Jeg er en hater. (JDB&CB)

Josephines far finder en kæreste, som har en søn, som hun ikke lige er hendes 'favorite boy' .. - Læs og find ud af resten. :)

7Likes
63Kommentarer
4595Visninger
AA

4. Gider du godt lade mig være?!

.. "Er Justin Bieber din papbror?" Spurgte hun helt overrasket. Jeg nikkede og smilede skævt. Vi gik over til Justin der stod i indgangen. "Justin der her er min bedste veninde, Isabella" "Og Isabella det her er Justin, min papbror" mumlede jeg. De gav hinanden hånden, og det så ud som om de snakkede godt sammen. De havde det ihvertifald ret hyggeligt, kunne man se på deres ansigter, imens jeg havde det dårlig over at skulle leve et liv med Justin Bieber, som min papbror. Alle de fans der omringer en, og alle de papparazier og pressen. Hvordan kunne han overhovedet holde det ud, og han har vist klastrofobi, så det forstår jeg slet ikke. "Vil du med på en cafeén?" Spurgte Isa mig om. "Nej tak, jeg tror jeg tager hjem nu" Mumlede jeg og bed mig i læben af nevøsitet. "Jeg tager med så" Sagde Justin helt oppe at køre. Jeg rullede øjne af ham, og sukkede lavt. "Jeg skal vidst også til at hjem nu, vi ses" Sagde Isa og gik. Jeg gik hjemad med Justin ved siden af. Jeg tror han gik og studerede mig, det følte ihvertifald sådan. Vi nåede endelig hjem til mig og min fars hus, og vi gik begge tøvende ind. Jeg smed bare skoene, og gik direkte op på mit værelse, imens jeg kunne skinde at Justin gik lige bagi mig. Jeg vendte mig om "Gider du ikke godt lade mig værre?!" sagde jeg og vræssede af ham. "Undskyld" mumlede han og vendte sig om igen og gik. Jeg gik ind på mit værelse. Lidt efter hørte jeg en dør smække nedunder, og 2 min efter hørte jeg en græde udenfor. Jeg farrede derned og så at det var Pattie der sad og græd på trappetrinet op til huset. Jeg løb hen til hende og satte mig ned. Jeg rettede blikket på vejen hvor jeg så en ligge, hvem var det? Jeg løb derud og så at det var .. Justin der lå der, med blod i hovedet. Jeg kastede hurtigt blikket over på min far der stod med en mobil op til øret og snakkede med nogen, imens han være stresset og ked af det. Jeg tror det var ambulance folket. Jeg gik langsomt baglænds tilbage. Hvor sker her bare meget på samme tid ligenu. Jeg væltede og jeg nåede lige at se min far sidde henne ved Justin og så sortnede alt for mig. Jeg kunne høre lyde, men kunne intet sige eller se noget. Pludselig blev stemmerne udtydelige og pludselig var jeg helt væk. 

 

Undskyld det korte kapitel, men jeg er virkelig træt. Har cyklet 24 km idag, og orker virkelig ikke noget. Mine ben er bare smadret. :/ 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...