Kærlighed ved første blik♥JDB 4

Ramona og Justin er efter to ulykker sammen igen - eller det tror de. Det hele går galt for dem - igen, og spørgsmålet om det virkelig er de to kommer igen og igen. For ikke nok med det går galt for dem, sker der også en virkelig slem katastrofe som næsten for Ramona til at dræbe sig selv. Og endnu dårligere er, at Ramona måske finder følelserne fra en anden person frem igen? Hvem ved. Altså kan ske, når Ramona skal overleve i telt med sin søster, samt Justin som skal holde styr på sin elskede karriere.

57Likes
628Kommentarer
12637Visninger
AA

13. Det kan nogle gange blive ret vildt

”Længe siden hva’?” spurgte han med et meget anderledes stemmeleje, end det han plejer. Selv om det kun var en ting han havde sagt, skiftede hans stemme vel til det normale omlidt? Selv om jeg havde fjernet mit blik fra ham, havde jeg set i glimtet fra en lygtepæl, at hans hår var normalt, og han havde det samme slags tøj på, som han altid gik i. Til gengæld havde han lagt kasketten derhjemme så det ud til, som passede mig fint. Med vilje svarede jeg ham ikke, men sad bare med benene op til kroppen, da jeg frøs ret meget.

”Fryser du?” spurgte han, som om han havde læst mine dyrebare tanker. Jeg rystede forsigtigt på hovedet, selv om jeg virkelig frøs og godt kunne bruge noget varme. Men jeg havde ikke lyst til at tale med ham lige nu, han måtte for min skyld godt bare blive ude af mit liv, men det var vel godt og vel umuligt.

”Jeg kan se på dig, at du fryser, Ramona” sagde han med det samme toneleje som i starten. Jeg kunne ikke rigtigt vurdere om han prøvede at spille noget skuespil overfor mig, for at få mig til at være sød mod ham. Faktisk fik han mig trukket lidt ind i hans såkaldte spil, men det havde han altid kunne, så det var ikke en overraskelse fra min side. Blidt lagde han sin jakke på mine skuldre og jeg følte mig allerede varmere. Men det hjalp da også – på varmen – at han satte sig ved siden af mig, og puttede mig ind til ham. Hvis jeg havde haft alle mine kræfter lige nu – som jeg ikke havde – ville jeg havde råbt af ham, og sagt han skulle lade vær, men jeg kunne ikke. Jeg var for træt i kroppen med hele mit liv her for tiden. Alt gik bare galt for mig, så at have nogen at snakke med lige nu, gjorde mig faktisk bare glad.

”Det er rart du er her” sagde jeg overraskende til ham, selv om jeg dybest inde slet ikke mente det. Alligevel fik han brugt sin charme rigtigt, så jeg nærmest faldt for ham igen.

”Kan kun sige i lige måde, har savnet dig” sagde han blidt og kiggede mig ind i øjnene, hvor jeg gjorde det samme. Hans øjne bevægede sig stille ned mod mine læber, og det gav mig lidt kuldegysninger i kroppen. Men igen, jeg havde ingen kræfter til at tage mig sammen til noget.

”Dine øjne er smukke” sagde han, efterfulgt som hans blik igen var ved mine øjne. Jeg smilede taknemligt, men havde dog ikke lyst til at sige i lige måde. Selv om hans øjne nu var noget af det bedste ved ham.

Pludselig placerede han hans læber på mine, men jeg gjorde ikke modstand. Jeg lod ham bare kysse på dem, som om de var legetøj. Hvis jeg kendte ham ret, elskede han det bare lige nu. Han gjorde det lidt vildere, som næsten fik mig til at kysse med, men han manglede det sidste for at få mig til at gøre det. Egentlig var det dejligt at ligge med ham her, mens han kyssede mig på læberne, og næsen. På et tidspunkt stoppede han, mens hans hænder stadig var på min hals. Han gav mig et spørgende blik, som jeg bare nikkede til og han blev igen vildere. Denne gang så vild, at jeg kyssede med. Han begyndte stille at bevæge hans hænder mod mine bryster, så jeg blev lidt urolig, men igen jeg havde ikke kræfterne til at stoppe ham. Han begyndte forsigtigt at åbne min cardigan og egentlig havde jeg intet imod det. Samuel havde nu altid været meget sød og dejlig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...