Et helt andet miljø - Justin Bieber

Lever i hvert sit miljø, finder de mon nogensinde sammen?

35Likes
131Kommentarer
7345Visninger
AA

28. Fra det øjeblik var jeg ikke single længere

Jeg bankede nervøst på hos Sophie. Jeg ventede tålmodigt på, nogle ville komme og åbne døren. ”Hej Jacob,” smilte jeg og kiggede på ham, der havde åbnet døren. ”Hej Justin,” smilte han og gav mig hånden, ligeså gav jeg ham hånden. ”Er Sophie her?” spurgte jeg og kiggede på ham. ”Ja, hun er inde på hendes værelse. Men hun er ikke særlig glad makker,” sagde han og kiggede en anelse nervøst på mig. ”Jeg tror, jeg kan gøre hende glad,” smilte jeg og kiggede på ham. ”Så kom ind,” smilte han og trådte væk fra døren. ”Justin?” sagde Jacobs stemme. ”Mhmm?” smilte jeg og kiggede på ham. ”Bare pas på hende,” sagde han igen. Det havde jeg godt nok fået at vide mange gange. ”Altid Jacob!” smilte jeg og kiggede på ham. Hurtig bevægede jeg mig ind mod Sophies værelse. Yndefuldt bankede jeg på. ”Kom ind!” sagde hun. ”Justin?” sagde hun overrasket. Hun sad i hendes seng, så yndefuldt med en bog i hånden. Jeg var ikke i tvivl, da jeg kiggede på den. Det var en scrapbog. Bare i første øjenkast var den smuk. Alle de dekrationer som var lavet. ”Sophie, du må høre på mig,” sagde jeg bedende og kiggede på hende. ”Det vil jeg gerne. Jeg forstod dig godt i går, det er slet ikke det, men jeg havde brug for dig!” konstaterede hun. ”Jeg fortjener dig slet ikke,” sagde jeg stille. ”Nej, du fortjener meget mere,” smilte hun. Dét fangede min opmærksomhed. ”Nej, du er nok for mig,” sagde jeg og pakkede min guitar ud. ”Hvad er det?” spurgte hun og kiggede på mig. Jeg kiggede mærkeligt og en anelse skræmt på hende. ”Det er en guitar..” sagde jeg og da jeg svarede på hendes spørgsmål, begyndte hun og grine. Det fik også mig til at grine, hendes dejlige glædelse latter. ”Det jeg godt klar over, men hvorfor har du sådan en med?” spurgte hun og kiggede på mig. ”Vent og se, bare lyt!” sagde jeg og lod mine fingre glide henover guitaren. ”Klar?” spurgte jeg. ”Helt klar,” svarede hun og smilte.

 

Come home to me Come home to me Back into my arms Home where you belong Come home to me Come home to me If home is where you are Then home is way too far away

TV light of blue and white Just can’t fall asleep at night Move over to the space where you should be Even half way seem so far Over mountains and diamond stars Everybody has their own way home

Come home to me Come home to me Back into my arms Home where you belong Come home to me

Come home to me If home is where you are Home is way too far away

All my life I’ve dreamed of love Never thought it would hurt this much To kiss goodbye and wait for your return So I’ll be strong and hold on to A picture and a thought of you Getting all the love that you deserve

So come home to me Come home to me Back into my arms Home where you belong Come home to me Come home to me If home is where you are Home is way too far away

If home is where you are Then home is way too far away

Hun sad tilbage med et fastklemt smil om læberne. Jeg nød hendes reaktion.  Hun havde bare siddet stille og roligt, lyttet. ”Hvad synes du?” spurgte jeg og kiggede på hende. ”Jeg kan godt lide den,” smilte hun med et lumskt smil om læberne. ”Justin” – ”Sophie” sagde vi i munden på hinanden. ”Du først,” smilte Sophie. ”Sikker?” spurgte jeg og kiggede på hende. Hun nikkede fastbesluttet, på jeg bare skulle starte. ”Sophie jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det her, men her på det sidste er mine følelser blevet enorme for dig. I Spanien havde vi det virkelig sjovt og jeg kunne være mig selv, jeg kunne koble fra. Jeg vidste du ikke kunne lide mig fordi jeg var Justin Drew Bieber, popidolet gennem flere lande. Men fordi du kunne lide min personlighed. Jeg faldt også rimelig hurtig for din, kan jeg afsløre. Sophie, vil du være min kæreste?” spurgte jeg og kiggede hende ind i øjnene. Hendes ansigt lyste op. Jeg tror, vi var enige. Jeg tror rent faktisk, hendes følelser var gengældt. Vildt. ”Justin, det ville være en ære og være din kæreste. En ære jeg med glæde vil have på mine skuldre,” smilte hun og kiggede mig i øjnene, hvorefter hun fniste en smule. Det fik også mig til at smile stort. ”Er det et ja?” spurgte jeg og lagde guitaren fra mig. ”Ja, på alle sprog i verden. Yes, oui, ja, si, ναί, tak,” smilte hun og lagde sine arme på mine skuldre. Jeg smilte og lagde mine arme på hendes liv, hvorefter vores læber ganske enkelt mødtes til et kys. Fra det øjeblik var jeg ikke længere single..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...