Forbudt kærlighed 2

Hiro finder ud af, hvad Mika fejler. Hvorfor hun har gemt sig og hvorfor hun har sagt fra. Hiro prøver at få hende op på benene igen. Selve processen forstærker deres forhold og følelserne bliver stærkere. Vil de nogensinde få hinanden eller vil sygdommen overvinde?

2'eren er baseret på Hiros synsvinkel.

2Likes
9Kommentarer
2286Visninger

4. 4

Hendes blik flakkede. Hun smækkede døren og bad den sølvgrå bil om at køre igen. Sygeplejersken kom trippende ud og tog hende i armen. Hun skulle ind og have taget prøver. Mika fastholdte stadig blikket på mig. Hun rykkede sig ikke, da sygeplejersken ruskede i hende. Hendes blik udstrålede en fortabthed. Jeg havde opdaget hende. Jeg havde fulgt efter hende for at finde ud af, hvad der var galt med hende. Hun kunne se på mig, at jeg vidste, hvorfor hun nu stod på hospitalets grund og hvorfor den hidsige sygeplejerske prøvede at få hende ind. Mere var der ikke at gøre.. eller sige. Hun sukkede, snublede, men fulgte efter sygeplejersken stadig mens hendes øjne hvilede på mig. Inden hun smuttede indenfor sendte hun mig et lille smil. Et smil, der enten accepterede min tilstedeværelse eller et smil, der havde en sarkastisk facade bag sig. En facade, som ønskede inderligt at jeg skulle skaffe mig af vejen og finde en anden.

Hun kunne ikke forstå, at jeg ikke så andre end Mika. Mika med det røde skinnende hår, de grønne øjne og fregnerne, som bredte sig fra næsen, ud til hendes røde kinder. Den smalle talje og de formede bryster. De strålende imødekommende og nysgerrige øjne. De små varme hænder, som passede til mine store kolde – lidt ligesom yin og yang. Når to verdener mødes. Den følelse af at kysse hendes læber. At mærke sommerfuglene igen.

Jeg stod indenfor. Jeg spejdede efter hende. Jeg stod på tåspidserne og så udover mængden. Jeg prøvede at finde hende et sted på gangen. Jeg prøvede at fange hende med mine øjne. Et sted var hun.. Jeg fangede hendes røde hår, inden hun blev kørt ind i en stue. Sygeplejerskerne skyndte sig at dække for hendes ansigt, men jeg nåede at se hendes lukkede øjne.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...