Forbudt kærlighed 2

Hiro finder ud af, hvad Mika fejler. Hvorfor hun har gemt sig og hvorfor hun har sagt fra. Hiro prøver at få hende op på benene igen. Selve processen forstærker deres forhold og følelserne bliver stærkere. Vil de nogensinde få hinanden eller vil sygdommen overvinde? 2'eren er baseret på Hiros synsvinkel.

2Likes
9Kommentarer
2280Visninger

1. 1

Stikket i hjertet var grusomt. Det voksede for hver et skridt, jeg tog. Småstenene knasede under mine fødder. Jeg spejdede efter lys. Noget som jeg kunne absorbere i min sjæl, inden smerten tog over og trak mig ned i det mørke. Et enkelt håb. Jeg så op. Spejdede søgende efter de blå persienner. Jeg skimtede endda hendes ansigt. De blodskudte øjne, som ligeså spejdede efter mig. Det kunne ikke være rigtigt. At miste, inden man har fået fat i det. At finde lyset, men se det forsvinde, se det formørke, inden man kan få glæde af det. Tankerne hvirvlede rundt, gjorde mig rundtosset og nedtrykt. Jeg satte mig ned på jorden, sad længe og kiggede op mod de blå persienner, prøvede at få øje på hende. Der var stadig lyst i hendes stue. Der var stille. Jeg lagde mig ned på den kolde asfalt og kneb øjnene sammen. KLIK. Der blev mørkt i hendes stue. Jeg pressede en tåre, inden drømmeverdenen trak mig til sig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...