er smuk og du er stærk." Jeg ryster på hovedet og han tager fat under min kind, og kigger mig dybbt i øjnene "Jeg mener det" Jeg mumler et svagt "Okay"

Og skynder mig ned af gangen. Væk fra Damien

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...