Justin Bieber.<3

..

3Likes
1Kommentarer
2799Visninger
AA

9. Justin

Det tog kun omkring 20 minutter at komme hen til hotellet. Jeg stod lidt og beundrede det smukke hotel. Tori og jeg havde gået forbi det mange gange, men jeg havde aldrig været indenfor. Jeg gik igennem den store hoveddør, døren blev holdt for mig af en dørmand. Jeg smilede overrasket til ham og takkede ham. Det var åbenbart sjældent at folk gav sig tid til at takke ham, for han sendte mig et stort smil. Jeg gik hen til receptionen og spurgte efter John Anderson. Damen jeg snakkede til sendte mig et skeptisk blik. Jeg rødmede. Det var tydeligt at jeg ikke var ligesom de normale gæster på hotellet. Hun trak på skuldrende og bad mig vendte et øjeblik. Så ringede hun op til en eller anden og efter en kort samtale, blev jeg sendt op til min onkels værelse. Jeg tog elevatoren op til 12. etage. Det var ikke så svært at finde værelset, da der var numre på alle dørene. Jeg bankede på døren, og John åbnede. Jeg blev trukket ind i et rigtigt bamseknus og mærkede alt luften blive slået ud af mig. ”John! Luft!” gispede jeg. Han klukkede og satte mig ned igen. Jeg ømmede mig demonstrativt og sendte ham mit ondeste blik – hvilket bare fik ham til at grine mere. ”Det er godt at se dig igen, Katy. Kom med ind, jeg har en du skal møde” jeg så spørgende på ham, mens han trak mig længere ind i suiten. Nogle gange følte jeg at John havde to personligheder. Når han var på arbejde, var han altid død alvorlig og faktisk lidt skræmmende til tider. Men i hans fritid var han min 2 meter høje (Og omkring 180 kilo) yndlings onkel, der var fuld af lamme jokes og sjove kommentarer. Da jeg så hvem der sad i sofaen, stoppede jeg automatisk op. Justin Bieber sad og stirrede overrasket på mig. ”Dig?! Hvad laver du dog her?” udbrød jeg forvirret. Justin fik taget sig sammen og grinede så af mig ”Hey Shawty!” jeg fortsatte med at stirre ”Shawty?” spurgte jeg og løftede det ene øjenbryn. Han trak på skuldrende og jeg rullede med øjnene. ”Hvad laver du her?” spurgte han mig, og så over på John der havde sat sig i sofaen ved siden af Justin. ”Justin, det her er min niece Katy – Katy, det her er..” Jeg afbrød ham og sagde ”Jeg ved godt hvem han er.. men hvad laver han her?” spurgte jeg. ”Jeg arbejder for ham” sagde John og forstod tydelig vis ikke hvorfor jeg flippede sådan ud. Jeg så fra John til Justin og rystede til sidst bare på hovedet. John lignede et stort spørgsmålstegn og valgte at flygte, mens jeg var faldet lidt ned. ”Jeg har nogle ting jeg skal ordne, så jeg smutter bare nu.. Justin?” han sendte Justin et strengt blik ”Der er prøve om en time. Du forlader ikke dette værelse, indtil da. Er du med?” Justin nikkede og gjorde for sjov honnør. John fandt det ikke morsomt – han smilede ikke engang. Han vendte sig mod mig ”Katy, du ringer lige inden du går nogle steder, ikke min pige?” Jeg nikkede og så hurtigt over på Justin, der holdte et grin tilbage. John forlod lokalet og efterlod mig stående tilbage med Justins øjne hvilende på mig. ”Undskyld, min onkel er altså ikke skizofren eller noget” sagde jeg for at bryde tavsheden mellem os. Justin grinede. Det var en dejlig lyd – Justins grin. ”Så du er altså Johns niece?” spurgte han. Jeg nikkede og før jeg vidste af det havde vi en samtale i gang. Mens jeg snakkede med ham, følte jeg at jeg vi havde en hel del tilfælles. Det var rart at snakke med ham og jeg følte mig tryg i hans selskab.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...